Vestale, en. flt. -r. (sv. vestal; fra ty. fr. vestale, af lat. vestalis, vestalinde, vestalsk, til Vesta, hos romerne navn paa arnens gudinde; nu næppe br.) d. s. s. Vestalinde. vAph. (1759). Millot.Verdens-Historie.III.(overs. 1782).162. Oehl.XX.62.   billedl. *Her (dvs.: i et nonnekloster), hvor Møer før i Savnets Kald | Luttred sig til christlige Vestaler. Staffeldt.D.I.365. Blich.(1920).V.107. kvinde, som vier sit liv til en opgave, som vogter kunstens hellige ild. HCAnd.(1919).IV.176. (Jenny Linds) Optræden og Personlighed viste mig Kunsten i sin Hellighed; jeg havde seet en af dens Vestaler. sa.ML.303.