SkibSkib, no. ik. (∾ isl skip) 1) i nuv. bet.; then wey, som skibed gaar i haffweth. PL** nr. 946, 632, 904; hand ingick vti it skijb. Luk 53 (1524, 1550, 1647); FII k 19 (ovf. III. 696 b5); et skibs vey i haffuit. Ordsp 3019 (1607, 1647). – fk. ieg skall gyffue deg skibbenn, den staar y saltenn fiordt. DgF II. 240 a; om du vill sennde enn schib her op (1575). RdAH t 23; bygger nogen mandt en ny skib (1583). NdM II. 280. Fk jydskhed, ik i Nord og T (jf GrimmG III. 435), jf flt. – flt.; (1462). Ann 1855. 25 (ovf. III. 93 b19); RD III. 7312 (ovf. II. 6 a15); try twsynd skiff. Rkr d 4v; naar stooræ skijb ligghe paa landhe. PL** nr. 446 (= PSO I. 456); Rsv* IV. 101; bygge store skib. HWR 213; de andre suenske skiff (1565). DM3 II. 84; VdS 17; – twende skijbbe. Luk 52 (1524; 1550 og 1647: skib). 2) (sv skepp) ramme til sats (i trykkerier); skib, ogsaa det, som bogtryckerne saa kalde. ComO 276. Jf VSO: skib 4). Jf amiral-, by-, hær-, knub-, koffart-, kopfarders-, kogge-, lastdragere-, liv-, mers-, orlog(s)-, st. Peders-, sej(de)ns. Skib, no. – til s. ɔ: på s. (til søs); navigo, er til skibs. Etym 33; Steph II. 913; (1646). NdM II. 293 (ovf. II. 11 b41); naar de med deres pak vil gaa lige til skibs til Lybæk (1705). KD V. 800. Jf brand-, eld-, fetalje-, fisker-, flydeslotte-, forvagt-, fribytter(e)-, herre-, hoved-, jomfru(g)e-, kapital-, kirke-, Kolding-, korn-, krigs-, købmands-, køb-, last-, lyst- (III. 782 b54), narre-, port-, proviant-, salt-, spejde-, spise-, vater-, vævers. Skibsartikel, no. regel for et skib; (1611). DM I. 212 (ovf. III. 63 b20); Ost-Indiske compagnies skibs-artickle. 13/10 1680 ttbl; – skibs-articler for det grønlandske compagnies folk (1723). LA 410. Jf artikel. Skibbank, no. lastrum; alvus navis, skibbanck. Etym 48. Omdannelse af skibsbunk(e), se ndf. Mulig trykfejl? Skibsbetjenter, no. en, der er i tjeneste på et skib; ingen af skibs-betienterne maa efter denne dag fordre nogen penge af dem, som inden skibsborde kunde være. DL 4-1-20.Skibbjugmester (-ning), se skibbygmester (-ning).Skib(s)bord, no. (isl skipborƀ) 1) skibsplanke; motthæ man gaa paa skips bord Rkr d 3; KB I. 403 (ovf. III. 469 b45); er met mig intet videre imellom liffuet oc døden, end et skibsbord er tyct. Nør Nissom Hussp d 6v. – med fho fra (i) et skib; hun ind aff skibbord thrend. DgF V. 1. 93 a; giorde hun korss y bylly hind blaa, spranck vd for skibs-buord. DgF II. 291 b; alle de, som ere inden skibsborde. FII fort; om det kand hannem offver bevisis aff to eller tre inden skibsborde. FII k 5; som hand vilde trine offuer skibsborde oc stige vdi baaden, skal hand vere falden. Hvf VI. 189; at vie gandsche intet fra elder til andere schibsborde kand komme (1675). BruunA 482. 2) se skivebord. Jf bord.Skibbro, no. 1) anlægsbro (for skibe); ferdugh giøre then skibbroo, som ther for byen liggende er (1516). FA I. 150; førind the kome inden porthen offuer skibbroen (1540). NdM II. 271. 2) bro dannet af skibe lagte ved siden af hinanden; kan fiinden med en riinge skiib-broe komme offuer Eiideren. ChrIV* II. 25; giøre en skiffbroe ofver aaen. RFII 181. Skibsbroder, no. fælle til søs; Etym 1395 (u. convector); NL 1993.Skibbrod (-brød), no. (isl skip(s)brot) skibbrud; leed der skibbrod, miste mange aff sine skibe oc folck. Lysch 576; – vdi skibbrød oc fare. HWR 272; naufragium, skib brød. TV 93. – skibbrud. Etym 479; BT I. 51 (ovf. II. 786 b20). – lide s. ɔ: tage skade; haffue lydet skibrudde vti troen. 