TornejTornej, no. (fsv torney, mnt tornei, fr tournoi) turnering; RD II. 132 (ovf. u. dyst); holt hand en mectig suor torney met stuore triump. CP V. 45225; Lyndsay 207v (ovf. II. 220 b51); – lod keyseren rede store torney. CP V. 20012. – kamp, torneyer oc andet ridderspil. HWR 260.Tornere, no. (t turnier) = tornej; tiil then tornere, som stod vdj wor kroningh (1559). KD IV. 566. Turneraxel, no.? 1 tourneraxel (1604). Blom 342. Snarest = spangerelaxel og ordets sidste del vistnok taget = axel ɔ: skulder, jf ovf.Turnerbane, no. bane til turnering; turnerbanen paa Amagertorv (1598). FrS 202. Turnerbane, no.; Lysch X (ovf. II. 418 b1).Turnerhjælm, no. hjælm til turnering; oven paa det store skjold staar en aaben forgyldt tourneerhjelm (1670). HT7 II. 328. Jf fsv torneyes hiälmber.Torneremester, no. tilsynsmand ved turneringer; Etym 1171 (u. designator); NL 1662.Turnermæssig, to. (t turniermässig) berettiget til at deltage i turnering (ɔ: adelig); tourneer- og riddermæssige adelsmænd (1670). HT7 II. 328. Tornereplads, no. (t turnierplatz) = turnerbane; Etym 221 (ovf. III. 577 a34), 286 (u. decursorium); tornere-plads eller der, som man render til rings. Steph I. 191 a.Tornererække, no. indhegning om en turnerbane; Dict (= repagulum). Jf ræk(ke) 1).Tornerespær, no. spær til turnering; DS III. 223 (ovf. IV. 60 b15-16). Jf spær 1).Tornerespær, no.; LTh 2 (ovf. V. 650 b44).Tornerestage, no. spydskaft til turnering; taarnere stager vaare der giorde aff fyrre træ [til at bryde]. Rerav, FrII i 3v. Jf ovf. IV. 94 b23 ff.Turnersværd, no. sværd til turnering; 529 tournersværd (1604). Blom 344. Tornere, go. (fsv tornera) ride i dystridt, vove sigikamp; Heg 156 (ovf. III. 525 a44).Tornere, go.; handtt tornerede med endtt greffue, och hand stack kongenn ind att sidtt yge (1559). KhS VI. 86; Steph I. 217 b (ovf. V. 650 b44).Torneren, no. dystridt; DgF III. 672 a (ovf. III. 578 b9).