Urt | Kalkars Ordbog

Kunigundes urtKunigundes urt, no. plantenavn; eupatorium cannabinum; hepatorium adulterinum sive herba Kunigundis, flocks - vrt Kunigunds-vrt. S. Paulli, Flora D. 248 A; Kylling, Virid. 41; Buchwald, Specimen medico-practico-bot. (t. overs.) 208. Smlgn. Jenssen-Tusch. 85; Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 1542.

Rapportér et problem

Sankt Hans urtS. Hans urt, no. hypericum perforatum; Steph I. 159 b (= hypericum); FD 254 A; Kyll 72. Jf JT 111-2; Nemn II. 199.se i sammenhæng

Rapportér et problem

Sankt Ibs urtS. Ibs urt, no. = s. Ibs lilje; Jacobæa, s. Ibsurt, s. Jacobs blomster. S. Paulli, Flora Dan. 257 A; Moth. Jvfr.: dend urt, som af st. Elene er næfnt oc af sanct Jb. P. Syv, Cimbr. Sprog. 180.se i sammenhæng

Rapportér et problem

Sankt Innocentii urteS. Innocentii urt(e), no. plantenavn; polygonon, hundrede knuder, s. Innocentii vrte, hønsegres; M. Pors, De nomencl. 277; Colding, Dict. Herlov.; Steph., Nomencl. I. 164; S. Paulli, Flora Dan. 322 A; Comenius, Opladne Dør. § 134. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 176.

Rapportér et problem

Sankt Johannes urtS. Johannes urt, no. plantenavn; s. Johannes vrt lagt paa gloende kul kunde de besatte ey heller lide. N. M. Aalborg, Lægeb. 128. Uden tvivl = hypericum perforatum, s. Hans urt. Til den anførte folketro jvfr. Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 200.se i sammenhæng

Rapportér et problem

Sankt Jørgens urtSt. Jørgens urt, no. plantenavn; lathræa squamaria; anblatum, dentaria, s. Jørgens vrt uden blade. S. Paulli, Flora Dan. 19 A; Moth. Smlgn. t. Georgenkraut, se Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 340. Jvfr. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 122.

Rapportér et problem

Sankt Peders urtSt. Peders urt, no. plantenavn = murkrud; se u. d. o. og de sst. anf. st. og u. dag 6); S. Peders wrt (parietaria). ålbL* 179.se i sammenhæng