1 Tim 119 (1524 og flgd. overs.; gr ἐναυάγησαν); hafver gaarden leiet skibrod paa aufvel och bierring. SR II. 274. Jf brød (u. brud).Skibebrødfuld, to. fuld af skibbrud; som vdaff denne verdtzens stormfuldt och skibbebrødtfuldt bøllie til samme closter till flyendis vorder. DS IV. 350.Skibbrøden (-bruden), to. skibbruden; thet, som stranden haffde leffnett een skibbrøden mand. ErF 82v; en fattig skibbrøden mand. DgF II. 466 b (= skibbroden. sst. 468 a); naufragari, at bliffue skib brøden. TV 93, 344; giorde en lofflig forordning om fattige skibbrøden folck. Lysch 678; – de skulle bede faar skibbrudit folck. Hvf VII. 186; skibbrudden. Etym 479. Jf bryde.Skibbrøden, to. – af nokær skip broth man kær a bondæ. GhA V. 12. Mulig smsætn., jf isl skipbrotsmaƀr.Skibbrygge, no. = skibbro 1); som hand stod nu paa skibbryggen, vende hand sig om oc sagde til haffuet. Hvf VI. 302. Jf brygge 1).Skibbrød, no. den brøde, hemmelig at bringe gods om bord; om schiffbrødt ... om nogen indschiber goods mere, end schipperen tilsiger, oc fører der dølsmaal paa. NdM VI. 105. Skibsbunke, no. lastrum, særlig det lige over kølen; sentina, skibs boncke. MP 150; carina, skibsbunck. Etym 177; Steph I. 202 b; biskop S blev opkaldt af skibs-baanken. VdSv 155. Jf bunke 3) og 4).Skibbjugmester, no. skibsbygger; schibbiugmester, smidde (1662). BruunA 447. Jf ovf. I. 311 a1 ff.Skibbjugmester, no.; – (1690). GhA II. 287 (ovf. V. 211 a10); – hvilket skib vores skibsbygmester bygget haver (1631). NMag II. 321.Skibbygger(e), no. (fsv skipbyggiare) skibsbygger; mestermanndtt for skiibbygger. KD II. 443; en skibbygger, der skillier sig aff met skibet. PlSk b 5v; en skiibbyggere, som skal haffue stor forstand att bygge gode skiib (1564). DM III. 284; (1581). NdM I. 77; VdS 351; en skibbygger met hans rott. Hvf VI. 52; skibbygger, naupegus. Dict; Steph I. 206 b; skibsbygger. sst. cc 2v. Skibsbjugning, no. skibsbygning; huisz hand self til schibsbiugningerne af de til jndtegt beordrede materialier ordinerer (1690). GhA II. 289. Jf husb.Skibsbjugning, no.; – Fdg 20/10 1670 § 30 (ovf. V. 475 a5); til skibsbygninger forbrugis. Fdg 4/4 1688; – (1544, ovf. V. 202 b51). Skibbåd, no. (isl skipbátr) skibsbåd; om schibbaaden vorder huggen fra skibit. NdM VI. 102; – skibs boed. Dict; Steph I. 200 b.Skiffart, no. (t schifffahrt) skibsfart; imod privilegier oc meenige skiffart oc søe-ret med vold antastet. RFII 87; ulige vind, ulige skiffart. PSO I. 276.Skibsfetalli, no. skibsproviant; adskillige vare, hand hafde bekommit til skibsfetalli. SR I. 236. Jf fetalje.Skibsfetalli, no.; arkeli og skibs fetalie kommer os alene til beste (1611). DM I. 216.Skib(s)flåd(e), no. skibsflåde; classis, skib flaade. TV 92; – skibsflaade. VdS 23; Etym 227, 696 (u. lunatus); – skibsflod. Dict; – it skibsflaade. Hvf VI. ss 1. (= en s. fol. udg. rr 2v); ik. vist trykfejl, jf Hvf VI. 126, IX. q 3v; flåde ovf.Skib(s)folk, no. (sv skeppsfolk, t schiffsvolk) skibsbesætning; thend vnder høffuesmand trode mere paa skib herren oc paa skib folcket. ApG 2711 (1524); det menige skibsfolck findis at holde sig megit u-tilbørlige imod deris skippere. FII indledn. Jf folk 1).Skibsfolk, no. – flt. efter nuv. brug; DL 4-1-6 (ovf. I. 110 a12).Skibsfærd, no. (isl skip(a)ferƀ) = skiffart; med skibsfærd at forsøge lykken udi fremmede nationer. VdSv 33; naar læding oc skibsfærd vdbøds, skulde vndersaatterne vere kongen følgactig. Hvf II. 246; saadan skibsferdt haffuer ingen fremgang kundet haffue. Bunt* I. 263. Jf færd 1).Skibsgang, no. (t schiffgang) øverste dæk. Etym 1055 (ovf. III. 420 a34); M. Skibsgærd, no. (isl skipagerƀ) udredelse af skibe som afgift. M. Jf gærd 3).Skibshandel, no. sømandsgærning; diss bedre kand vide sig udi sin bestilling, skib oc skibs handel anrørendis at rette. FII indledn.; nautica