VognVogn, no. hank. (∾ isl vagn) i nuv. bet.; wognen er takther ... han hafuer firæ hyul, hannum draghæ firæ elefantes. MR 13515-18; som en wogen, ther rangler, nar hestene renner met hannom. åb 99 (1524); PG 122; vognen gaar best, naar hand er vel smurd. PSO I. 261. – sex hwndredhe wownæ. 2 Msb 147 (ÆB; vogne. 1550, 1647); PL** I. nr 609; Ps 208 (CP og flgd. overs.); PG 171; – lod de wognerne staa (1646). DM V. 29; – en hob vogner. Holb, Arab Pulv S 13. – med hel v. ɔ: uskadt; VdS 92 (ovf. II. 261 b34), jf ovf. II. 198 b7 ff. – femte hjul på (en) v. ɔ: unyttig, hindrende; saa ær kranck pæfflingh i skolæ som fæmpthe hywll paa wogn. PL** I. nr 1185; ther icke meer høre till then hellige kircke, en thet femthe hiul hør till een wogn. PE 94; som hand ej meere trang har til end vogn til femte hiul. AB I. 149; – Holb, M poet Skr (v Liebenb) 187. – Jf Wander, Sprichw-Lex: rad 49, 52; wagen 107; Arlaud, Bevingede Ord2 319. – tabt af en v. ɔ: bragt ud af fatning, overvældet; hand sidder, som hand var tabt af en vogn. PSO II. 29. Nu: bag af e. v., jf Molb, Ordspr 357; OG: vogn. Jf Wander, Sprichw-Lex: wagen 179. – på apostels v. ɔ: til fods; den mand sin affskeed tog oc paa apostels vogn sin vey hendrog. Skd 106 (= nt up de post to vote. Lappenbergs udg 63). Jf ovf. I. 70 b16. Jf age- (I. till 10 b), arbejds- (sst.), bul- (sst. 44 b), dug-, fram-, fruer- (I. 788 a), færreds-, gade-, halvspær-, holds-, hænge- (II. 161 a20), højtke-, kar-, karls-, karm-, kuds(k)-, mil-, pante-, post-, ryst-, sandager-, skarn-, skov- (III. 807 a47), slots-, spids-, spær-, sten- (ovf. II. 484 a29), trille-, tåls-, udhængs-, vinge-, bindv. Se også bespærret (fors., halvs.).Vogn, no.; (1499). GhA V. 84 (ovf. IV. 981 a34); jf ovf. IV. 853 a43; – tu skalltt fange boede nattleye oc vone. Wad II. 6; kunne oc ingenstæd kome ind vdj lanned met vonne (1565). RdM2 I. 734 (jf ovf. V. 60 b51). Jf FeilbO. – v. hælder ɔ: det står dårligt til; naar vognen helder, en ringe ting det felder. KPs 442. Jf VSO VIII. 383 b16 f; ovf. V. 680 b50. – Jf blok-, bonde- (III. 425 b6), borger-, bylje-, drager-, fjæle-, flyde-, flytte-, ford-, gang-, guld-, halv-, ham- (II. 138 b4), himmelstjærne-, himmel-, hø-, høst-, jærn-, kammer-, korn-, korve-, langrejses-, lang-, leje-, lig-, lykke-, mug-, prale-, rejse-, segl-, sejer-, smide-, sogne-, sole-, stråle-, sørge- (V. 971 a43), torge-, triumf-, vatn-, vognmandsv. Vognarm, no. vognaxel. M. Vognarm, no.; wognskinner, wogn arme (1601). NkS 351d (4°) 43. Jf arm. Etym 106 (ovf. IV. 117 a25); GH 98 (ovf. u. bolster 2)).Vognborg, no. hunk. (∾ isl vagnaborg) 1) i nuv. bet. et af vogne som dækning omgivet rum; TdmH b 2v (ovf. III. 875 a42); dine fiender skulle sla en vogenburg omkring dig. Luk 1943 (1550, jf Lyndsay 77v; Luther: wagenburg); thi byged dem enn vogenborg, der-for lod di dieris liff. DgF III. 604 b (jf Hvf IV. 649: bønderne haffde slaget en vognborge omkring dem; Lysch 243); IB thaler stortt om kong E's macht, hans wogennborg. Wad I. 166; sloge der deris vognborrig imod fienderne. VdS 513 (= l contractis quadrigis occludere. Sax 944-5); den ene (ɔ: rustvogn) laa offuer den anden som en vaagenborg, huorfor de icke kunde vige til rygge. Hvf VI. 168; VIII. 97. 