Rapportér et problem

UrtUrt [urte(r), yrt], no. (isl urt, jurt, fsv yrt) i nuv. bet. plante; – hunk.; iegh er som en vrt, ther felder sine blad, naar hwn foruisnet er. CP II. 342; vaare naagen vrt voxen faar døden, de rige skulde hende allene til dem købe. HWR 222; Psd I. 67 a; den allerringiste vrt ... hun opvoxer. SkP 882; æder hun en vrt, huilcken haffver sit naffn der aff, at hun er hiortemad. Holtzmann 23-24. – hank.; spurde OM, huor dann ssamme vrth wor, suarde C: handt er ligge ssaa skafft (1549). DM3 I. 331 (gennemgående hunk. i Nord og T, jf GrimmG III. 371); – som en velluctendis vrte gnides mellem fingrene, at mand kand faa hendis dyrebare luct. Nic 3v; – den mindste vrte kand prædicke oc vise. Heg 39; hommel er en lang vrte. CS 245; herba, vrte. MP 269; Etym 559, 1471 (ovf. III. 734 b32); – CS 258 (ovf. II. 803 a40); – iourden giffuer willigen fruct, først ørteren, ther efftir axen. Mark 428 (1524; jf Matt 1326; Luther: das gras (kraut); Vulg: herba(m)); – then yrth heder lemonse, meth hennæ oos smøriæ tee theræ hendher. MR 8820; thæn yrt, thær malfa hetær. AM 187 24; en blec yrth. HKv 3212; paafan mandragores then yrt. ÆB 1 Msb 3014; 2 Msb 3034. – flt.; T 109 (ovf. IV. 62 b41); vied vox, vrter, palmer. PlSk i 5v; – the yrtær, som pa markæ grothæ. NdM V. 180; Luc 47, 25 (ovf. IV. 293 b3); HS 4620 (ovf. II. 637 b53); Br 1619; ædhæ jordæns yrtær. 1 Msb 318 (ÆB; 1550: vrter); 503 (ovf. IV. 15 a15); RD III. 1413 (= vrter. CP V. 9629); PL** I. nr 457; yrttær oc blomster. Dommed d 2v; atsckillige yrther. FV, Dav Psalt b 1; ÆdS 134 (ovf. II. 638 a8); – mønthe oc ruder oc huadsomhelst ørther. Luk 1141 (1524; CP: vrter); fetalli, ørtther oc andett. DM IV. 314; – noghet ørffther, peber och saffren (1530). DM VI. 273; – han wiisde them dyre yrtenis hws. ÆB 2 Kg 2013; 2 Msb 3528 (ovf. III. 676 b41). Til formen jf fra Fsv Rdq IV. 89 not. – Jf bede- (ovf. II. 671 b34), benedikt-, blod-, brænde- (I. till 42 a2), buln-, desmertorden-, desmertorske-, drue-, dævels-, farve-, femfingers-, flæske-, græs-, gyldenvund-, gøgs-, holds-, hul-, hunde-, hunder-, hør-, s. Ibs-, s. Innocentei-, jordrøgs-, jule-, jærn-, kejser-, knop-, ko-, kongs-, korn-, kors-, kulsukke[r]-, Kunigundes-, kusk-, kves(e)-, led-, lever-, lig-, loppe-, lunge-, luse-, lyst-, læg-, løbe- (II. 826 a), mad-, mal-, mark-, meje-, melfar-, mester-, middelskab- (IV. 56 a10), milt-, mjød-, munke-, muse-, mæ- (III. 171 b22), møl-, navle-, negle-, nyse-, orme-, St. Peders-, pen(nin)ge-, perle-, pest-, pestilens-, pige-, pil(e)-, prust(e)-, punge-, ra(h)els-, sagl- (IV. 264 a), salt-, sempertine-, sene- (III. 708 b8), skab-, skafonien-, skav-, ske-, skide-, sky-, skørbugs-, slag-, slange-, smør-, snare-, sorte hundetunge (IV. 221 b25), sort knop-, (sst. 33), sort nyse- (IV. 222 a18), sort vejr- (sst. 51), spring-, stenlever-, sten-, storke-, strandibs-, strandkors-, strandske-, strandstjærne-, strø-, su(g)e-, Svendborg-, svine-, sværd-, sypres-, syre- (IV. 212 b), syvfingers- (III. 735 a), sætte-, sølv-, tand-, tarmelobs-, taske-, tjure-, tjære-, torden-, trefoldigheds-, trold-, trylle-, tusindgyldens-, tyk- (IV. 403 b), tårn-, ulve-, veje-, vejr-, visse-, vorte-, vund- (IV. 649 b19), gård-, skydeurt(e).Urteb(j)ed, no. havebed; wi saais nu i Guds vrtebied. Thms 348; – urtebed. M. Jf planteb.Urtebjed, no.; Pros 480 (ovf. u. dødnælde); – PSO I. 221 (ovf. IV. 632 b20); plante tusindfryd i hendes urte-beed. DP 6.Yrteblad, no. (sv örtblad) planteblad; aff fruckth eller aff yrthebladhe. Br 2315; – vrteblad. MP 270; Steph I. 150 b; M. Yrterbloster, no. planteblomst; sosom tha yrterbloster voxe i voors tidh. HS 182-3. Jf blo(m)ster.Urtebo(d), no. handel med kryderier (vellugtende urter); vrteboe, aromatopolium. Dict (jf errata); Steph I. 189 a (u. taberna arom.); vAph I. 759 