res, baadtzmands sag oc handel eller skibshandel, skibshandtæring. Etym 802; M. Jf handel 1). Skibshandel, no. sømandsskik; effter hues skibshandel som vdi fordum tid vdi Norge haffuer verit holden. Hirds fort a 4v. – søkamp; ere komne vdi tend vgunst mett kon. matt. for denne skibshandell (1565). RdM II. 73. Jf handel 3). Skib(s)herre, no. (isl skipherra) skibsfører; ApG 2711 (1524, se u. skib(s)folk); om ej skifherren kand foruden skibene lefve. Hex 10, 69 i r. (ovf. II. 9 b42); der varer skif-herr paa, veed reisen saa at stille. Hex 70; – ingen skulde blifue igien, naar hans skibs herre tilsagde at skulle til skibs igien. ClS 253.Skibherred, no. en inddeling (i Frisland); forsamlede sig de 7 skibherder paa deris rette tingsted. Hvf II. 223 (fol. udg. I. 232: skibherrider); band huer skibherret sit banner ved stangen. sst. Jf skibrede.Skibshud, no. forhudning på et skib; Etym 250 (u. corium navis); M.Skibehval, no. stort skib; som den skibe-hval sin store vom vil vende. KC* g 2.Skibshåndtering, no. = skibshandel; MP 148 (ovf. II. 363 a8); – Etym 802 (ovf. u. skibshandel); Steph I. 206 a. Jf handtering 2).Skib(s)hær, no. hank. (∾ isl skipaherr) flåde; lod ieg sancka en stor skips hær, han fylthæ all ælffuen. Rkr d 3; ÆB 5 Msb 2868; then store skyb hær. RD III. 7314 (= skibss heer. CP V. 5033); lod konning W beskicke en stor skibsher til Estland. Hvf II. 83; dend svenske skibe-hær. KC* g 3. Jf hær.Skibhøvdingbælt, no. stort bælt? o belt, skib-høfding belt, som landet ey allene med bølge-vogn omfar. KSB b 4v. Skibshøvedsmand, no. skibsfører, befalingsmand (på et krigsskib); Elssborg pincke, ther paa PvM skybs høffuidtzmand. DS2 II. 195; schyffs høffuidtzmand. sst.; skal vor admiral og skibshøvedsmændene dømme. BruunK 177; – forordne en welbeseglitt pincke, paa huilchen wor skibshoffuitzmand kunde indtrede (1586). NdM I. 146. Jf høved(s)mand; t schiffshauptmann.Skibsjunge, no. (t schiffsjunge) skibsdreng. M. Jf jungmand, se VSO; MO.Skibskarl, no. matros. M.Skibskavring, no. skibsbrød, skibstvebak; skibs kavring, nauticus panis. Dict; – gaf dem til spise noget af hans lands tørrede iord (skibskavringer). Lund, Egede 87 not. Jf kavring.Skibsknægt, no. (t schiffsknecht) = skibskarl; socii navales, skibsknecte. Etym 802; NL 1006. Jf knægt 1) og 2).Skibskordel, no. skibstov. M. Jf kordel.Skibkrabbe, no. et slags krabbe; hvis han kan faa nogle østerling og nogle store skifkrabber. KB I. 344. Mulig ej af skib.Skibskræmmer, no. købmand, der handler fra skib; som hine skibmend oc skibskremere pleye ocsaa at tage kram ind. PlSk n 5.Skibslad, no. skibsladning; timmertræ af huert fremmed schibslad (1580). KD II. 394; thuende schiibslad thømber (1596). NdM I. 178; subveho, før vogenlad eller skibslad. Etym 1396; Steph II. 1329. Jf lad ovf. II. 714 a33 ff. Skibsladder, no. falderebstrappe; skibslaadder, epibatra. Dict. Jf holl ladder.Skibslade, no. lavét til skibsbrug; Blom 289. Jf lade ovf. II. 716 b9 ff.Skibslade, no.; 7 halve kartover med ubrugelige skibslader (1642). NVS 1905 hist filos kl III. 181.Skibslader, no. den, der stuver et skib; Etym 1228 (u. stipator); Werner V. 409. Jf sv laddare.Skibsled, no. (fsv skip(a)led) sejlads. M. Skib(s)leding, no. (isl skipaleiƀangr) krigstjeneste til søs (med udrustelse af skibe); of konungs thærf wrthær at biuthæ sin skiplething ut (1284). GhA V. 28; – naar konningen biuder skibsledingh udh, da giffuis iii mark af huer haffne. SSR 308; lod kong Erich vdbiude skibslæding. Hvf III. 61. Jf leding.Skib(s)leje, no. (æn skip(a)leiga) fragt, betaling for et skib; hawær styrisman syalwar snæko, tha kræwæ kuningh schip