2) hus på hjul, i hvilket krigere kunde føres frem mod en fæstning; the forlade seg till woghenborg oc reijsetyg. Ps 208 (FV; Luther: wagen; Vulg: in curribus, mulig i bet. 1)); gøre en sterck vogn borg, saa stor ath der kunde være tusinde mend i hende till lige, och ath de kunde driffue hende ind vnder slottet. CP V. 19516-19; slo alle ihiel, som han fant hoss samme blider och vognborger. CP V. 20110. Jf GrimmW: wagenburg 1 a) og 2). Jf borg.Vognborg, no. 2) som middel til at bøde på huller (brecher) i fæstningsmure; nogle wogns borger standindis paa hiull mett stackiitt att sette indenn for mwrenn, om han skuden bleffue (1530, F Jessen).Vogndreng, no. kørekarl, kusk; T vogndreng (1541). DM3 I. 86; 4 rdl till en vogendreng. SmB I. 98; vehicularius, vogndriffuere, vognsuend, vogndreng. Etym 1394; derisz vogndrenge, møgvognszdrenge. DS2 VI. 297; vogndrænge ved den strand. Skd 74. Jf dreng 2). Vogndrivere, no. (mnt wagendriver) = vogndreng; 1 krosse myn frves vogendriffuere till itt jern ath haffue paa sitt been, at voghenstangen skullde icke forderffue benet (1504). Dr Christines Hofholdningsr 56; (1558). NdM II. 178; (1576). DS2 VI. 341; Heg 29 (ovf. II. 827 a18); (1586). HofmF VII. 583 (ovf. u. drive 2)); MP 145 (ovf. II. 652 b2); Etym 37 (u. auriga), 1394 (ovf. s 852 b47); Steph I. 281 b; plyndrede vognene, sloge folcket oc vogndrifverne ihiel. RFII 156. I første prøvested er v. tydelig ridende, ligesom der i det hele næppe er grund til den i MbG fremsatte formodning om gående kuske. Jf kudsd.Vogndrivere, no. Jf kammerv. Vognedræt, no. køretøj? synis det at være her KH's vogne - dret, i hvad den har at bære. Wielandt IV. 17. I MbD findes (u. dræt) vogndræt om seletøj (jf dræt 2)), men denne bet. passer ikke her.Vogndæk(ken), no. (t wagendecke) ruf over en vogn; plaga, vognklæde, vogndeck. Etym 941; vogndecke. Dict; v Aph I. 787 a; – vogndækken. M.Vognfedt, no. fedt til at smøre vognaxler; Dict (= axungia); v Aph I. 787 a. Vognfælled, no. fællesskab om et køretøj. M. Jf fælag 1).Vognfærdig, to. god til at bruge for vogn (om en hest). M. Jf stangf.Vognføre, no. plads for en vogn (til at komme frem). M. Nu (∾ sv vagnföre) om vejens tilstand.Vognfører, no. (t wagenführer) fører af vogne; H wogenfører met 5 heste eth pasbort ind i Tysklandt (1536). DM3 VI. 64; (1537). Rsv I. 63 (ovf. II. 859 a1).Vogngang, no. undervogn. M.Vognhave, no. sidestykke til en vogn; Dict (= crates); (1647). Progr Herlufsh 1880 50 (ovf. III. 879 b51); M. Jf have.Vognhest, no. (isl vagnhestr) trækhest, kørehest; - 8 wagnheste till vdquidning fore hø (1487). DM4 I. 174; MP 236 (u. vectarius); Etym 178 (u. carpentarius), 944 (u. plaustrarius), 1394 (u. vehicularius); Steph I. 114 a.Vognhest, no. Jf arbedsv.Vognshug, no. ret til at hugge et vognlæs; twiggæ woghnshwg in H et unam partem silvæ (1388). Steenstrup, Stud t Jordeb 65 not 5. Mulig skal ordet deles, hvad passer bedst til twiggæ, jf ovf. IV. 495 a36-41. Vognhække, no. (sv vagnshäck) sidestykke til en vogn (af træmmeværk). M. Jf FeilbO: hække 2).Vognhæng, no. forhæng for en (lukket) vogn; Etym 941 (ovf. III. 708 a2). Jf hæng 1) (II. 159 a27).Vognister, no. = vognfedt; axungia, vognister at smøre vogne med. NL 62. Vognkarl, no. vognmand; Schlyter IX. 466 (ovf. II. 711 a16; her mulig: kusk); en wogenkarl eller anden fwrmandh schal haffue for j miil paa fwder fram och tilbage (1548). JS II. 137 (fl. g. sst. med nærmere bestemmelser), jf ovf. I. 808 a nederst. Jf isl vagnkarl ɔ: kusk.Vognkarm, no. lukket vogn; capsus exponitur et currus tectus, vognkarm. Etym 172. Jf karm 2).Vognkiste, no. vognskrin. M.Vognklæde, no. klæde til at lægge over en vogn (presenning?); Etym 941 (ovf. sp a21).Vognkurv, no. (sv vagnskorg, t wagenkorb) vognfading af fletværk; Etym 154 (u. canathrum), 1180 (u. sirpea); NL 1574; ComO 251 (ovf. I. 557 a6); eders vogn vaar saare vel belæsit, saa mig siuntis, eders vognkurf vaar icke tom. SkH c 4v.Vognkurv, no. Jf mugk. (V. 727 b19).Vognkæde, no. (sv vagnskedja) = holdekæde; Etym 454 (u. sufflamen); NL 445; – bagtil er wog[n]kieden til at hindre vognen med udi den brante nedkiørsel. ComD § 458; vAph I. 787 b.Vognkæp, no. i nuv. bet. (ɔ: opstander til støtte af vognfjælen); hidt vognkiep tabis, er gamel mands ord. VdP 117v (= hitt vognkiep taber sig selv. PSO I. 109; dend fundne vognkiep tabis igien. Pros 244); hvem OS havde slaaet et blodigt saar i hovedet med en vognkiep (1636). Hüb II. 200.Vognlad, no. vognlæs; Etym 1396 (ovf. III. 781 a39); Steph II. 1329. Jf lad (II. 714 a33).Vognlag, no. = vognfælled; Dict (= consortio vecturæ); M. Lægge v. endnu alm. på Kbhvns amt om hver at stille en hest el. den ene hest og den anden vogn. Jf lag 3) (II. 720 b42).Vognleje, no. (sv vagnslega) i nuv. bet.; at hand med ingen højere vognleje bliver besværet. DL 3-11-2; NL 1991 (u. vectura); v Aph I. 787 b; – 200 ienberstaffuer till ssamen regnet met vogen lye (1544). DM3 VI. 19. Jf li(d)e (II. 777 b16).Vognleje, no.; GhA II. 8 (ovf. V. 787 b40).Vognlæg, no. = vognlag. M.Vognmagere, no. (sv vagnmakare) vognmager; Dict (= essedarius). Vognmand, no. 1) = vogndreng; TV 101 (u. auriga); MP 146; Steph I. 281 b (u. agaso). 2) i nuv. bet.; wognmend, som age lange egter (1518). KD II. 215 (jf ovf. II. 19 a45); skal være faar alle kiøbmend oc vognmend, at de wbehindrit mue reyse. Hvf VII. 233; oldermannd for wogenmendene tilsiige wogenmendene att age wand (1549). KD III. 281. 3) vognmager; betalde jeg M vogenmand for 1 vogen, han haffde giordt for mig. SmB I. 51.Vognmandsdragt, no. kudskeklædning. M.Vognmandsembede, no. vognmandsgærning (v-bedrift); skulde de ey bruge wogenmands embede her paa gaden (1518). KD II. 215. Jf embede 1).Vognmandshest, no. i nuv. bet.; Etym 1411 (u. veredus). Vognmandlag, no. vognmandslag; laugsbrødre i vognmandlaug (1518). KD II. 212; vogenmande lagidt (1525). KD I. 357. Jf lag 4) (II. 720 b45).Vognmandsskrå, no. vedtægt for vognmandslaget; en vbeseglet bog, som kaldes wognmands skraa (1518). KD II. 212. Jf skrå 2).Vognmandsvogn, no. i nuv. bet.; vehiculum meritorium, vogn - mands vogn, vogn, som man leyer. Steph I. 282 b.Vognmandsvogn, no.; (1515). DM II. 29 (ovf. u. fanse); ComD § 455 (ovf. I. 823 b10).Vognmestere, no. (sv vagnmästare, t wagenmeister) 1) tilsynsmand ved (kongens) vogntøj, staldmester; H E–s kgl. maj. s vognmesters hustru (1592). GhA III. till 80; – skall wogenmeisteren skaffe LE thu heste. ChrIV* IV. 85; haffue bud effter wognmesteren, at hand kommer henad C och tage tre rustuogne med sig. sst. 264. 