StandeSta[å]nde (stå), go. (isl standa) 1) stå, være stillet; nm.; hanen gick faar kongen at stande. HWR 22; – i en god tid kom denne snare at stonde. HWR 54v; – syntis hon at sta allængst bort. HS 1217; – thet lille, som synis at staa igen. HS 3419; wy skulle bodæ vthæ stoo. RD II. 212; hwn ær næpellig før ath staa. RD I. 120. – nut.; der stander en borrig. DgF I. 94 a, 111 b; V. 1. 321 b (ovf. u. borg); – PL nr. 710 (ovf. II. 819 b19), 1022 (ovf. u. folsk); ttherr staar y denn første skiold. DgF I. 105 a = star. sst. 111 b; den staar i den hellige sted. Matt 2415. – f. m., se bet. 13). – dat.; der han stod i den hellige sted. Matt 2415 (CP); odden i saddelen stod. DgF I. 149 b; – thij menniske, huilke stunde langt fran. Luk 1712 (1524); prestehøffdinge oc scrifftcloge stunde claugendis hardeligen paa hannom. Luk 2310 (sst.; jf mnt stunden; vist kun i anf. overs.; de flgd. overs. stode. Jf dat. f. m.: stunde (u. bet. 15)); stode. CP III. 293; VdS 17; Tdm I. 48 (u. bet. 2)). – bdm.; stat op oc gack til dit huss. Luk 524 (CP og flgd. overs., jf TVd 108) stat op. Luk 1719 (sst.); i alskens fare du med os stat. Psd I. 187 b, 335 a; stat fast og haab paa mig. SS II. 305; PG 281 (jf fsv stat(t)); – sagde: gaar hen oc stander vti templit. ApG 520 (1524; CP: staar). – tm.; monghe fore hannom standendhe. ÆB 1 Msb 451; prestegarde bliffuer øde standendis. Rsv* IV. 5; standendis i thet hillige sted. Matt 2415 (1524). – vm han hafde blifuet stannen. HS 1812; han var tha standen i høweligh vande. RD I. 25 (= stæd. ovf. II. 353 b53); RD I. 159 (= stæd. RD II. 257); nw ær the standen i wode. RD I. 338 (= staddæ. RD II. 332); Dommed d 1 (ovf. II. 832 b14). Snarere afkortet nut. tm. (jf ovf. I. 230 a1; III. 576 a23, 712 b19; 746 b29 ff) end l tm. – du est staaen sildig op. BT III. 366. Jf TPh* IV. 222 ff. – finde sted; despondebitur, der skal staa eller skee troloffuelse. Etym 1217. – stå, findes - (skrevet); her om stonder eth iertegen her nest tilforn. CP II. 53. – s. å (på) knæ (isl standa á kné) ɔ: ligge på knæ; stothæ a knæ fore hannum. HKv 177 (= Matt 2729: bøwgde theris kne (1524 og flgd. overs.)); – gide de icke hørt en messe stondendiss paa deriss kne. CP I. 155-6; hand stod paa baade sine knæ. VdV I nr 7 v 38; biscop A skulde haffue staaet paa sine knæ giørendis bøn til Gud. Hvf II. 106; VII. 155; der Skram stod for ham paa sine knæer. DM3 III. 88. Jf sidde 11 a). – på stående fod (sv på stående fot) i nuv. bet.; strax; wi ville hannem forfølge paa stande fod. HWR 139; ChrV A § 22 (ovf. III. 269 b6). – s. på (til) pæl, se ovf. III. 546 b42 ff, 658 b13; jf Lund, Søkadetkorpset 90. – s. bort ɔ: træde bort; Steph II. 20 (u. absisto). Jf VSO: staaer 7). 2) være stillet, være i en (vis) tilstand; huo der kunde nu neffne dette barn ved sit rette naffn oc kalde hannem Iesum, den stode vel. Tdm I. 48 (= t der stünde wol. udg. 1549 I. 35v b). – være, vise sig som; prosto, staaer fal til utugt. Steph II. 1151 (Etym 1239: er fal). – s. karl ɔ: vise sig som mand. M. Jf nuv. stå brud, fadder; s. åben. Etym 891 (u. pateo); Steph II. 1000. 