VigerViger [veger, vigre], no. (svd viger) vidje; vimen, vygre. CPV; Steph I. 169 a; (TV 145: viger; MP 266: vegger); piilen gifver vigre. ComD § 114; kuben du af bark og vigre væver. Raun 82, 14 (ovf. IV. 600 b23), 45 (ovf. I. till 22 a3); vegere till same garn. Dronn Christ. Hofholdn. 160; tog hand vegre oc halm oc flætte dem tilsammen. VdS 177, 464. Hos M: veg(g)e, mulig et misdannet enkelttal. Efter Rietz af vidje (jf åsen: vidja), efter Skeat, Conc Dict: wicker af veg (ovf. IV. 783 a47). Jf bastev. (I. till 25 b).Vigerbunden, to. bunden med vidjer; Raun 45 (ovf. IV. 330 a10).Vigerkurv, no. kurv flettet af vidjer; calathus, vigere kurff. CPV; – alle breffue ligger i enn weger korffue. MbG; ieg hadde tree wegrekorffue paa mit howid. 1 Msb 4016 (T).Vigretorn, no. = vidj[d]etorn; Kyll 141 (u. rhamnus catharticus). Jf JT 197. Vigretøj, no. af vidjer flettet arbejde; vigre-tøy af Celeu før opfunden. Raun 9 (= l virgea Celei supellex. I. v 165). Vis mere +