II. værne, v. [ˈvɐ̤rnə] -ede; imp. værn ell. (nu næppe br., jf. EJessen.Gram.23. Falk T.Synt.192) værne (jf. ndf. l. 63). vbs. (sj.) -else ((Kalk.IV.918). IngebThorup. Hvo som bliver iKærlighed–.(1924).139. SilkeborgVenstreblad.³/₆1926.1.sp.1) ell. (sj.) -ing (*En Lærers Gjærning, | den kræver Værning, | den kræver Solskin – og Mistros Fjærning, | om den skal gro. Aakj.FriFelt.(1905).125. sa.SD.II.156), jf. II. Værn. (glda. d. s., sv. värna, no. verne, oldn. verna; afl. af II. Værn; ordet er sj. i 18. aarh.; det foresloges genoptaget af JBaden.Symbola.(1780).88.   af anden oprindelse er mnt. wernen, sikre, advare, afvende, nægte, forholde en noget, m. m., osax. wernian, oeng. wiernan, sideform til oldn. varna, afholde sig fra, vægre sig ved noget, der er besl. m. III. var, IV. vare   især , oftest uden obj. i forb. m. om (jf. omværne); i dial. vist kun i den u. bet. 1.2 nævnte anv.; sml. ogs. afværne   ordet bruges nu (i højere grad end beskytte og forsvare) som et følelsesbetonet ord m. bibet. af personlig omsorg, medfølelse, forsorg olgn., jf. ogs. PEMüll.³437) 1) om levende væsen, især menneske: ved kampmidler, magtanvendelse (søge at) hindre en fjende i at trænge ind i et sted ell. i at tilføje en (noget) skade, overlast; forsvare (4); nu især: træffe foranstaltninger, der tilsigter, at en ell. noget ikke lider overlast, skade ved et evt. angreb ell. anden skadelig handling, indflydelse; beskytte; beskærme.    1.1) m. obj.; ofte i forb. m. mod ell. (nu l. br.) for. *Kæmper, I, som Borgen værne. Grundtv.SS. I.474. *Du Abild skal opdrætte | Og værne dem mod Frost. Winth.HF.324. de idelige Krige og Feider . . nødvendiggjorde, at en Byes Indvaanere søgte at værne deres Arne, og at de til dette Formaal indøvedes i Vaabenbrug. Davids.KK.232. i Tilfælde af Angreb kunde (man) stænge Døren og, selv om den sprængtes, endnu have Haab om at værne den lave Indgang. TroelsL.II.12. det paabydes (borgerne) at værne den kongelige Kapellan mod Vold fra den katolske Gejstlighed. OFriis.Litt.244.   refl. Han (dvs.: det første bofaste menneske) vidste hvad det havde kostet ham, at . . værne sig mod Veirets Ustadighed. PEMüll.(Skand Museum. 1800.I,2.83). (vi) satte Vagt baade Dag og Nat for at værne os imod (angriberne) (1871 afvig.). Neh.4.9(1931).    1.2) uden obj., især i forb. m. om ell. (nu næppe br.) for (jf.: Nogle Nyere skrive ogsaa: værne om Landet. MO.¹). høie, stærke, kostbare Diger og Dæmninger . . ved hvilke man nødes til at værne for farlige Oversvømmelser. FThaarup.Da.MonarkiesStatistik.(1790).70. Der er Blod i Krig . . værne Du (dvs.: Helge) for Landet, og jeg (dvs.: Rorik) skal holde Fred mellem Folket. Sams.I.78. Adelsmandens og Borgerens Søn (vil) miste den lidet ærefulde Rettighed, at lade Bondens Søn værne om sig i Feidens Tid. Drewsen.Landoecon.Betragtninger.(1834). 98. Sjakalen . .: “Aa ve! Det staar ilde til med vor Hersker. Nu er det paa det sidste med ham. . . Hvem skal værne om os her i Skoven, naar han er borte?” HRasmussen. Overs. af indiske Æventyr.(1893).56.   (vet., dial.) om hest: egl. forsvare sig (sit foder), naar en person nærmer sig den i stalden; vise tegn paa arrigskab, utilnærmelighed i stalden. den ene (hest) værnede og bed lidt, og den anden var kilden for Strigle. Kronborg.Hestehandlerhistorier.(1897).99. ofte i forb. værne om sit foder (smst.96. MH.V.95) ell. om krybben (Husdyr-Voldgift.(1942). 277) ell. værne om sig (UfF.). 2) om ting ell. forhold: tjene som forsvarsmiddel, beskyttelse, skærm for en, noget mod angreb ell. anden skadelig virksomhed, indflydelse. (ofte i forb. m. mod ell. (nu l. br.) for).    2.1) m. obj. Indløbet (til Dynekilen) er meget smalt og var desuden værnet af mange Kanoner. JErslev.Fædrelandshist.¹⁷ (1892).74. *Diger værner den lave Strand. OlafHans.S.13.    2.2) uden obj. *Dannebrog værner for Daniens Strand | Om arvede Hæder og Fædreneland. Falsen.(Sander.Odeum. 700). *Intet værner | For Stormens Vælde | Paa Norges Fielde. Oehl.XXIV.13. en lav Fodskammel . . værner imod Lergulvets Kulde. K Uldall.Den gamle Landsby.(1944).39. 3) videre anv. af bet. 1-2, uden tanke paa magtanvendelse ell. særlige (ydre) foranstaltninger.    3.1) (jf. bet. 1) om levende væsen, især menneske: drage omsorg for ell. indestaa for at noget bevares uskadt; beskærme; beskytte; vise omhu for; vogte.   m. obj. (ofte i forb. m. mod). det danske Folk (skal) gjøre Sit til at værne det danske Navn og den danske Ære uden Plet. HNClaus.Højsk.5. Som god Genius (vilde hun) værne sin Yndling mod . . Fristelser. PalM.IL.II.436. det (kan) ikke undre, at værket (dvs.: Arups “Danmarks Historie”) i den del af pressen, som følte sig særlig kaldet til at værne det bestaaende, traditionerne og konventionerne, blev genstand for (kritik). Vid Selsk Oversigt. 1951/52.117.   uden obj., især i forb. m. præp. om (jf. omværne) ell. (sj.) omkring (Trojel.I.114) ell. (nu l. br.) for. *Morgen- og Aftenblad værner om Smagen. Heib.Poet. V.181. *Herre, Du ene | Kan Seiren os forlene. | Værn om vort herlige og ældgamle Dan! ARecke.6. (jeg vil) offre min Kunst . . til at værne saavel for mine Venner som for mig selv. Drachm.(Brandes.Br.III.5).   om helgen (jf. Værnehelgen), aand olgn.: det sted, Ivar (dvs.: en død høvding) værnede om. AOlrE.NG.502. Visse helgener erklæredes for at beskytte bestemte professioner, således værnede Lucas, der ifølge traditionen selv var maler, alle malere. Hornby.Danske navne. (1951).40.    3.2) (jf. bet. 2) om ting ell. forhold: bevirke, at noget forbliver uskadt. *Det Hjertets Bifald er, der værner Fyrstevælde. Thaar.ES.480. kun Mindet og Sangen værner det udødelige Navn. Molb.EL.VI. hendes Minde fulgte Digteren overalt, det værnede ham for Fristelser. AErslev.Fremmed Digtning.(1894).27.