Æres-strid, en. (Ære-. Moth.Æ19. vAph.(1759).6). (ænyd. ærestrid; nu sj.) 1) [I.2] strid, konkurrence, præget af ambition, ærgerrighed. Moth.Æ19. tre Opvakte føre en Æresstrid med hinanden om hvem der var den største Synder. Kierk. VII.445. 2) [I.5] strid, der skyldes ærefornærmelse. Ing.EM.III.172. MO.