u-søden ell. I.u -sødet, part. adj. (sj. -saadet. Gjel. HS.93. jf. MO.II.1437 og VSO.VII.445). intk. -sødet ell. (sj.) -sødent (Grundtv.Saxo. I.162); best. f. og flt. -sødne ell. -sødede. (ænyd. d. s. og usaaden, usaadet, æda. usathen (AM.; jf. Brøndum - Nielsen.GG.I. 224.310), fsv. osudhin, eng. unsodden, jf. ty. ungesotten; til II. syde 2; næsten kun i forb. raat for usødet) ikke kogt (tilstrækkeligt); ukogt. Moth.S987. Holst.R. jf.: de havde bosat sig paa et fjærnt Skær . . hvor de i tilstrækkelig Ensomhed smagte unge Menneskers Velbehagelighed ved hinanden, men ogsaa Landflygtighedens usødne Mad. JV Jens.Br.184.   overf. Den augustæiske Periodes Portræter er . . gærne noget friere behandlede, giver ikke en saa usøden (dvs.: realistisk) Gengivelse af Virkeligheden. Beckett. VK.90. især om ord, udtryk: ligefrem; oprigtig; grov. Dagbl.²/₆1886.1.sp.4. Det er altsaa denne lidet værdige Holdning, som De igaar Aftes i usødede Vendinger har bebrejdet ham. EChristians.Breve fra en Skriftefader. (1937).59. jf.: *en streng, velvidende Vogter for Dyden, | der uden Betænkning i hver en Stund | kan bruge en såre usøden Mund. Blaum.DH.19. navnlig i udtr. som give raat for usødet (sætte raat imod usødet), se IV. raa 2.1. jf.: Han udøste de grueligste Eder og truede Bille, som gav grovt for usødet. JCJessen.Alsted og Ringsted Herreders Skolehist.(1945).81 samt: (Velazquez og Murillo) saa netop Farven i “den omstrømmende” Luft, de smeltede den i Lyset og vilde ikke vide noget af dens raa og usødne Virkelighed. JLange.II.166. (han læste) alt, hvad der faldt ham i Hænderne, raat og usødet. AndNx.PE.IV.82.