SlegeSlege (slige, slæge), go. (fsv slika, mnt sliken) 1) snige (sig til), tilliste (sig); (1460). Barner 105 (ovf. I. 477 b u. en(k)tig(en)); han ville slige sig riged til met fra hannem. CP V. 24030; slige dem staden oc landet fra met samme sine søde oc listelige ord. CP V. 36920. 2) smigre; Rch 54 (ovf. u. broder); de, der kand slege oc met deris falske ydmyghed stíele herrernis hierter. Pouch, Probl (1624) h 3v; som slege oc logre for voris øerne. BT III. 221; PSO II. 141 (se u. sledske); lenocinor, smigrer for, sleger for. NL 740. – slige. M. 3) s. sig ɔ: snige sig; dieffuelsens apostle, som slegede seg ind som lysens engle. TSd 319v; gad hannem icke suaret, men sleg sig fra hannem. HWR 40v. Jf af-, inds. se i sammenhæng Vis mere +