leghæ. Anch II. 568; – en mark til scipleyæ. Anch II. 567; naulum, skip leiæ. Smst 3219-21; CPV (u. naulum); om schiffleye ... indschibber mand gods vdi anden mands schib meere, end hand leyer schib til. NdM VI. 106; schiffsleye, schibsleye. sst. 107; – skulde vi give 50 venetianske ducater for kost og skiblye. Or* I. 2. Jf li(d)e ovf. II. 777 b16.Skibslette, no. (t schiffleiter) landgangsbro, falderebstrappe; pons, scala navalis, qua vectores excipiuntur aut in terram exponuntur, skibslette eller stie. Etym 968; M. Jf ledder. – Ledder og lætte (se latte) synes blandede, jf ovf. II. 759 b24, 766 a23.Skiblugge, no. skibsluge? blodet strømmed ud aff alle skibelugge. KC* g 3v (rimord: hugge). Jf operculum domus, lug. Etym 878. I sammenhængen passer bedre: spygatter el. lign. Jf holl. lochgat.Skibløn, no. (fsv skiplön) = skib(s)leje; naulum, skib løn. TV 92. Skib(s)mand, no. (isl skip(a)maƀr) sømand; skipman tapes, therra wærning worthær æi til winnings. Br 562; MR 16413; skibmen till theres løn fore theres thieniste paa Griffwen (1487). DM4 I. 72, 78 (ovf. III. 547 b35); (1492). DM3 III. 102; i hwerth thz skib foruthen skibmen hade ieg well fyre hestæ. Rkr m 5; RD II. 62; CPV (u. nauta); TV 90; Etym 802; (1516). GhA III. t 24; mente skibmendene, at de skulde komme til land. ApG 2727 (1550, CP, 1607; 1647: skibsmændene); PE 115; den ypperste skibmand. PlSk c 7; VdS 215; samme thu skibe, som bleff senckt oc siden offuerdelen affbrent, at de skulde beskuffe skibmend. Hvf VIII. 48; – skiffmendene paa strandhen. T 205; – er noger aff skiffmendenæ, som syæ, at det er icke god bør (1545). NdM I. 264 (= nt von den schipmannen. DM V. 231), 274 (ovf. III. 453 a41); en skibsmand ilde drak her digt ved vore skibe (1648). Stolpe II. 92. – særlig en underbefalingsmand, bådsmand; proreta, skibsmand, som vogter udi stavnen. Steph I. 206 a; NL 1379; Patientia skall haffue 130 baadzmend, 4 skiibmend, 4 stiirmend. BruunA 419. Efter M en mand ved forstavnen, svarende til bådsmand ved bagstavn. Jf MO.Skibmandslag, no. lag af søfolk; er denne laug optagen oc stifftet, som kaldis skibmandz laug (1478). NdM II. 257. Jf ovf. II. 720 b45 ff.Skibmændløn, no. hyre til sømænd; 60 marck gaff jeg skipper W aff then fracht oc skibmenne løn, hannom tilbage stod fore then holch, han fulde myn herre met (1487). DM4 I. 174.Skibmandsret, no. lov for skibmandslaget; skibmandtz rett i Ribe (1478). NdM II. 257. Jf ret, no. 1).Skibmandskab, no. sømandskab, søfart; huo som nærer oc bierger sig med skibmandtzskab andten med fiskeri eller anderlunde (1478). NdM II. 260.Skibsmast, no. i nuv. bet.; – flt.; nogle aff dennem reiste deris skibs maste op. VdS 452 (= malis appositis. Sax 852).Skibsmast, no. (fsv skipmast); til saavit aff døctige skibs-master maa icke udføris. Fdg 4/4 1668; Wiel XI. 500 (ovf. V. 245 b11).Skibsmester, no. (t schiffsmeister) skibsfører, styrmand; her seer jeg seyl og mast i grummen bølge, som ey skibs-mesteren har længer kundet følge. DV VIII. 612.Skibsmester, no.; Wiel XI. 474 (ovf. V. 257 b23).Skibmølle, no. mølle, bygget på en pram, der drives ved strømmen; en skibmølle, schiffmühl. ComO 146 a; M.Skibsnæring, no. søfart, tjeneste til søs; met seylatz oc anden skibsnæring handle oc vandle. FII fort., jf den søfarende mands næring. sst.Skibsnævn, no. nævn til at dømme om søfolks udredelse. M. Jf nævn(d) (ovf. III. 204 b41); æd skipsnæfning.Skibsoffiserer, no. skibsbefalingsmand; opperhofvedet oc andre skibs-officerer. Ostind. Komp. 13/10 1680 art 38; naar nogen skibs eller land officerer ved døden afgaar. LA 417. Jf offiserer. Skibsopløber, no. let matros, halvbefaren. M. Jf