3) vare; then strid tog aff saa manghz liff, sex monede mwnne han stande. Rkr i 4. – standende strid (mnt stande strit) varig kamp, egenligt slag; slo hannem snarlige ihiel i en stondende strid. CP V. 13710; VdS 68; – NdM III. 221; er det da kommen til en obenbare feide oc standende strid, som skede paa Falen anno 1389. VdV II. nr. 44 indl.; begyntes en drabelig standende striid. VdSv 175, 182; wi komme imod dennem met standendis strid. Test d 7v; der kom den store mact imod hannem vdi en standendis strid. Hvf II. 224; VI. 293; leuerede dennem en standende strid. Lysch 48; – pugna stataria, staaende strid, staaende slag. Etym 1233. – s. svend = stand(e)svend 1); ingen skall holle stanndendis svenne eller pibbersuenne paa anden mantz gotz (1547). Rsv* IV. 230, jf Rsv IV. 53. 4) standse; strax stod hendis blodsot. Luk 844 (1550, 1647; 1524, CP: stildis); da stod olien. 2 Kg 46 (1550 og flgd overs). 5) udholde, bære, lide; nu haffuer ieg standen deg tyue hug. DgF I. 146 a; III. 225 a; de gamle forrædere stode deris straff. Heg 27; hand staar straff oc betalning for sin synd. Etym 696; – især i forb.: s (sin) ret ɔ: lide sin straf; worde tiltalet eller staa rett for swodanne sagher (1479). DM II. 44; staae hans rett epther den doms liudelse (1574); Rsv III. 237; Heg 98 (ovf. IV. 89 a35); dømte han hannem til at stå sin ret efter retten og efter hans vedgjerning (1587). JS III. 161. Jf ovf. III. 586 a30 ff, 809 b27, 818 b7, 21; ndf. u. æventyr. – rette sig efter; at the da i alle madhe villige thertil være och vort budh staa, som thenum bør. Rsv* V. 203. Jf Fritzner2: standa 21). – oppebære, have; sin sønnbarnn, som skulle stande arffuenn i faders sted (1568). Rsv III. 57. – tage det op med, måle sig med; hand snart tilvennes kand, at bruge sit gevær og frisk at staae sin mand. AB II. 276. – tm. gyldig; (1445). DM III. 183 (ovf. II. 725 b50). Mulig: fuldstandende, jf stå for fulde (u. fuld). 6) indestå for, svare til; huilchen, som nogen annammer uty syn tieneste, then staa hans gierninger. Rsv* IV. 18. – afholde, betale; kircken, som vdskicker samme person, skall staa hans tering. KkO f 3v (= RdKl I. 75); huis omkaastning hand der paa giorde, vilde de lybske staa halffparten. Hvf VIII. 68; Mads 371 (ovf. II. 123 a37); wille hand staa min tering did, och holle mig fri der til Prag (1601). DM III. 50; (1615). NdM II. 166 (ovf. III. 304 b4); den omkostning vil jeg selff staa. DrH e 4. 7) koste; huad thenne feydde haffuer kostett och standett konning F (1525). NdM V. 83; (1555). RdU IV. 122 (ovf. III. 860 a11); consto, kaaster, staar saa meget. Etym 1232 (u. sto); M. – være (vanskeligt); det stod hart, at man fik ham dertil. M. 8) sømme sig - (for), klæde; det staar icke en daare vel at haffue gode dage. Ordspr 1910 (1550, 1647); 267 (ovf. II. 719 b34); Job 931 (1550, 1607); PlV 9611-12; it christet menniske saare ilde staar, naar det met daarlige kunster omgaar. HWR 50v; VdS 17; (1578). KD I. 471; hannem havde standen bedre og ærligere at forhielpe til at tvinge Venderne. VdSv 29; Rch 49; det vilde icke vel staa hannem, saa slet at oplade sin herris slaat oc stad. Hvf IV. 522; decet, staar vell, det sømmer. Etym 297; det staar dem icke ilde. Etym. sst.; saadant staar hycklisk. ErB c 2; det staar oc wfijnligt at somme gaae oc spatzere udi kircken. ErB d 3v; det staar dig bedre, at du har sielff øl oc varme hiemme. GH 110; TkH 213 (ovf. IV. 64 a12); min fødsel stood mig ilde, ieg velted' i mit blood. KPs 303; det staaer christne smuct. GHD I. 416; intet staar een første bedre end at give og tilgive. PSO I. 331. – s. nær ɔ: sømme sig, klæde godt; att holde loffue, det staar baade mannd oc quinde nær. Rch 180. 