a; – urtebod. BadO. Endnu brugeligt i sidste form. Jf krudbo(d).U[y]rtebog, no. (sv örtbok) plantelære (botanik); flora danica, det er dansk vrtebog. FD ttbl; M; – urterbog. vAph I. 759; – yrte book. HH 41. Jf krydeb. (II. 638 a40).Urtedoktor, no. plantekyndig (botaniker); herbarius, vrte mester, vrte doctor. Etym 560; M. Jf læged.Urtedolde, no. skærm på planter. M. Jf dolde.U[y]rtefang, no. adgang til (vildtvoxende) planter; (1537). Rsv II. 6 (ovf. IV. 387 b29); fæegang, urthefang, hede og mose (1554). DM VI. 158; settter mand ild i hede oc brender mands vrtefang, som er enten liung eller turff. JL* III. 68 (= urctæ fang. JL sst.). Hos M forkl: ericetum, jf MbG: urtefang, Lund: yrktæfang; fang 3) ovf., yrkef. ndf.Urtefang, no. – til s. 688 a44; JL 286: urctæ fang efter TPh3 XVII. 44 not 1 = dyrkningsprodukter.Urtefrugt, no. plantebær. M.Urtefrø, no. fk. plantefrø; hunn kiøbte her sinn wrtte frøe. Rch 172; – ik. h. M. Fk. jydskhed, jf i sin frø. CS 258; frø ik. i Nord, jf PG 163, ovf. IV. 66 a47.Urtefrø, no.; (1646). Progr Herlufsh 1880 50 (ovf. IV. 195 b52); dit urtefrøe skal du nu saae. GH 174.Urteføn, no. plantehår. M. Jf føn.Urtegrøn, to. græsgrøn. M.U[y]rte(r)ga[å]rd, no. (fsv yrtagardher) have, blomsterhave; then same vrtegardh, som innenwoxær alle ædlæ dygder (1497). Thottske Saml nr 553 (4°) 124v; viridarium, vrthegaar. CPV; Rch 174; planter hand nu saa mange urtegaarde. BT* e 1; – hunk.; bless igennem min vrtegaard, at hendis vrter kunde dryppe. Højs 416 (1550, 1607). Jf ovf. II. 106 b42 ff. – homelgaard, wrtergaard (1623). DgF III. 926 b, 50 b; IV. 222 a; y hinn skønne vrter gaardt. Rch 172; – hawer manne træ i hans yrtgard. HS 8533; yrtegard. HS 5624; tha gik hun vth i sin yrtegordh. HKv 124; Br 24312; GkS 46-47 (ovf. II. 638 a45); som skoffullæ daalæ, swosom yrtegordhe. 4 Msb 246 (ÆB; T, 1550: vrtegaarde); HM 80; PE 52; i saa lystig en yrthegard mwn han meg bide, ther er lilier. ÆdS 128; – jen ørter gordh winter och somer medh roser stor. RD II. 5; i ørttergaard gaa. DgF V. 221 a; vrtterg. sst. v 3. – ikke have været i u. ɔ: være enfoldig; hand har ikke væred i urtegaarden, ej væred med at forraade vor herre. PSO I. 80 (u. eenfoldig). Hentydning til Judas forræderi, jf Joh 181 ff. Jf BW III. 419: verraden, Sanders Wb II. 650 c nederst. – Jf krydeg. (II. 638 a43).Urte(r)gårdsmand, no. havemand, gartner; vrte gaars mand, hortulanus. SmdH 43v; en god vrthegaards mand, huilcken der oprycker oc vdluger vilde oc wnyttelige vrther. VdS 315; en vrtegaards mands raad, som planter steden met gode vrter. HvfB e 2; Etym 1447 (u. viridarius); – vrtergaardzmand (1642). DM V. 210; vrtegaardsmand. sst.Urtegårdsplanke, no. plankeværk om en have; stalden oc herberre husset oc wrthegaardsplancken (1580). KhS VII. 373. Jf planke 2).Yrtegardsplantere, no. = urtegårdsmand; ten tid hun tenktæ, ath han vor en yrtæ gartz plantæræ. MR 439.Urte(r)gårdssvend, no. havekarl, gartnersvend; vrtergaardz suenne (1642). DM V. 210; hand fornefnde wores lysthaffe paa sin egen bekostning met wrtegaardsswenne och arbeidsfolk igien skall bringe paa fode (1646). KD III. 261. Jf svend 3).U[y]rte(r)have, no. = urte(r)gård; horti pensiles, urtehauge oven paa huusene. Steph I. 57 b; – hortus, vrterhaffue. Etym 572; wdi wrtterhaffuen: 8 tte kanttede steen schiffuer 1 ... fielle benche 4 (1646). Progr Herlufsh 1880 50; (1650). DS II. 139 (ovf. IV. 75 b21-22); – ørthehaffuen (1574). Hüb I. 202; yrthehaffuer oc vingaarde. VdP 8v.Urtekender, no. (sv örtkännare) plantekender. M; – urterkiænder. vAph I. 739 a.Urtekendt, to. plantekyndig. M. Jf vejkendt. MbO.Urtekendt, to.; Dict (= herbarius).Urteknap, no. kugle af (vellugtende) planter; bulla, desmerknap, vrteknap, vrtepose. Etym 128; M. Jf knap 2).Urteknip, no. plantebundt; et vrte knip, vrte pude, knip vrter. Etym 1344. Jf knip(pe).Urtekost, no.
