Yngel, en ell. (nu næppe i rigsspr.) et (Høysg.AG.41. se ogs. sp. 1092⁵⁴ og 1093³⁷, jf. BornhOS. samt: spædt yngel. Jagt og Fiskeri. 1952.37.sp.1). [ˈøɳ'(ə)l] Høysg.AG.41. best. f. -en ell. (mindre br.) ynglen (OecMag.I.179. Pla Cour.UD.220); uden flt., jf. dog : *Hævn for min Kyskhed, som de (dvs.: filistrene) raned fra mig (dvs.: en jødinde), | de Helvedyngel. KMunk.Mindeudgave.II.(1949).159). (ænyd. sv. no. d. s.; vbs. til yngle) 1) (jf. Kimyngel; nu kun (undertiden) m. overgang til bet. 2) det at (lade) yngle; avl (1, især 1.3); opdræt; formering. 4 Rdl. til at kiøbe en Koe for . . naar der i (dvs.: med) Tiden blev Yngel af og godt Kiøb paa Fæ i Landet. LHøyer.G.58. (væggelus kan ikke) udryddes . . ved nogen giennemtrængende Kraft, der dræber dem, og hindrer deres videre Yngel. Adr.²⁹/₁1762.sp.5. Vædre og Faar af spansk og engelsk Yngel. FThaarup.BornholmsAmt.(1810).30. Damme, hvor Karper og Karudser trivedes i frodig Yngel. Schand.BS.199. jf.: Forfatteren handler . . om Karpe- og Karudse-Yngl. LTid.1751. 95. Qvæg-Sygens . . Plage . . haver opmuntret Svine-Ynglen. EPont.Atlas.III.392. 2) hvad der er resultatet af formering, forplantning: afkom (1.1) (ofte spec.: som endnu ikke er udvokset); undertiden m. særlig tanke paa, at afkommet optræder i mængde: “vrimmel”, “stime”.    2.1) om afkom (æg ell. (især) unger) af dyr (uden for fagl. spr. nu vist navnlig m. henblik paa laverestaaende dyr); spec.: kuld.   om pattedyr. Velsignet skal (være) dine Øxnes Affødning og dit smaa Kvægs Yngel (Chr.VI: megen yngel). 5Mos. 28.4. fåer med deres yngel. Cit.1779.(Vider.III.504; jf. Faareyngel). *Ulvens Yngel | Jaged' vi. Hrz.IX.250. en heel Yngel Kattekillinger. Chir.(1845).I.110. jf.: Yngel, alt spædt Vildt. DJagtleks.1395.   om fugle. (den) snehvide Svane med sin spæde Yngel. JSneed.Den patriotiskeTilskuer.1761.542. som en Høne forsamler sin Yngel (Lindberg.: Vrøvl) under Vingerne. Luc.13.34 (Lindberg.² (1866)). Snepperne findes spredte . . men Yngelen er ofte ikke fuldvoxen. Bogan.I.4. sunde Storke, der . . næsten alle faar Yngel. NaturensV.1945.106. VLDyr.I.345 (se u. I. Vært 4).   (jf. Aale-, Fiske-, Rødspætte-, Øgleyngel) om fisk, padder, krybdyr (ofl. lavere dyr; sml. ogs. Bi-, Sværmyngel). OecMag.I. 179 (se u. vraade 1.1). Saasnart Yngelen kommer frem af Æggene, udsættes den i den dertil bestemte Sø. Krøyer.FiskeriernesFremme.(1852).11. VSO.VII.437 (se u. Unge 1.1). en gennemført rationel Karpeavl . . omfattende alle Udviklingsstadier fra Æg og Yngel til Spisekarper og kønsmodne Fisk. LandbO. III.57. jf.: Det vrimlede . . med Følelser, som viste deres Hoveder og forsvandt mellem hverandre som et Snogeyngel, der pludselig uforvarende blottes. HansPovls. HF.139 samt frøyngel (dvs.: frøæg). Feilb.I. 379. til at fordrive Væggeluus udfordres . . at Æggeyngelen udryddes. Fruent.(1799). IV.292. Østers-Yngel. Funke.(1801).I.520. BerlKonv.XXIV.204.    2.2) (jf. Kimyngel) om afkom af planter (spec.: fremkommet ved ukønnet forplantning). Slaaentorn (skyder) op fra Roden mange Alen fra sig rundt omkring . . og man maatte have idelig Umage med at rydde denne megen utidige Yngel bort. Fleischer.AK.174. Larsen.