9) s. ad (n standa aat) ɔ: stræbe efter; RD II. 162 (ovf. u. folsk = star effther. RD I. 34). Jf isl standa at ɔ: efterstræbe, angribe. 10) s. af ɔ: a) trække sig tilbage, træde fra; siden skulde de andre vel staa aff oc holde sig tilbage. VdS 513; de tho margreffuiske tilforordnede stode aff i denne dom, men beseglede dog met de andre. Hvf III. 235; cedo, staar fraa, staar aff. Etym 190. – b) forlade, afstå fra; abire incepto, staa aff sit forsæt. Etym 354; Steph II. 9, 20 (u. absisto); giv os din Hellig Aand, at vi kunde staa af det onde og giøre det gode. Altb 310. – c) overlade; til Thielvar stood hand af det jydske regimente. KC* b 3v; M. Jf afs. 11) s. an ɔ: a) behage; ingen stod ham and til elskovs egte-baand. DP 4. Jf VSO; MbO. – b) stå hen. M. Jf t anstehen lassen. – c) stå an med sig selv ɔ: være i tvivl. M. Jf t anstehen, anstå ovf. 12) s. efter (isl standa eptir) ɔ: a) stræbe efter; staar flitelig effter prophecie. 1 Kor 1439 (1524, jf DM II. 118); som staa saa effter myt werste. T xxxvii (= Ps 7113; 1550: søge effter); stor daarskaff er effter velde at stande. HWR 26; VdS 70; Rch 95; petitor, som giffuer sag, oc staar effter noget. Etym 923; naar nogen staaer efter bestillinger. BT I. 92. – b) efterstræbe; som staa met vold oc wræt effter deris næstis hus. VdS fort 12; hand reyser sig mod mig at staa effter mig. 1 Sam 2213 (1607, 1647; 1550: legge sig effter mig); ieg ikke er bleven deres rov, som stode efter mig (1678). DM IV. 154. – c) stå tilbage; han stod efter med 2 pund korn af hans landgilde (1602). DM4 IV. 108. Jf efters. 13) s. for (sv standa för, nt stan vor) ɔ: a) indestå for, holde skadesløs for; om thorræ thienisto løn, ther stonde koningen thom fore (1397). GhA II. 29; DC 19; bad Roland stoo sik for liiff ok swnd. RD III. 1224 (= stonde. CPV. 1112), 685; (1564). DM III. 241; kongen skal staa dennem for fengsel oc skade. Hvf III. 81; ChrIV* II. 157; (1642). Hüb II. 97; om vederhefftige sognemend for tienden ville stande (1643). Rsv* IV. 395. – b) s. for fulde (orde), se fuld (ord); han kan icke vel staa faar orde eller tige det. HWR 96v; det er godt at kunde staa vel for orde. PSO I. 429. – c) s. for sagen ɔ: være anklaget; thend, som paaklager, neffne halffparten oc hand, som for sagen staar, neffne anden halffparten (1562). Rsv* V. 38; DM3 I. 182 (ovf. III. 96 b12). Jf ovf. III. 660 a28 ff. – d) gælde for; min onde vilie, som maa staa for it fult mord. VdS 93 (= l operis loco censeri solet. Sax 215). – e) (fsv standa fore) forestå; det var skiult for Benjamiterne, at der stod dem ondt for. GHD II. 183. – f) rage frem; høvlen (ɔ: jærnet) står for meget for. M. 14) s. fore (fsv standa fore) ɔ: forestå, styre; om de ellers staa deris embede ret fore. PlV 6213-14; VdS 497 (ovf. III. 828 b23). Jf for(e)- stande, se også ovf. I. 620 b og till 62 b. 15) s. hos (sv stå hos) ɔ: a) være hos (i ens vold); ligesom magten alene stunde hos hannem. NdM III. 19 (= stoedt. RdM I. 170, jf mnt stunde; dat flt ovf. u. bet. 1)); macten staar hoss Gud til at hielpe oc til at lade falde. 