1) (svd urtekost) buket; Etym 384 (ovf. u. desmerknap); bryde en liiflig uurte-kost af den flor. Hex 169, 88; servia, urtekost at lugte til. Steph I. 150 a; alde blomster due ikke til urtekoost. PSO I. 395.
2) blomsterklynge, plantetop; umbella, urtekost. Steph I. 150 b; M. Jf kost (II. 607 b54).Urter[yrte]kram, no. oplag af (læge)- urter, urtehandel; den i gaar haffde en liden vrtekram, er nu i dag en merckelig læge. HWR 225 (= nt de krüdeners gewesen. udg 1549 208v); (1549). KD II. 278 (ovf. III. 223 b20). Jf kram 1).U[y]rte(r)[urte]kræmmer, no. forhandler af (sjældnere) plantefrembringelser; Marren vrtekremmers hiørnesteen (1609). KD II. 561; aromatarius, vrtekremer, apotecher. Etym 88; Fdg 19/11 1687 (ovf. IV. 206 b26); – ørterkræmer (1583). JS IX. 122. Efterhånden i ordets nuv. bet., jf KD VIII. reg 132 b. – Jf krudkræmmer.Urte(r)krans, no. krans af blomster eller løv - (til smykke); est du en god pige oc vilt bære din vrterkrandz om sommer paa dit hoffuid met heder. PlV 7031 (jf majk.). Efter PlV 227 dannet af gl ejeform, men vist snarere af flt.; jf de andre smsætn; – sertum, vrte krantz. Etym 1156; Steph I. 151 a.Urtekrone, no.
1) = urte(r)krans; som en iomfru puur en urte - kroone flætter ... sin brudgom den paa-sætter. Hex 195; vi ham til ævig roes en urte-krone gaf. Lucoppidan, Tobaks Berømmelse a 1v (= Wielandt X. 417).
2) = urtekost 2); M. Urtekruse, no. fure på en plante. M. Jf kruse (II. 644 a54).Urterkunst, no. plantelære (botanik); ars herbaria, vrterkonst. Etym 560; M; vAph I. 759 a.Urtekurv, no. blomsterkurv; calathus, fruct eller vrtekurffue. Etym 145; M.Urtekvast, no.
1) = urtekost 1); holte hende en vrtequost effter den anden for næsen. KP s 2.
2) = urtekost 2). M. Jf kvast 2).Urtekyndig, to. = urtekendt. M.Urtelue, no. hue udstoppet med urter (til lægemiddel). M. Jf nuv. kryderpose; lue ovf. II. 843 b33. Urtelære, no. (sv örtlära) = urtekunst. M.Urtemarket, no. grønttorv; olitorium, vrtemarcket. MP 111; – urtermarked. vAph I. 759 a. Jf marked 2).Urtemestere, no. = urtedoktor; vrter, som voxe paa marcken, naar de tagis hiem oc røctis aff vrtemesteren. HemmE 143; Etym 560 (se u. urtedoktor); M. Jf mestere 1).Urtemål, no. måltid af planteføde. M. Jf mål 9) (III. 165 a19).Urtemåltid, no. = urtemål; Dict (= cœna terrestris).Urteplaster, no. plaster dannet ved kogning af planter. M. Urtepose, no.
1) pose med (vellugtende) plantedele, se ovf. a17.
2) svøbet om blomsten inden udspringet. M.Urte(r)potte, no. (svd urtepotte) urtepotte; tag iord, som er formisket med ler, komme det i en vrterpotte. Holst IV. 68; – urtepotte. Steph I. 57 b; M. Jf krudp.Urtepude, no. pude, stoppet med planter, se ovf.Urtepung, no. = urteknap; Dict (= bulla).Urterskribentere, no. botanisk forfatter; lære nogle aff recentioribus botanicis eller vrter-scribenterne. FD 178 Q, reg m 4v. Jf skribentere.Urteskrin, no. kryderiskrin; urteskrin og jeg ved ikke hvad. SP b 2; M; NL 994 (u. myrothecium). Urteskriver, no. = urterskribentere. M.Urteskål, no. blomsterskål; een urtteschaaell 4 ß (1539). DM3 I. 72.Urtesod, no. afkog af planter, urtesuppe; decoctum, søden - drik, urte-saad. Steph I. 258 b; M. Jf sod (IV. 32 b17). Urtestilk, no. plantestilk; MP 269 (u. cavlis); Steph I. 150 a; – urterstilk. vAph I. 759 a.Urtestok, no. plantestængel; Etym 825 (ovf. IV. 223 b50), 1329 (u. thyrsus); Steph II. 402. Jf stok 1). Urtestrø, no. udstrøning af grønt - (blomster); hun med uurtestrøø dit grafsted skulde tiene. Hex 166. Jf strø, strøurt.Urtestængel, no. = urtestok; scapus, ret-voxende urte-stengel. Steph I. 150 b; ComD § 125 (ovf. IV. 584 b27); NL 1562.U[y]rtersåld, no. sigte til kryderi? for 2 vrter soel [?] 6 Mark, forkortelsestegn (jms@eremit.dk, http://www.eremit.dk/fakt/fraktur/forkort.html)