hopløber.Skibspanel, no. plankeklædningen på et skib; hvor der kan faas skibsbord til skibspaneler. KB I. 403. Jf panelspiger (u. pernel). Skibplanke, no. = skibsbord; du veedst, vor skibeplanke er næp tre fingre breed. KS 207.Skibsprovande, no. skibsproviant; nogen fetallig oc skibs prouande, som han skall forskiicke hiidt tiill wor skiibs behoff (1538). DM3 VI. 203. Jf proviant. Skibsprydning, no. prydelse på et skib; coronis, forkastel i skiff eller anden skibs prydning. SmdL 403; Etym 253. Skibrede, no. (æn skipreiƀa) det landområde, der skulde udrede et skib til leding; finder ieg rigens tieniste oc skibreder at haffue veret. Hvf II. 55; rigens taxt aff skibrederne vdi fordum dage. sst i r.; hand tager til sig vdi tieniste de personer, som hører til andre skibreder. Hvf II. 255; – holder hand affuel paa to gaarde, huer i sin skibrede, giøre leding aff huer. ChrIV L udfb. k 7; skibreed udi Norge skal hafve en lijghed eller fast være det samme som styris-hafne eller skiben udi Danmarck. Bernts II. 29; i de skibreder, hvor perlefangsten er. Fdg 14/5 1707 § 5. Efter Steenstr., Vald. Jordeb. 188 not. 3 indført af Hvf fra N (for skipæn). Skips rethæ. JL 3, 5-6 i anden bet.Skibsredskab, no. tilbehør til et skib, rigning; icke maa skipperen sellie noget bort aff skibs redskaff. FII § 44; fick stor skade paa skiibs redskaff. Wad I. 316; bliffuer landværn skib eller skibs redskab gamilt. ChrIVL udfb k 1; som vil haffue nogen segl eller skibs redskab i kircken (1633). DM VI. 247.Skibsredskab, no. – værktøj til brug is.; ChrVS § 150 (ovf. I. 646 a10).Skibsrej, no. red; Etym 1232 (ovf. III. 566 a35).Skibrig, to. sejlbar, tilgængelig til søs; mit gotz met minne instrumenter ere kommen hidt op formedelst Elben, saa wijt den er skiffrig. FrTB 149; vaar byen baade skiffrig oc beq[u]emmelig til allehaande handel. Bunt* II. 27. Jf GrimmW: schiffreich. Skibsrolle, no. rulle til at trække skibe op af og ned i vandet; phalangæ, skibs roller. Etym 927; NL 1244.Skibsror, no. fk. i nuv. bet.; greb hand met begge hender fat om en skibs roer. VdS 409. Fk vist jydskhed, om end ht ruder findes som hank., jf GrimmW.Skiberum, no. (t schiff(s)raum) skib; TR** g 1v (ovf. III. 539 a50); lyst-skibe oc saadanne skiberum med kammer udi. BT I. 174; der laa et hollandsk skiberum uden for Aarhuus (1672). Stolpe II. 196; (1685). GhA II. 256; imod dit skiberom dend mindste bølge bruser. Naur r 2. – flt.; den skade, som han saaledes fik paa sine skiberums og vares forulykkelse. Bircherod 111 not.; de norske skiberum maatte nødes til et farligt slag at gjøre. AB II. 243; Monrad Selvbiogr 40; – indtager ballast for nogen anden skiberomme end voris eigne (1673). GhA II. 212, 289; haffuer seet thuende schibrumme under Hanøe (1676). NdM IV. 63. Jf ovf. III. 624 a50. Som det vil ses, bliver ordet alm. fra 1650, men synes ikke ældre.Skibsrystning, no. = skibs redskab. M. Jf ryst(n)ing 2).Skibsrystning, no. – (mnt schiprustinge) udrustning af s.; bestillede skibs rustning der faare. 2 Makk 420 (= gr τῶν τριήρων κατα- σκευάς).Skib(s)råb, no. taktråb, opsang; celeusma, skib rob. TV 92; – skibsråb. M.Skibssax, no. sammenføjningen af skibsplanker. M.Skibssegl, no. skibssejl; deres skibs segle og redskab udi kircken at ophenge (1633). DM VI. 247. Jf segl.Skibssegl, no.; – velum, skibs seigl. Etym 1399, 175 (u. carbasus).Skibssinker, no. fiskenavn echeneis remora. M. Om grunden til navnet, se Nemn I. 1437; Godofroy: echineis. Skib(e)skat, no. (fsv skipskatter) skat til udrustning af skibe; bønderne wilde ey vdhgiffue forne skibeskat. DC 151; giffue oss then skibskat. DC 152.Skibsskav, no. beg (og lign.) skrabet afskibe. M. Jf skav.Skibsskriver, no. (sv skeppsskrifvare) skriver, regnskabsfører på et skib; skibs skrifveren GJ (1659). KD V. 586; schal da capiteinen paa skiibed under sin oc skiibs skrifverens haand indlefvere (1685). GhA II. 264; ald vnderschleb, som af schibsschrifverne kunde begaais (1690). GhA II. 268.Skibsspids, no. (t schiffsspiess) spyd brugt til søs; hele skibsspidser 607, halve skibsspidser 911 (1603). Blom 307. Jf spids.Skibsspøjte, no. sprøjte til brug i et skib; haustrum, lignamentum, quo nautæ utuntur ad irrigandum velum, sprude, skibs spøite. Etym 556; M. Jf ovf. III. 695 a35 ff; spøjte.Skibsstage, no. stage til brug i et skib; contus, bodz stage, skibsstage. Etym 245; NL 191.Skibstavl, no. skibs- tov; nautici funes, skibstavl. Etym 802; M. Jf tavl.Skibstimmer, no. (n skipstimber) skibstømmer; naar træet hugges ned, skibstimmer det dem gifver. Hex 124.Skibstromm(p)eter, no. hornblæser til søs; bewilger wore skibs trommeter, at de allene maa opvare til vore tieneres brølluper (1645). KD III. 259; – at de skibs trompeterne ingen indpas giører till att opwarte till bryllup (1647). KD V. 300. Jf trommeter.Skibetrone, no. stort kongeskib; vandbygte skibethrone. KC* g 2 (de frgd. o. ovf. III. 696 a38-39). Skibsvordighed, no. vanskelig søfart; seylede wj vdj 2 netter och pa 3 dagh, och vor dis imellom icke vden passe(r)lig løst for storm och skiffs vortighedt skyldt (1604). DS2 II. 367. Synes dannet efter gen-, vedervordighed.Skibe, go. (isl skipa) 1) ordne, indrette; scipe, at landet oc almughen ey forderuet worther (1397). GhA II. 29; jæc haue skal til ewinnelegh æye oc skipæ æpter myn williæ oc thær aff giøre, hvat mic lyster (1397). DoB 61; ther scal bygges eet altare, oc eet sancte Knwts belete vppa at scibæ (1408). DM III. 186; HKv 7021 (ovf. III. 167 b45); KhS V. 440 (ovf. III. 525 a39); thet skibe saa, thu matte jen konings datter faa. RD I. 301 (= skicke. RD II. 302). 2) skaffe, yde; han skibæde thæm jngæn bood. NdM V. 191; aff fornempde Horssnæs hwart aar jac scipæ scal tw hundreth Lubischæmark (1406). NdM VI. 236; firæ las ængh megh ath skibæ hwart aar paa klosters marck (1427). DD 51; Br 16425; skybede them aad och dryg. RD II. 26. – særlig med »ret« som. gst.; skall konings foghet skibe hwer ræt. DC 19; skibæ thennum ræth effter landtzloff (1452). Rsv* V. 303; (1496). DS IV. 341. – s. op ɔ: skaffe rigelig, beværte stærkt; vill du mig lej, daa thiener ieg dig, saa lenge du schiber noch op for mig. Dmdo 17; M. Jf skaffe op. 3) indskibe, bringe om bord; om han hauer skipet sit gots och ær paa sin farendæ væy. AnchG 116; Rsv* IV. 127; icke skiber sit gods udi timelig tjd. FII § 45; skibede hoffmendene deris heste. VdS 462 (= l navigiis equi redduntur. Sax 864); huad skibene kræffde, oc anden slig huarff, det skjbedis ind. LyschG p 4; (1622). DS2 VI. 23; skiber noget gods til skibs, inferre in navem. Dict; (1632). Wulff 78, 110; hvo der skiber fanden, maa endeligen føre hannem frem. PSO I. 63. Jf SchuL IV. 74 b38 ff. – s. ud ɔ: udføre; nogre vdførsell ther vdt at skiipes (1516). Suhm* II. 1. 157. 4) (mnt schepen) sejle (ud); soluo, skiber fra land. TV 317; skibed hand fra Wallands havne-kuster. DP 34. Jf be-, opskibe, meds-, vanskibet. Skibe, go. 3) – s. op ɔ: udskibe; (1443). KD I. 166 (ovf. III. 44 b36); NdM VI. 103 (ovf. I. 104 a1). Jf ind-, over-, uds.Skibels(e), no. (fsv skipilse) 1) ordning, indretning, natur; trennæ skypælsæ om Ihesus Christus hans legomæ. Luc 16; vishet ær fægher æn solen oc ower alle stiærne skibels. HS 825, 1616 (ovf. III. 677 a6); regner mik ræthfærdugh i all myn skibelse. Kemp 12911 (= l in omn. dispositionibus); myn skipelsse hauer iec tek nw teth. RD II. 139; fførre skulle all hemmel teghen wendis aff syn skybælsæ. RD III. 449 (= skickelse. CP V. 3118). – kendetegn, mærke; noger the skipelsse fynne a mek, iech soa lenge hauer værit nær tegh. Rd II. 161; han engen skippelsæ a hannum fan, æn han war een galæn man. RD II. 192-3. 