2) mand i en købstad, som det påhvilede at skaffe rejsende vogne til leje. M.Vognnød, no. trækstud; Dict (= plaustrarium jumentum). Jf nød (III. 265 a33).Vognpeg, no.? bag dennem holt røstuognene, vaare fraspent, oc vognpeget forrent. Hvf VI. 168. Vistnok: bespændingen, jf mnt page ɔ: hest.Vognpenninge, no. afgift i stedet for ægtkørsel; tenentur dare 12 marcas, et vocantur waghenpenninghe (1436). SRD VII. 456; debet dari 1 solidus pro waghenpenninghe. sst. 459. Jf pen(nin)g(e).Vognpenninge, no. – betaling for rum til v.? (1536). DM4 III. 332 (ovf. V. 987 a21). Jf GrimmW: wagengeld 4). – Mulig (∾ sv vagnpenningar) afgift ved at køre over broer?Vognerammel, no. vognrummel; bølgen vennes maa en vogne-rammel høre. Raun 72. Jf karrerammel. SortS 82 (ovf. II. 834 b41, jf III. 552 b31); ramle 1).Vognreb, no. rebskagle; som kaable dem sammen met løse snorer til at gøre wret oc met vognreb til at synde. Jes 518 (1550, 1647; Luther: wagenseilen); KPs 437 (ovf. IV. 26 b31); M. Jf hammelr.Vognrede, no. (svd vagnsrajde) undervogn. M. Jf bag-, forr.Vognredskab, no. tilbehør til vogne; opus carpentarium, vogn redskab. Etym 178; v Aph I. 787 b. Jf redskab 1).Vognredskab, no.; – anditt wogneredskab (1601). NkS 351d (4°) 43.Vognrum, no. en vogns bredde; hvert bosted tre vognrum langt. Fredr I Registr 299. Sst. not. 1) findes læsem: væggerum, der mulig skal optages ved siden af hin, jf Schlyter II. 138: æ mæþ;an han hauær atær i by wangx rum ok wægha (Östgötal). Jf mnt wagenrum.Vognerunten, no.? jeg skuer brat de venners vogne-runten, hver raaber da: adieu, god nat. Wielandt VI. 208. Der tales altså om bortkørsel, jf Ross: runta ɔ: drive om?Vognskammel, no. forsædet i en halvlukket vogn. M. Jf skammel 1).Vognsk(j)ul, no. 1) (sv vagnsskjul) vognskur; vogennschiuled satt paa stolper och med straatag (1623). Tauber, Sorø Akd XII; et lidet wognschiull (1643). DS IV. 189; wogen skiullit er gandsche bygfeldigt (1645). Or* II. 242; – en vogn schuell med en egeport for (1639). DS IV. 92. 2) tag over en vogn; af skouen see til dig de hiule - eeger komme, ia vogneskiul og karm samt barkholt. Raun 49 (= l tympana plaustris. II. v 444). Jf skjul.Vognskær, no. et trekantet stykke træ på foraxelen - (til at støtte forvognen under drejning). M.Vognslag, no. vognspor; orbita, vognslag, hiulsspor. MP 172. Jf slag 5).Vognslo[u]d, no. = vognslag. M. Jf slod.Vognsmøre, no. (sv vagnssmörja) vognsmørelse; - ålb* 203 (ovf. IV. 377 b41); ad axlerne kand smørres med vognsmørre. ComD § 457. Jf smørje. – vognsmørelse. Dict; Steph I. 283 b. Jf smør(j)else.Vognsmørere, no. 1) den, der skulde smøre - (kongens) vogne; wogenmesteren selff thredie med wogensmøreren. ChrIV* III. 6. 