(m. h. t. champignoner). sml. JPaulli.Urte-Bog.(1761). 69 samt: *der hopped en langskægget buk under (vin)rankernes yngel, | tog sig det krusede løv og de saftigste klaser til æde. NMøll.E.82. (jf. bet. 2.4) uegl.: (se) til . . at du i Tide afluger ald Ondskabs U-krud hos dig . . thi lader du den staa saa længe, indtil den giver Sæd af sig, er dens onde Yngel ikke . . læt at udrydde. Hørn.Moral.II.57.   nu især (jf. Yngleløg; bot., gart.) m. h. t. løgvækster. Fleischer.HB.206. Løget (vil) afsætte endeel Yngel rundt om det gamle Løg. Green.UR.23. Når yngelløgene er udviklet, lægges moderløgene – de gamle løg med yngel – på bed dækket med . . jord. Frilandsblomster.(1949).454. Formeringen (af liljer) sker sædvanlig ved Løgyngel. GABecker.Prydplanter.²(1911).62. Billige Tulipanløg. Et Parti Tulipanyngel . . er til Salg. SorøAmtstid.²²/₁₁1944.8.sp.1.    2.3) om afkom af mennesker ell. (se l. 53ff.) væsner i menneskeskikkelse; nu især (nedsæt., foragt.) om slæng, pak, ros (og ofte uden tanke paa afstamning, slægtskab). *En deilig Yngel mand om Dennem (dvs.: ægteparret) saae at vrimle . . | Sex af det andet Kiøn, og af det første Tre. Tychon.Vers.249. (bydelen var) besat med de rette Amageres Yngel og Afkom. EPont.Atlas.II.223. Den babylonske Hore og hendes Yngel: de nymodens Jesuiter. PSøfrensen.(bogtitel.1827). I Troldkvindens Børn, du Hoerkarlens og Hoerkvindens Yngel (Chr.VI: du hore-sæd). Es.57.3. Herut – han vilde ikke se hende (dvs.: hustruen) for sine Øjne . . ud med sig – Ynglet med – (hun tumlede) ned ad Trappen fulgt i Hælene af tre brølende Børn. Thit Jens.Ørkenvandring.(1907).210. Ragnarok, da Aser og al menneskelig Yngel tilintetgøres. MartinAHans.TS.57.  styret af abstr. subst. i gen.: *Bedrifter give denne Tid ei Glands, | . . hvad her jeg seer, mig viser Tidens Yngel slap og tung, | Som en alt udlevet Olding, skjøndt den roser sig som ung. Heib.Poet.X. 385. Er I ej Syndens Børn og Løgnens Yngel (1871: Sæd)? Es.57.4(1931). *Nu kræver Danmark af os, vi er stærke. | Lad kun Akkordens Yngel falde fra! KMunk.DS.14. (sj.) om enkelt person: *Min Ven . . han, den begavede Yngel, | . . var en Slyngel. Rode.D.20.   om afkom af overnaturlige væsner (i menneskeskikkelse). Det tredie Slags (trolde) var en Yngel af de tvende forrige. Schousbølle. Saxo.9. *Djævelen og al hans Yngel. Hauch. DV.III.230. jættekvinder med deres yngel. Grønb.MM.4. (læreren til drengene:) I Satans Yngel! hvor er I? Ing.Levnet.II.36.    2.4) (især ) billedl.; ofte nedsæt. og blot som betegnelse for myldrende mængde. Sort. CC.731 (se u. Ormerede). Slige Betænkninger har Satan selv til sin Fader, og er en Yngel af hans onde Indskydelse. Hørn. Moral.II.60. Jeg havde viist, hvorledes dette Begreb . . af sig fødte en Yngel af Modsigelser. Brøchner. Et Svar til RNielsen.(1868).4. Hvor rigt paa yngel er ikke et ord som bære (dvs.: det er ophav til “bør”, “barn”, “baare” osv.). Thorsen.Afh.II.26. Sorgen med sin Yngel af Sukke. Rubow.P.72.