2) et landområde; min gard ok gotz, liggendes i Skiæfstorp i Liisbergherit i kungens skibilsæ (1420). SRD VI. 504. Jf bis(ko)ps (ovf. I. 206 og till 34 b), for-, konnings.Skiben, no. (isl skipan) 1) ordning, bestemmelse; eller hans nadæ flyer annen skyppen wppa. DC 7. 2) det område, der skal udrede et skib (i skibsleding); een skibæn skal wæræ ate hafnæ oc fiughertiughe (1251). GhA V. 11. Jf JL 3, 5: allæ men, thær i skipæn æræ; Stm 122.Skibere, no. (isl skipari) ordner, indstifter; Kemp 1837 (ovf. II. 500 b47 = l conditorem).Skippere, no. (fsv skippare) skipper; huor en skippere hyrer en styremand (1545). NdM I. 260; er meg giort fortrøstning vdaff en skippere, att hand wist skall komme (1564). Wad I. 250; – FII 60 (ovf. II. 831 b32). Jf over-, skude-, unders.Skibsarbejd, no. (t schiffsarbeit) arbejde på s.; DL 4-1-6 (ovf. I. 110 a11). Skibsbeg, no. (sv skeppsbeck) beg til s.; skibsbeeg, beeg som skaves af skibene. Steph I. v 6v. Skibsbetjent, no. = skibsbetjenter; ChrVS indl (ovf. V. 612 a14).Skibsbjælke, no. (t schiff(s)- balken) i nuv. bet.; Dict (= juga navis).Skibbrudfri, to. fri for s.; der vand forlidet er at seyle skibbrudfrj. GI 81.Skibsbrug, no. sædvane på s.; (1568, ovf. V. 606 b39 = Secher, Corp const I. 364).Skibsbrød, no. (sv skeppsbröd) brød til skibsbrug; SmdL 265 (ovf. II. 493 b15); Etym 802; skibsbrøed fri maa lade hente (1623). KD II. 745. Skibbyggeresvend, no. svend hos s.; en skibstømmermester med selfftiffuende skibbyggere och skibbyggere suenne (1631). KD III. 101.Skibdjøne, no.; 2 skiib diønner (1568, Fr Jessen).Skibsdrægtighed, no. drægtighed (rumfang) af et s.; aff hver lest skibsdræctighed. TR 27/5 1686 39.Skibfaren, to. søfarende; en stor(t) ild, der ved de skibfarne folck skulde bliffue aduaret. Bunt* I. 399. Jf sjø-, vegf.Skibfart, no. – (sv skeppsfart); (1616). Hüb II. 34 (ovf. I.* 17 b16).Skibsflag, no. (sv skeppsflagg); Etym 68 (u. aplustre), 175 (u. carbasus).Skibsfragt, no. (t schiff(s)fracht) i nuv. bet.; Etym 78 (= exercitoria actio). Skibsfyrplanke, no. fyrreplanke til sbygning; aff skibs fyr-plancker. Fdg 9/4 1643 § 3. Skibsgrød, no. grød i s.; semper ɔ: skibs-grød, salted kiød. Lade, Phrases rar f 1. Skibsgærning, no. = skibsarbejd; saa en hob vnge folck sidendis aarckeløse, som befattede sig met ingen skibs gierning. VdS 377-8.Skibshage, no. (t schiffhaken) entrehage; Etym 555 (u. harpago); NL 585.Skibsholm, no. holm, hvor der er værft; (1708). KD VIII. 35 (ovf. IV. 946 a46). Jf holm 4).Skibshue, no. sømandshue; Etym 273 (ovf. I. 288 a22).Skibehus, no. hus til s.; ClS 457 (ovf. III. 206 a26); – naar skibet er ferdig giort, da skal det settis i skibshus. ChrIVL udfb k 2.Skibskaptajn, no. (sv skeppskapiten) i nuv. bet.; ChrVA § 14 (ovf. I. 314 b5). Skibskjortel, no. søklædning; (1657). Hüb II. 148.Skibsknæ, no. knæ (ɔ: vinkelgrot) træ til s.; skibsknæer, som udføris. TR 27/5 1686 66. Jf MO: knæ; knæ 4) ovf.Skibskok, no. (sv skeppskock) i nuv. bet.; Etym 473 (u. focarius); Steph I. 206 a.Skibskompas, no. i nuv. bet.; Etym 1020 (= pyxis nautica).Skibskonsistorium, no. kirkelig øvrighed for søværnet; voris skibs-consistorium, hvilket skal bestaa af voris skibs-provst og præsterne ved Holmens kirke. ChrVS § 5. Skibskrigsfolk, no. søkrigere; Etym 802 (= copiæ navales).Skibskunst, no. (t schiffskunst) søkyndighed; Etym 802 (= ars nautica).Skibskvartermester, no. (t schiffsquartiermeister) befalingsmand på et s.; skal hver skibs høfvitsmand med skibskvartermesteren hafve fuldmagt at skicke (1568). Secher, Corp const I. 366. Jf kvarterm. 