I. Vakker, propr. (ænyd. d. s. i bet. 1 (Ranch.Skuespil.44), ty. Wacker i bet. 1 (jf. APhS.XVII.53); (i bet. 1) laant fra ty.; egl. (ligesom urnord. mandsnavn WakraR) sa. ord som II. vakker, m. bet.: den vagtsomme, agtpaagivende; jf. Pisvakker; dial.) 1) som hundenavn. Hvorfor halsede “Vakker”. Kidde.(Foraarsbogen.(1917).82). GGregersen. KS.20. LollO. Feilb. 2) om (i tiltale til) lille dreng. KBøcker.Nordborgerne.(1909).143.