2 Kr 258 (Luther: stehet bei); penes Pompejum summa rerum erat, det stod hoss hannem, til hannem, i hans haand. Etym 911. – b) være lidt (anset); det stod meget ilde hoss vndersaatterne. Lysch 119; M. 16) s. (ud)i ɔ: (isl standa í) a) være i (genstand for); mang støcker, som lenge haffde standet y klage hos retsindige christen folck. NMP II. 175. – b) afhænge af, bero på; seyer winding standher icke wdi en stoor skaræ folck. T 15; alle potentaters velferd staar i vise raadgiffuere. HWR 28v i r; VdS 36; Pouch f 5 (ovf. III. 643 b50); AA II. 130; PSO I. 237 (ovf. u. feltøverste). – c) bestå i; Gudz budordis fulkommelse staa i en reth tro. CP IV. 62, 3499; Guds rige staar icke wdi saadant. TSd 120; TdmU c 7v (ovf. III. 789 b10-11); i paffuedommen staar nockgørelse i fem pater noster. PlSk l 6; HemmL V 114 (ovf. III. 464 a8); Medelfar g 3v (ovf. III. 146 a44;) det staar icke alt i at vedderlegge med en hast. BT I. 156; hans rige ikke staaer i det, som verden naaer. KPs 49; ret som vor sande glæde var udi begred suncked need, og stoed kun i at æde. SortSk 88. – Bet. b) oc c) lade sig ej let adskille. – d) være optagen af (bunden ved); hand staar i it. Etym 551 (u. hæsito). – e) s. i med ɔ: deltage med. M. 17) s. igen, se igenstande. 18) s. imellem ɔ: stå til, forholde sig mellem; det stoed icke vel imellem Stephanum oc Rysseren. RFII 297. 19) s. med (mnt stan mit) ɔ: a) være i forhold til (yndet af); i staa vel met vaar naadigste herre. HWR 33v; kongens flittige vnderhandling, som stod ilde met erchebispen. Hvf I. 198; keyser F til traatz, met huilcken paffuen stod ilde. Hvf II. 126; forspørge dig hos Gvd, huorledis du staar met hannem. JDV l 4v. Jf nuv. stå sig med. – b) holde (med); Rkr b 5 (ovf. II. 164 a31). – c) nøjes med, samtykke i; staar med, nøyes med. Etym 1232 (u. sto); Steph II. 1305. 20) s. ned ɔ: a) træde ned; descendo, gaar eller staar neder. Etym 1113; Steph II. 414. Endnu brugeligt. – b) være ringere, stå tilbage for; Randrop 3 (ovf. III. 756 a6). 21) s. (for) nær ɔ: være krænkende for; du ditt naffn med rette bær, men min frue staar det noget for nær. TK 33. Jf ovf. III. 255 a8 ff. 22) s. om ɔ: ligge på; AB I. 64 (ovf. III. 627 a38). 23) s. oppe (mnt stan up) ɔ: stå hen; han haver fundet en sag oppe at staa i 6 uger med noger mænd, som han havde delt for skovhug, for de skjøde paa deris hjemler (1553). KB I. 226. Jf opstande 5). 24) s. o(på), a) s. på fald (hæld, lud, lur, nip, rav), se d. o. – s. på skjul, se u. dul, no. – b) (isl standa á) hvile på, bero på, afhænge af; vor forman, ther all vor æræ stodh oppaa. RD II. 175; – (1525). NdM V. 40 (ovf. u. forraskende); CP IV. 38018; V. 18312-13; T 143; att det staar paa mange ord att forhuerffue noget aff Gud. TSd 59v; Dd 57; alle sager paa gaffuer nu staa. HWR 90; en god oc hellig hoffmodighed i denne forundrelse, som icke stod paa hende selff, men paa Guds naade oc barmhertighed. Tdm I. 39; denne handel staar icke paa menniskens værdighed eller wuærdighed. HemmP form 1 a; VdSv 157 (ovf. III. 538 a1); huad skade, som er skeed, det skulle staa paa disse herrer til minde eller rette at forhandle. Hvf III. 182-3; det kunde icke staa paa penge, for de rige skulde vel løbe huer andre i forkiøb. KP p 5; der nu stod paa dette deris vdtog bode euig ære oc vanære at indlegge. Lysch 42; BT I. 50; det staar paa bondens svar, hvorledis mand skal efter deele. PSO I. 280. – påhvile, være