Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
2 resultater
SvimeSvime, no. (isl svimi) dvale, besvimelse; han lengge ther j swyme loa. RD II. 227; disse usle mænd havde lagt uden følelse og ligesom i svime. P. Pårs B 1, S 2 (Liebenb 37).Svime, go. svimle (upers); mig monne saa suime. Dd 64; – (sv svimma) svimle, falde i dvale; af sorrig begyndte at svime. DgF II. 525 b; naar hoffuedet mon suime oc vercke, da ere andre lemmere ey megit stercke. Heg 67; hielp mig, ellers ieg gienisten daaner! suimer du, saa reis dig op. Dmdo 54; jeg frycter ret nu, jeg suimer bort. DrH* d 3v. Jf bes.Svimelse, no. (fsv svimilse) = svime; emod swimelse. CPL 5; en krantz giort aff polleie er god for hoffuedens suimmelse. SmdLb VI. 3 (ɔ: b 1); Heg 41 (ovf. II. 280 b28); deliquium animæ, daanelse, suimelse. Etym 670; fordriffve all vansmectighed, affvende all svimelse. Holtzmann 89; faldt hannem atter paa ny svimelse oc amæctighed. RFII 356. – svimmelhed; SmdL 62 (u. vertigo); hand rafver, finder svimmelse udi hofvedet. BT III. 199. Jf hoved-, bes. (ovf. u. dånelse).Svimelsesjuge, no. epilepsi; der aff kommer stor siugdom, som er fallende sott oc suimelse siuge. CS 155. Jf sjuge.Svimlende, tm. fremkaldende svimmelhed, berusende; dudder oc svimling, som der iblant voxer oc giør øled svimlende. Bernts I. 278. Jf VSO.Svimling, no. = dudde (lolium temulentum); se frgd. o.; M. Jf JT 133; mange navne med hensyn til frøets virkning Nemn II. 436. Jf Falk og Torp, Etym Ordb: dude; svingel ndf.Svimling, no.; ClN 23 (ovf. V. 189 b18).Svimmelhove(de)t, to. svimlende, forvirret; svimmelhovedet. M; – nogle kræsne og svimmel-hovede foragtere. Lucoppidan ttbl.Svim(m)elsot, no. = svimelsesjuge; scotomaticus, den, som haffuer suimelsot. SmdL 63; Etym 890 (ovf. III. 392 b39); M. Jf svingelsot.Svimmelsyge, no. = svimelsesjuge. M. Jf svingels.Svimmelagtig, to. svimlende. - M.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV
SvimeSvime, go. svimle (upers); mig monne saa suime. Dd 64; – (sv svimma) svimle, falde i dvale; af sorrig begyndte at svime. DgF II. 525 b; naar hoffuedet mon suime oc vercke, da ere andre lemmere ey megit stercke. Heg 67; hielp mig, ellers ieg gienisten daaner! suimer du, saa reis dig op. Dmdo 54; jeg frycter ret nu, jeg suimer bort. DrH* d 3v. Jf bes.se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

I andre ordbøger

I andre opslag