Vandrings-rotte, en. (zool.) 1) d. s. s. Vandrerotte. Cuvier.Dyrhist.I.145. *de (dvs.: nisserne) smuttede ind under Skur og Tag | som tusinde Vandringsrotter. Kaalund.111. Sal.²XVII.445. 2) (nu næppe br.) lemming, Myodes lemmus. Prosch.Dyrerigets Naturhist.(1851).105.