I. Val, en. [va^?l] (tidligere ogs. m. kort vokal, se APhS.VI.125, jf. best. f. Vallen. Bagges.NblD.41). gl. bøjningsform (i forb. paa vale; sml. forb. som paa tinge olgn.; arkais. (sj.)) vale. *Ingen som Brage kan sjunge paa Vale. Grundtv.PS.V.103. sa.Snorre.²[VI]. flt. (sj.; if. MO. uden flt.) -er (i bet. 2: Oehl. XXIV.199; i bet. 3: ThøgLars.ST.44.70). (ænyd. (bet. 1; i best. f.) valen (PClaussøn. Snorre.(1633).311. Kalk.IV.723); genopt. fra oldn. valr (bet. 1), jf. Val- 1 og oeng. wæl (i bet. 1 og 3 samt i bet.: “blodbad”), oht. wal (i bet. 3) samt litauisk velys, adj. “død”, veles, “de dødes aander”; arkais.) 1) (især i best. f.) koll.: de faldne paa slagmarken; ogs.: de krigere, som (if. valkyriernes bestemmelse) skal falde i et slag. Molb.HO. *Valen fælde de og ride | hjem. Den ældre Edda ved Winkel Horn.(1869).62. *nordiske Guder (gav) til Skænk aarlig | nyskabte Sol! | Derfor er Valen | viet Bevareren. JVJens.C.78. Sal.²XXIV.411.   især i forb. som kaare (RJHolm.Ældre Edda.(1874). 25. AxJuel.D.10), kejse (se I. kejse slutn.), skifte (Gjel.Br.24), vælge (Sandvig.Edda. I.121) val(en), (efter oldn. kjósa val) om højere magter (guddomme, valkyrier): udvælge, udpege de krigere, som skal falde i kampen. 2) (ved (Oehl.'s) misforstaaelse af bet. 1; jf.: “Neppe Dansk.” Levin.; nu næppe br.) døende ell. falden kriger. *Gammel nu . . | Gubben sidder ene; | Mødig, som den matte Val (Oehl.'s anm. smst.: Den døende Helt, der gik fra Valpladsen til Valhal). Oehl.Digtn.I.53. *man indbryder ei . . | I Kisten, som omhvælver Valens Been! | Forstyrrer ei for ingenting den Døde. sa.SO. (1812).76. Blich.(1920).III.158. *Tungt sukker Valen af gispende Barm. smst.IV.145. jf. Skoleprogr.Viborg.1807.9. Wilst. (Blandinger fra Sorøe.IV.(1832).69). 3) (af bet. 1 (under paavirkning af Valplads); jf. III. Val) slagmark; kampplads. Bagges.NblD.41. Helten paa Val var Hundsvot i Sal. Grundtv.Saxo.II.318. *Den sidste Flok af Fjendens Hær | Drog slagen fra Midsundes Bro, | Og over Valen fjernt og nær | Sank Nattens dybe Ro. CKMolb. SD.292. Drachm.DM.168 (se u. Piberdreng). *Slesvigs tabte Val. Rørd.GK.219. *Hæderen brødes med Skammen | Paa vort Europas Val. Friis - Møll.Ind.113. (jf. II. Val; l. br.) om kampplads til søs, paa havet: Ploug.I.7. *Rask han (dvs.: Tordenskjold) voxed op paa Val | Fra Matros til Admiral. GRode.FU.78.   ofte (delvis til næste gruppe) i (faste) udtr. for at falde, dø paa valpladsen. *Valen er den Seng, | Hvor herligt hviler | Den livstrætte Helt. Hauch.V.64. *Soldatens Øje er vaadt, | og Glæden er blandet med Sorg; | thi paa Valen sover Olaf Rye. Ploug.I.262. blive (liggende) (jeg har ikke isinde at blive liggende paa Valen (Ing.EF.I.65: Marken) imorgen. Ing. De Underjordiske.(1817). 102. (falkenes) Slagsmaal . . endte med, at een blev paa Valen, dræbt af en Klo gennem Hovedet. OrnitholFT.XXXI.67. spøg.: et mægtigt sviregilde, hvor de fleste blev (liggende) paa valen ┆ ), falde (Jer.51.47 (1931; 1871 afvig.). han (dvs.: en lægemissionær, der er død paa arbejdsmarken) er faldet paa selve Valen. BerlTid.¹⁰/₈1940.M.7.sp.1), ligge (slagen) (*Bølger paa Bølger optaarnede laae, | Alt som Dynger af Slagne paa Valen. Grundtv.SS.II.96. nu laa hun (dvs.: en kvinde, der er død efter et fosterfordrivelsesforsøg) her død paa Valen. JVJens.RF.185), segne paa valen (Grundtv.Krøn.65).   (jf. foreg. gruppe) overf. *Jeg titter . . ind i Salen, | som nylig straalede i festlig Glans. | Et skummelt Mørke ruger over Valen. Rode. VR.47. *Dampere lodsed og lasted; | Der var Støj fra Maskiner paa Døgnlivets Val. FrNygaard.FD.38.