3) (V. 606 b37).Skibs[e]køl, no. (t schiffskiel) i nuv. bet.; MP 150 (u. carina); Etym 177; Steph I. 201 b; – da vil den grumme bølge den krumme skibe - kiøl digt i hasse følge. Raun 19.Skibsløbende, to. bevægelig på s.; smaat skibsløbende redskaff. TR** c 3. Vist for: løbende s. r., jf MO 336, 270.Skibsmagt, no. (t schiffsmacht) sømagt; hans gandske skibs-magt alt til vinter-hvile er gangen. AB II. 14.Skibsmåling, no. måling af s.; denne til toldens rictighed velmeente skibs-maaling. Fdg 26/2 1663.Skibsnagle, no. (t schiffsnagel) i nuv. bet.; 40 tusinde skibs nagler. TR a 3v.Skibsordning, no. (t schiff(s)ordnung) regel for s.; disciplina navalis, skibs skick, ordning oc regel. Etym 802.Skibspart, no. (sv skeppspart) del i et s.; SR I. 320 (ovf. I.* 4 b u. affragte). Skibsport, no. kanonport; (1623). DM I. 111 (ovf. IV. 185 b26).Skibspostille, no. p. til skibsbrug; Bibl Dan I. 5109 (ovf. V. 484 b29).Skibspræst, no. (isl skip(s)prestr) præst for s.; (1578). RdKl II. 290 (ovf. III. 421 a27); her NO skibsprest her i Kiøbenhaffn (1596). RdU IV. 414; andre schibs præster hafde deris aarsløn (1657). Hüb II. 148. Skibspumpe, no. (sv skeppspump) i nuv. bet.; at skibs pomperne i god stand holdiss (1690). GhA II. 289.Skibspæl, no. fortøjningspæl; Etym 1337 (ovf. V. 139 a28); NL 1908.Skibsreder, no. (sv skeppsredare) i nuv. bet.; Etym 78 (= exercitor navis).Skibsregel, no. (t schiffregel) = skibsordning, se d. o. Skibsrejse, no. sørejse; DV VIII. 610 (ovf. III. 747 b7).Skibsret, no. (æsv skiprätter) i nuv. bet.; skall straffvis [effther] skiiffbs retthen. ChrIII Hist II. 555; (1568). Secher, Corp const I. 365; (1611). DM I. 213.Skibsråd, no. (t schiffsrat) i nuv. bet.; Ost Comp Skibsa § 3 (ovf. III. 719 a33).Skibsskik, no. = skibsordning, se d. o. Jf skik 4).Skibssnude, no. skibssnabel; Etym 253 (u. coronis), 1074 (u. rostrum); NL 1503. Skibssoldat, no. (t schiffssoldat) søsoldat; Steph I. 267 b (u. miles classiarius).Skibstabel, no. stabel til skibsbygning; Etym 802 (= navalia); NL 1006.Skibsstie, no. = skibslette, se d. o. (Dict: skibs stie). Jf sti(g)e.Skibsstyring, no. styring af et s.; Etym 543 (ovf. IV. 189 a17).Skibssvale, no. gang? i et s.; locke hind for inddenn wor skibs-suaalle. DgF II. 290 b (= skiibsbort. sst. 292 a). Skibstømmermand, no. (sv skeppstimmerman) i nuv. bet.; ChrIV* I. 242 (ovf. II. 709 b7).Skibstømmermester, no. i nuv. bet.; se ovf. V. 917 a36. Skibstold, no. (t schiff(s)- zoll) told af s.; (1564). HT V. 464 (ovf. V. 805 a9); vdgiffuis de lastpenge oc skibstold. TR 25/10 1629 slutn.; Steph I. 232 b (u. portorium).Skibevom, no. skibsside; KC* f 3v (ovf. V. 545 b51). Jf plankev.Skibvægter(-vække)stemme, no. vækkende tale til søfolk; trende skib vecke og vegter stemmer. Bibl Dan I. 365. Skibsærende, no. hverv til søs; Wulff 238 (ovf. V. 137 a28). Skibsøl, no. i nuv. bet.; 20 tønder schibs øl (1695). DM5 I. 73.Skibning, se ind- (u. uds. ndf.), op-, uds.Skipperbod, no. bolig for søfolk; Holmens bygninger samt skipper boderne (1670). GhA II. 187, 212. Jf KbH III. 96 f.Skipperbuxer, no. vide benklæder; med lange trøyer oc med skipperbuxer. Skd 51 (= nt schipp erbroken. Lappenb udg II. 562).Skipperdrik, no. levning i et ølkrus. M.Skipperlag, no. i nuv. bet.; it velfornøden skipper laug (1634). KD III. 139; I. 663; (1707). LA 368 (ovf. III. 322 a29). Vis mere +