SløffeSløffe (slejfe), no. (nt slöpe, ht schleife) sløjfe; paa siderne aff huer sperlagen nitten paar sløffer (1650). DS II. 192; sløffer. TR** f 3; Fdg 22/11 1671 (ovf. III. 502 b45); – der til hørende polske sleiffer. LA 241; – sløiffer. TR** g 1. Jf guld-, ridderskørts.Sløffe, no.; – ChrIV* IV. 85 (ovf. IV. 678 a25), 89 (ovf. V. 359 a26). Vis mere +