2) udueligt menneske. M.Vognsmørere, no. 2); han har studeret til Padua med en vogn-smører. Lade, Phrases rar f 1.Vognstelde, no. vognaxel; MP 146 (u. axis); M. Jf steld. Vognst(j)ært, no. vognstang; temo, vogn stert. CPV; MP 146; – vogn-stiert. Steph I. 283 a; – nu er min vogen stert mit i thou. Dmdo 30. Jf st(j)ært 3).Vognsvend, no. = vogndreng; Lassæ woghnswend (1481). NdM V. 206; V. 243; P vogensuend for att agge fylling till dett ny hus (1543). DM3 VI. 12; III. 218; han sende hinde løber och vogen-suend, de kunde saa herlig kiør karmen frem. DgF II. 234 a; befoell hans wogensuend att kiøre om (1590). Rsv IV. 204; Lysch 452; Etym 1394 (ovf. IV. 852 b47). Jf arbitz wogne suenne (1580). KD IV. 644; post-, rust- (III. 637 a18), slotsv.Vognsvendshore, no. ringe skøge; Etym 638 (ovf. u. firehvidshore). Vogntegn, no. tegn på at have ret til at indføre og sælge varer på en vogn - (efter at have betalt afgift); waghn tegn uthæn byis (1494). Hans Geschichtsquellen IV. 114; vongh teghn aff burwær i F. sst. 110. Jf sst. LVII.Vogntjuve, no. vogntyve (ɔ: et i begge ender kløftet stykke træ, stukket gennem axelen, i hvis forreste ende vognstangen sidder, medens langvognen bevæger sig om en bolt i den bagerste); furca, vogntyffue. Etym 500; – vogntiuffver. GH 105 not 1; M. Jf tjuve.Vogntold, no. (t wagenzoll) afgift af vogne (der komme på torvet); (1453). SRD IV. 363 (ovf. IV. 423 b47).Vogntække, no. = vogndæk(ken). M. Jf tække(n) (IV. 293 b42).Vogntære, no. (t wagentheer) tjære til vognsmørelse; - ålbL 348 (ovf. III. 667 a54). Jf t(j)ære.Vognægt, no. kørsel; kirkeværgerne maa bekoste mange penge paa vognægt (1586). KhS3 VI. 484. Vognægt, no.; være befrjet for vogn-eckter. Fdg 30/11 1653 § 12.Vognøxe, no. lille øxe, der førtes med i vognen (til mindre istandsættelser). M. Vogne, go. køre; saadan fetallie ... siiden wognes aff och indt tiill Lubeck (1535). DF II. 253; lod G dem vogne hiem met sig. VdS 186 (= l curriculis excipit. Sax 423); M. Jf Junge, Landalmue 414.Vognaxel, no. (sv vagnsaxel) i nuv. bet.; Etym 106 (ovf. IV. 117 a24).Vognbræt, no. b. foran kuskesædet (til fødderne). M.Vognhammel, no. i nuv. bet.; Dict (= vectes); ubrugellig vogen hamle (1646). Progr Herlufsh 1880 56.Vognhjul, no. (fsv vaghnhiul) i nuv. bet.; deris vogn hiul ere som en huærel uind. Jes 528, 2827 (ovf. II. 582 a21).Vognknægt, no. (t wagenknecht) = vogndreng; meente, at det haffde veret en vogenknect. KP dd 4.Vognopfinder, no. opfinder af v.; Erichthon var første vogn-opfinder. Raun 60.Vognrække, no. v-fjæl af træmmeværk? wognskinner, wogn rekker (1601). NkS 351d (4°) 43. Jf ræk(ke). Vognskifte, no. sted, hvor der skiftes v.; (1690). årb 1895 264 (ovf. V. 418 a32). Vognskinne, no. (t wagenschiene) i nuv. bet.; canthus, vognskinner, som gaa om hiulet. SmdL 390; NkS 351d (4°) 43 (ovf. s 1182 b24).Vognskrin, no. i nuv. bet.; Etym 172 (u. capsa); Steph I. 283 a. Vogn(e)spor, no. (sv vagnspår) i nuv. bet.; Steph I. 58 b (u. orbita, jf ovf. IV. 854 b48); fædme aff Guds vogne-spoor. KS 15. Jf Ps 6512 hebr.Vognstang, no. (sv vagnsstång) i nuv. bet.; Etym 1295 (u. temo); Steph I. 283 a; Hex 241 (ovf. III. 626 a21); ComD § 458 (ovf. u. fremre. I. 757 a). Vis mere +