StumpereStu[i, y, ø]mpere, no. (fsv stympare, mnt stumpere) 1) usling, stakkel; wij stwmperæ, hwi tæncktæ wij thet ey ffør. HM 175; – ta safnædiss tee aff alt rigit oc i hiel sloghæ then stimpæræ. MR 17418; PL** I. nr. 572; thijn stympere sckulde foracthe then cristen kirke med thijne æslige breff. PE 65, 80, 141; CP V. 2632; PlV 4616; en gerig stimpere oc forbandet aagerkarl. Tdm II. 70v; I. 154; naar stimperen faar magt, ved hand ej at fare sagt. PSO I. 490; ynker dog dend stymper (ɔ: Jesus for Pilatus). KPs 529; der reiser stympren sig. SortS 62; – det arme stømper. DV II. 107 (= Reenb, Skr II. 207). – flt.; nidske stimpere. CP I. 123; gerige stimpere. Tdm I. 101v; II. 94; drikkere blive stimpere; drankere prakere. PSO I. 74; wi vsle stømper. Bertelsøn, Form t Poenit b 3; den stød oc forargelse, som de fromme fattige christne faa aff saadane wgudelige stympers omgengelse. Thms 219v (= Psd I. levn 12). 2) krøbling. M. Skønt alm. anset for grundbet. findes ordet næppe i brug med denne bet. i Nord. el. T. Stumpere, no. 1); – drog, gieck, stemper oc andet saadant. HemmP* II. 97. – flt.; Wiel VII. 221 (ovf. IV. 878 b46).se i sammenhæng Vis mere +