VeneVene, go. (isl veina) klage, jamre; sucke oc wene, klage saare. Psb I. 170; II. 74; græde oc hyle, wene oc holde seg ilde. TSd 35v; hun weenet og gav sig beskelig. LyschG (1726) 28; vind verden først den eene, du for den anden saa tiid hafver nok at veene. Hex 26; min blege mund, hvad vænner du. TkA II. 14; et menniske icke skal vene eller sørge, naar hand er ringe. SS II. 239; vel at meene kommer tidt mangen til at vene. PSO I. 340; – huor offuer wi maa vel greme oss oc weine. Mariager (1580) i 2v. – klage (sørge) over; ÆB 1 Msb 232 (ovf. II. 86 a20); maatte stocke oc stene vel vene de plager (1554). DM V. 347. – v. sig (isl veina sér (sik)) = vene; wenede sielen seg (1510). NdM II. 326; alle konninger skulle grede oc wene thennom. åb 189 (1524, CP); DgF II. 161 b; de ginge bedrøffuede oc venede sig. HWR 220v; en mand haffde stønnet, venede oc gaff sig. Hvf VI. 301; begynte hart at græde oc væne sig offuer hannem. VdPb c 3v; wi icke tørre klage oc væne oss. ArctV f 1; plager troldkarlene, at de raaber oc veener sig. JDM b 5; som ynckeligen gaffve oc vænede sig. RFII 118; hand i krybben veener sig. KPs 126; KLp uu 2; SortH e 5; (1736). JS II. 44; – op daa wognet den vnge brud och wegnet hun seg. DgF IV. 209 b (= venned. VdT 267). – lf. (fsv vengas) i samme bet.; kondhe the wndhe och icke andhet end weeness och kiiffwess met the godhæ. T 35; the venes och soa ønckelige lade. RD II. 156.Vene, no. sorg; hun kan vell løsæ af al hannæ vene. Psd I. XIII b.Venefuld, to. sørgelig. M.Venelse, no. klage; han grædh meth stor graadh ok wænelse. ÆB 1 Msb 2738; Br 2474-5 (ovf. IV. 206 b9); var der da saa stor en graad, ynckelig iammer oc vænelse aff alle folck. RFII 171. – sorg; stoer hiertens vænelse oc bevegelse. RFII 363 (det er en vænnelse. BT II. 172 = l nausia; trykfejl for væmmelse, se ovf. IV. 727 a35). Vis mere +