Øjemærke, et. [ˈωiəˌmɐ̤r̥gə] († -mærk. Buchw.JS.(1725).)(4.^v EPont.Atlas.II.a4.^v 211. FrV.(JSthyr. Dansk Grafik.(1943).149)). flt. -r. (ænyd. øyemerck(e), sv. ögonmärke, ty. augenmerk; sml. II. Mærke 8) øjemed. 1) † d. s. s. Øjemed 1. Sach.5.6 (1931 afvig.). Moth.Ø11. som det ikke, er mueligt . . at see den (øverst) Commanderendes Signaler: Saa bliver den Fregatte, som uden for Linien til Repetiteur er beskikked, hans (dvs.: skibschefens) Øjemerke. SøkrigsA.(1752). §758. VSO.IV.O24.   genstand for betragtning, undersøgelse; objekt. (han) har igiennem sit Glas, som forstørrede et Øye-Merke 294207 Gange, seet et lidet Dyr, som (osv.). Eilsch.Phil Brev.27. 2) (nu især arkais., jf.: “Nu sieldnere.” MO.) d. s. s. Øjemed 2.    2.1) svarende til Øjemed 2.1. Jeg har . . ikke haft andet Øjemerkke end at harcellere lidt. Holb.HP.I.1. Det Danske Magazin, hvis Øiemerke er Sprogets Ziir. Langebek.Breve.102. har man til Hensigt . . at faae Jordklumperne i tu . . hvor lidet kan en Træeharve da opfylde dette Øjemærke? Fleischer.AK.108. Blich.(1920).XIV.204. Han har haft som Øjemærke, at Gruppen skulde smykke Kirkens Hovedindgang. TOppermann. Thorvaldsen.III.(1930).46. i flt.: disse hafde erfaret deres Øyemærker at slaae dem feyl. Slange.ChrIV.1114. JSneed.VII.44.    2.2) svarende til Øjemed 2.2-4.   øjemærket af (JSneed.III.25.463.VII.48 ofl.) ell. ved (Pv Haven.RR.1. MR.1776.666) ell. (især) med noget: at skiule sin Nøgenhed . . er det første Øyemærke med Klæder. Spectator.46. Kingo . . har et dobbelt Øjemærke med sit Sjungekor. Rich Pet.Kingo.(1887).275.   det ell. ens fornem(me)ste (Holb.Hh.I.419. Stampe.I. 432), rette (Holb.JJBet.a8.^r Ew.(1914).I. 35), sande (Junge.17) øjemærke; jf.: lemlæstede Mariners Helbredelse haver været Stiftelsens egentlige Hoved-Øyemærk. EPont.Atlas.II.180. Selskabets Hovedøiemærke. Nyerup Rahb.VI.76.   (op)naa et øjemærke. paa det forberørte Resolution kan naae sit Øiemerke (osv.). MR.1739.716. Gud kan ved een og den samme Ting opnaae mange Øiemærker. Suhm.II.94. Midlerne, ved hvilke Øjemærket skal opnaaes. Politievennen.1798/99.164.   styret af præp.; efter i: En Gierning skeer ikke altid i det Øiemerke, hvori den burde skee. JSneed. VII.43. Jesu Fiender . . som i det verste Øyemærke misbrugte sig til at fuldkomme (profetierne om ham). MFBang.Taler over Aftensangs-Texterne.(1767).487. efter til: det fornemste . . som Menneskene have til Øyemerke og Absigt i deres borgerlige Fællesskab. Eilsch.Philhist.17. alle dem, som arbeide ivrigst til dette Øiemærke. JSneed.I.66. 3) (nu ikke i rigsspr.) d. s. s. Øjemed 3. (især i uegl. anv.). (agerdyrkningen) leder vort Øyemærke hen til Folke-Formerelsens Tilstand. Kiøbm Syst.I.290. Feilb. jf. bet. 2: hans eeneste Øyemærke sigtede derhen, at hand kunde tiene Gud. Slange.ChrIV.72.