VindetakkelVindetakkel, no. (mnt winttakel) reb til en vinde; F II. § 54 (ovf. II. 592 a34); vinde tackel, vinde tavl, ductarij funes. Dict; M. Jf takkel (IV. 301 b1).se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag