Vugge-sang, en. (ænyd. d. s.; jf. -vise samt Vugge sp. 603^25ff.) (dæmpet, beroligende) sang, som man synger for et barn (mens det vugges) for at faa det til at sove. *Moder rokker Glutten lidt | Med sagte Vuggesang. Blich.(1920).VII.158. *den lille By, | Hvor det høres trindt, naar Barnet græder | Og inddysses blidt ved Vuggesang. Grundtv.PS.VI.580. AaHermann.KrigensDigte.(1915).10. billedl.: *Indlul dit Barn (dvs.: mig, en ung pige) nu med din Vuggesang, | O, gamle Bæk! Oehl.II.83. *Synge vil jeg for Dig (dvs.: en lille dreng), til Du sover . . | Du maaskee for mig, som ældre, synger, | Naar jeg skal til Ro den sidste Gang; | Ja, naar Jorden paa min Kiste tynger, | Syng da med den dybe Vuggesang! HCAnd.SS.XII. 191. NMøll.R.66.   (sj.) om sang, der varsler et barns senere skæbne. *Sex Feer stod ved min (dvs.: Holger Danskes) Vugge og sang . . Sværdet, min Haand paa Ronceval svang, | Alt klirred i Skjoldmøens Vuggesang. Ing. RSE.VI.183.