Mark, forkortelsestegn (jms@eremit.dk, http://www.eremit.dk/fakt/fraktur/forkort.html)

(1622). DS2 VI. 27; – 1 ørtter soldtt (1534). DM4 II. 12. Yrtesæk, no. sæk til kryderier (lægemidler?); (1487). DM4 I. 72 (ovf. II. 858 b38).Yrtesæk, no.; en yrttæsæck, der Michill kock fick. DrC 222.Urtetop, no. = urtekost 2); Dict (= muscarium, umbella).Urte(r)uld, no. = urteføn; pappi, vrtervld, føn. MP 270; – urte-uld. Steph I. 151 a; M.Urtevand, no. afkog (extrakt) af planter; CPU ttbl, se KBb II. 89; naar mand brender vrteuand eller mand noget andet distilerer. RS p 5.Urteåre, no. saftgang, bladribbe. M.Yrte, go. give tilsætning af vellugtende urter, balsamere; Josep af Arimatia todæ oc smurdæ oc yrtædæ vor herræs legemmæ met aromatibus. MR 434. Jf t würzen.

Rapportér et problem

UrtUrt, no. Jf aske-, bede-, brand-, brud-, brun-, brus-, busk-, damask-, dok-, dobbelt-, drage-, dragone-, egel-, s. Elene-, endivie-, engel-, ever-, finger-, fistel-, floks-, fåre-, gilje-, glas-, glise-, gåse-, hals-, s. Hans-, hassel-, have-, havre-, hesterumpe-, hibe-, hov-, hoved-, hunger-, hvideløgs-, iven-, jasint-, jordbær-, katte-, klammer-, klever-, klokke-, knopfrø-, korn-, kræft-, kål-, køkken-, lever-, m(j)ælk(e)-, moder-, mødoms-, od(e)-, pisse-, røg-, seg-, sur-, svale-, sæbe-, vegbred-, væggelus-, værk- (IV. 917 a53), åbrøden-, åger-, ædelu.Urtedesmer, no. vellugtende planter; Wiel IV. 20 (ovf. IV. 107 a16).Urteskuffe, no. skuffe (øse) til urtefrø; (1646). Progr Herlufsh 1880 50 (ovf. IV. 195 b52).

Rapportér et problem

UrtUrt, no. – nar gierd leggis wdj wutt (1601). NkS 351d (4°) 89. Jf FeilbO III. 982 b45 f.

Rapportér et problem

UrtUrt, no. (isl virtr, svd urt) første uddrag af malt - (ved brygning). Smst 29 (ovf. III. 395 a2, jf Dief*: brasium); hafver haft noksom løcke til gierd paa urt oc øl. SR I. 338; Dict (ovf. III. 395 a3). Endnu alm.Urtekar, no. kar til urt; kom der en ting løbendes fra urtekaret, og siden den dag kunde hand aldrig faa en god brøgning øll. BrunsmH 100.Urteke(de)l, no. kedel til at afkoge urt i; 1 brigge panne ok 1 wrthe kædell (1454). KD IV. 51, IV. 389 (ovf. II. 440 b5); 2 smaa vrthe kelle (1526). DM4 II. 6; en brøgepande, sex kar, en vrte-kele (1537). DM II. 50; en vrte-kell. sst. II. 51. Jf ke(de)l. Urteke(de)l, no.; – kobber i kelde och yrthe kelde (1510). DM5 IV. 70.

Rapportér et problem

Ordnet

Alle ordbøger

Moderne dansk (1950-)

Nyere dansk (1700-1950)

Ældre dansk (1100-1700)

Klassiske sprog

I andre ordbøger

I andre opslag