ens ret; teg stoer ingen straff oppaa. ÆdS 51; – hand vaar icke rømt, fordi at hand viste sig noget ont at staa paa. VdS 492 (= l non cujuspiam delicti impulsu. Sax 907). – gælde om; nu stod det paa at faa barnet ligeledes til examen, førend de vilde forhøre de andre. Beretn 42; hvad står derpå ɔ: hvad gælder det? (som bekræftelse). M. – c) stole på; saadanne menniske, som staa oc lide po deris egne gode gerninger. CP IV. 3805-6; niti, at staae paa, at forlade sig paa. Steph II. 920. – d) holde på, påstå; obstino, staar hart paa. Etym 1240; Steph II. 954; dog staaer jeg paa, at jeg hafver endnu alt mit gods uskad. BT II. 205; hand derimod stood haart paa, at denne hans foregivne besettelse var rigtig. Beretn 76. Jf pås. 25) s. til ɔ: a) være nær; endeligt paa ald tingest stonder fast til. TP a 3; instat dies, staar til, er for haanden. Etym 1237; Steph II. 771. – lade s. til ɔ: lade det gå mod; til Leyre lod hand stande, forgaff at føre skat. Kpb 27. – b) tilkomme, være ens ret; huilket oss icke stander tiill att giøre emodt ethers kon. maitts wilge (1530). Knudsen, Joach. Rønnow 161; det staar icke kongen til at lide, at lade dem saa bliffue. Esther 38 (1550, 1647). – være ens eje, være en skyldigt; ieg ded icke forlade vill, mig stannder saa megedt røde gulld thill. DgF III. 414 b; tencke paa denne oc den geld, oc offuerlegge, huad dem staar til. Tdm I. 143v (= t die (ɔ: schuld) sie aussen haben. udg 1549 I. 126v b). – c) = stande (op)å b); RD I. 40 (ovf. III. 640 a34); hoc in nobis situm est, det staar til oss. Etym 1155. – d) være udsat for; hand meente, at hand aldrig kunde staa til at trengis aff nogen. VdS 518 (= l nullum ruinæ incommodum suspicatus. Sax 947); M. Jf MolbO: staae til b); ovf. III. 585 b28 ff. – e) overdrage, betro; nogher therres hyon eller nogher then, som the staa hws oc gardh till (1443). KD I. 177; M. – f) tilstå, erkende; wille i sta till, ath ieg hauer fwlkommet thet, som ieg hauer sagh. RD III. 15211 (= staa til. CP V. 1043); T 49; icke ville møde, att staa theres sandinge tiill (1545). DM4 I. 119; saa staar i mig dette bud til. PlV 1335-6; ieg huercken kand eller vil beiae hans ord oc staa dem til. Heg 92. – g) s. til med ɔ: stå godt til med. M. – h) s. til (med) ɔ: vænte (med). M. Jf tils. 26) s. tilbage, se u. d. o. 27) s. ud (sv stå ut) ɔ: udholde, lide; fordj du teckedis gud, saa skalt du staa bedrøffuelse vd. TK 94; Etym 1334 (u. tolero); Steph II. 1377; hun kunde icke staa ded vd. Jm 148. Jf uds. Jf af-, an-, be-, bi-, efter-, for-, fore-, he(de)n-, igen-, imod-, med-, mod-, om-, op-, over-, på-, til-, ud-, under-, veders.; genstående; nødstanden.Stande, go. 1) – dat.; Luk 1811 (1524, ovf. V. 236 a4); jf ovf. III. 364 a40. – tm. – s. kræmmer ɔ: k., der står ude med varer; standende kremere, som vde plæge at stande met mange hande ting (1460). KD II. 111 (jf ovf. II. 738 a39 f), udstande 2)). – fremspringende; striæ, staaende striber paa nogen pille. Etym 1246. – s. og gå; Hex 140 (ovf. u. flu(g)e). – til s. 102 b27 (isl standa upp) a) være oprejst; FD 115 C (ovf. V. 615 a17). – b) rejse sig; hvi jeg havde ikke staaet op mod hende, naar hun kom i kirken (1559). KhS VIII. 382 (jf: mens jeg gjorde hende ikke den ære. sst.); assurgo, staar op nogen til ære. Etym 1056; Steph II. 142. – c) stå op (fra søvn el. død); stodh ieg op oc kleddæ meg. Rkr f 1v; enten du foer dig aff eller staar op. ErB (1646) g 6; – 1 Kor 1516 (CP, ovf. III. 364 b9). – s. ud ɔ: rage frem; emineo, staar vd for i veret. Etym 712; Steph II. 513. Jf uds. 1). – til l28; almindig herredag, som stande skal (1528, Fr Jessen); RdAH till 51 (ovf. V. 143 b12). – være s. ɔ: v. endt; saa at maaltid icke er standen før end god tjd paa natten. Fdg 31/5 1586, jf sst: at det (ɔ: måltidet) kand være holdit oc offverstandit. – s. bag døren ɔ: holde sig tilbage; den fattige toldere, som stod bag dørren aff ydmyghed. Hors, Tienere III. Jf ovf. V. 200 b15. – s. på ɔ: være rettet mod; naar winden stoed paa winduet. Jm 143. 2); ChrIV* III. 310 (ovf. IV. 915 b2); HenrJR 311 (ovf. V. 315 b12); Wiel VI. 154 (ovf. V. 635 b30); (1707). SmE II. 57 (ovf. IV. 93 b41); (1664). DS V. 341 (ovf. V. 525 b49); – s. åben, se IV. 932 a40 f. – s. øde; (1552). Rsv I. 196 (ovf. IV. 193 b4); – til s. 103 a7; SortS 9 (ovf. V. 560 b26). 3); (1441). DM3 I. 108; RD I. 265 (ovf. II. 721 a49; 249 a43). – holde sig; se ovf. III. 26 a50, 53; – da skal hun (ɔ: bogen) ey kunde staa for penge, enhver til denne bog skal beyle. SortSk 50. – man skal ey hauæ standend swennæ for sigh (1417). NyrS I. 565 (overskr., i texten: stander, jf not 1)). 4); Luk 714 (1524, ovf. V. 158 b28, CP: stode stille); o lader vingen staae, med glenten sacte svinger. Hex 196; KS 189 (ovf. V. 450 a10). – 5) – svare til; at haffren bliffuer vel moold, saa then kan stae sijn fulle moell (1549). DM4 IV. 150; se ovf. IV. 590 b52; V. 823 a25. – gælde; (1547). Rsv* IV. 221 (ovf. II. 123 a26); DL 1-16-15 (ovf. V. 920 a2). – til s. 103 b5; (1442, ovf. u. framlede). 7); skulde hand der vd, det stod hannem sure. Heg 203. 8); – den hat, ieg bær, staar mig vel nær. Hors, Tienere 68. 9); – lade s. ad ɔ: lade gå hen mod (ad); Rkr f 3 (ovf. II. 183 a47); Hex 193 (ovf. III. 50 a23); – LyschG* 27 (ovf. IV. 809 b13), 113; ad renden lar og stande. Raun 70; de lod hen ad veyen staa. Wiel XI. 476. Jf ovf. IV. 105 b42. – 10 d) lade s. udaf ɔ: fare ud af; Heg 84 (ovf. IV. 17 a6). – 11 d) sømme sig (passe); stair thett hans arffwinge christeligtt ahnn thett att giøre (1578). KD I. 472; gørre siig et ansiend, at hand war den mand, som torde siige mig, huorledis myne klæder stod mig an. ChrIV* VI. 70. Jf ovf. V. 582 b17; BW: kleed. – 12 c); DgF IV. 516 a (ovf. u. færd 1)). – 13 e); effterdi mig nu staar denne reyse for. SthHb (1592) p 8; Etym 1237 (u. insto); Steph II. 770. – g) stå i spidsen for, lede; blev jeg ogsaa tilholden at staae for noden paa discanten. NhT V. 145. – tage sig af (bestyre); giffues dennom for een synderlig befaling att sta folcket for wdi synderne. Moseb v Tavsen fort a 4v; Dict gg 3v (ovf. V. 393 b1); DL 2-17-23 (ovf. I. 650 a4, = s. fore. RdKl I. 115). – g) s. frit f. ɔ: være tilladt; HenrW II. 50 (ovf. V. 764 b10); RFII 399 (ovf. II. 412 a3); (1694). KD VII. 443 (ovf. V. 40 a21). 14) – b) = 14 e); Kv v 422 (ovf. IV. 474 b22). – 15 b); som stod saare vel hos biscopen. VdS 336. – 16 a); huilchid huus endnu staar wdi biugning, saa indted er fuldferdigett (1623). Tauber XIII. – være i (have, være fuld af); Etym 1234 (ovf. IV. 208 b42); Steph II. 1300; øyet staaer i vand. DV IV. 300; – BT III. 46 (ovf. II. 315 a11); som mand stoed i tvil om deres trofasthed. AB II. 255; – CAW 131 (ovf. V. 503 a24); se ovf. IV. 413 a10 f, 468 a1; V. 255 a50. 