VindægVindæg, no. (sv vindägg, t windei) ubefrugtet æg, æg uden kalk i skallen; Etym 1059 (= ovum irritum), Steph I. 117 b; piger ocsaa kand poetisk vindeg ligge. Skd 102; PSO I. 483 (ovf. IV. 750 a17); se også ovf. IV. 626 a19 22; – bliffuer den med en liden tynd hinde omdragit icke anderledis end som it vinde æg. PkP 876-7; – denne befordring var et af H's »vindel eg« (1762). Personalhist Tidsskr 2 II. 127. Bet. 1) er grundbet, jf l ovum subventaneum, gr ὠὸν ὑπηνέμιον, men begge mangler ved ægget tænktes forbundne, jf Ih II. 2017; Nemn II. 1396. Nu i bet. 2) (∾ i Sv).se i sammenhæng Vis mere +