23); din sag skal otte dag' opp' staa. KragR a 2v. 24) – e) være i; (1594). Matz 88 not 3 (ovf. II. 398 b46). – vare; femtan aar stoed mit regiment paa. VdP 222v; JDM d 8 (ovf. u. besørge 3)). – f) lade s. på = l. stå ad; KC a 2v (ovf. V. 784 a53). – 28 a) – til s. 105 b42; Rkr* v 1625 (ovf. V. 866 a39); du lod til Lante-Rygen staa. DV IX. 641. Jf l. s. ad ((op)på). – b) – være muligt for; theth inghen staar till at wiidhæ. Rkr* v 1718 (= tijl stor. Rkr h 3v); Hvf IV. 637 (ovf. u. fordrag 3 b)); stoed det til dem, de drev ham bort. Wiel II. 119. – gives (være muligt); (1540). Rsv* IV. 204 (ovf. III. 135 b50); VdV III. 16 (ovf. I. 625 a14); AB I. 184 (ovf. II. 196 b53). – have mulighed for; Tdm I. 103 (ovf. III. 54 a7); Hvf IV. 439 (ovf. III. 750 b25); hand staaer huercken till at hielpe eller at redde (1655). DS2 II. 310. – e); hende at bringe til at stande alle sine stykker til vor fæstning N. (1658). HistArk 1870 II. 137. – give; KPs* 389 (ovf. V. 67 a5). – g) – forholde sig; blotter tungen et menniske, og dens udtale viser, hvorledes det staar til med hannem. HørnB (u. å.) I. 38; det staar til med dend, som ham var bleven sat en krands af roser paa. LTh 26. – j) s. til gørende (V. 398 b42-3). – kristendom ɔ: stå fadder; Allen 123 (ovf. II. 631 b34). – rette (III. 585 b18 f). – rors (II. 52 a9 f). – side ɔ: vige af vejen; decedo, viger, staar til side. Etym 192; Steph II. 365; se ovf. V. 895 b12. – strids (IV. 162 b28 f). – svar (IV. 218 b34 f). – troende (IV. 449 b43). 28) s. bi (med) ɔ: støtte, hjælpe; hans lemmer vilde for kuld icke lenger staa bi met hannem. VdS 409; bør mig være hos dennem oc staa bi med dennem. ClS 467; – Rch 310 (ovf. I. 776 a22); SortS 84 (ovf. IV. 989 a42). Jf bis. 2). 29) s. fra ɔ: opgive, flade fra; ieg vild' for broder staa fra min ræt. Jac 267; hand skulde saa och lade sit liff, før end hand vilde staa fra Guds ord. Cold p 4, nn 2; Mads 248 (ovf. IV. 71 b2). Jf franstå 1). 30) s. hen i nuv. bet.; lad ej din faders død u-hevned saa staa hen. LTh 329. Jf he(de)ns. 31) s. imod (fsv standa a mot) gøre modstand mod; stå sig mod; ApG 69 (ovf. V. 88 b32; CP: s. mod; 1524: emod stande); BruunV 30 (ovf. III. 375 b49); VdS 431 (ovf. I. 728 b1). 32) s. mod (fsv standa mote) = frgd. o.; hwo som staar mod macten, han staar mod Gudz skickelse. Rom 132 (CP; 1524: emod), jf l4. 33); s. over ende, se ende 5 a); Raun 60 (ovf. V. 976 a46). – 34 a) (sv stå vid) holde (fast) ved; haffde det nogen anden mening, da kunde hand icke staa der ved. Cold f 1v; Etym 343 (ovf. IV. 511 b15), 1182 (u. persisto); Steph II. 1047. – holde sig (gælde); mange forvirrede meeninger, som intet kunde staa ved. Melanchthon, Loci v ålb 71. – b) vare ved; SortS 71 (ovf. III. 58 a13). 35) s. sig (isl standast, sv stå sig) i nuv. bet.; præsta te virum, staae dig som en ulvs-klinge. Lade, Phrases rar e 3 (jf ovf. IV. 641 b38); KhS3 III. 501 (ovf. V. 541 a24); du stoedst dig mandelig. AB II. 69. 36) anbringe; en ny sted, paa hvilken samme lychte kunde bedre standis (1585). JS3 II. 352. Jf er-, fran-, hem-, omkring-, tilbage-, ude-, und-, van-, vel-, amods., dør- (V. 201 b17), hos-, på-, stil(le)stand [å]ende, bagstå. se i sammenhæng Vis mere +