ustyrlig, adj. [uˈsdy^?rli, uˈsdyr'li; i bet. 1 ogs. ˈuˌsdy^?rli osv.] (ænyd. d. s., fsv. ostyrliker, no. ustyrlig, mnt. unsturlik, hty. unsteuerlich, jf. ænyd. ustyr(ig), sv. ostyrig; sml. styrlig samt overstyrlig, ustyrtelig) 1) (nu sj. og kun m. overgang til bet. 2) som ikke lader sig styre (IV.1); ikke styrbar. rette sine Skud . . mod Roret, og derved gjøre Skibet ustyrligt. Pram.IV.29. Æsken (med fotografier) er stor og uhandelig . . det tunge Indhold (slaar) dens ene Side ud, saa de stive, glatte og ustyrlige Billeder . . glider ud. Raae.TT.8. 2) som ikke lader sig holde i ave, tæmme, tøjle; tøjlesløs; uregerlig; ofte: som er helt ude af sig selv; ubehersket; rasende; vild; ogs.: overstadig.    2.1) som adj. Moth. S898. Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige (Chr.VI: ubetvingelige) Onde. Jac.3.8. de leiede Hobe af selvraadige, ustyrlige, tungt bevæbnede Landseknegte. Molb. BlS.2 Saml.I.257. han (var) nu saa omtrent ustyrlig af Fryd. ThomLa.F.55. De ere blevne som velfodrede ustyrlige (Chr.VI: vel-forede) Heste (1931: fede, gejle Hingste), hver vrinsker ad sin Næstes Hustru. Jer.5.8. *en ustyrlig Mand | med et fortvivlet Mod, | der flakker om fra Land til Land. VilhAnd.GD.21.   om (udbrud af) følelse, lidenskab, trang, lyst. *Mit Hjerte følte jeg at bæve | Forbittret, i ustyrlig Harm. Winth.XI.201. Et ustyrligt Sind. VSO. jeg fik en saa ustyrlig Længsel efter vore egne Bakker og Enge derhjemme. Drachm.VD.35. en ustyrlig (= homerisk) Latter. D&H. jf. bet. 3: drikke sig en ustyrlig Rus. Pont.F.II. 317.    2.2) som adv. (ell. præd.). Moth.S898. Ved dette Arbejde forholdt hun (dvs.: et almisselem) sig bestandigen ustyrlig med Banden og Tumlen. Cit.1815.(AarbKbhAmt.1943.73). (de kom) til at lé begge to, rent ustyrligt, saa det klukkede i dem. Bang.S.330. Det var Ridtets Voldsomhed, som betog. Ingen red saa ustyrligt som han. sa.Udv.128.   knyttet til adj., ofte (jf. bet. 3.2) m. forstærkende bet. de bliver jo saa ustyrligt vrede over den Behandling. JVJens.NH.31. Han skal have været aldeles ustyrlig hidsig. AarbSorø. 1924.77. 3) som udtr. for en høj grad, stor mængde: kolossal; kæmpestor; mægtig.    3.1) som adj. det var Alt det, han (dvs.: det dødfødte barn) kunde have blevet og kunde have udrettet, der nu førtes frem for Broderen i . . naiv Travestering og ustyrlig Forvoksenhed. JPJac.(1924).II.17. (hun) havde brugt en ustyrlig Bunke Penge. JesperEw.PF.69. I Alt raadede de to Prinser over 188.000 Infanterister, 813 Kanoner og en ustyrlig Masse Kavaleri. Rubow.NapoleonIII.(1948). 110.   (vel ved omdannelse af udtr. som ustyrlig morsom, se bet. 3.2; l. br.) i udtr. for, at noget er uhyre morsomt. som en god Ven havde taget En gemytligt om Skuldrene og betroet En den ustyrligste Morsomhed i Verden. ChKjerulf.GH.260. m. prægnant bet.: uhyre, vanvittig morsom. det ustyrlige Hefte (dvs.: et morsomt hæfte). Pol.¹⁰/₁₂1939.3.sp.4.    3.2) som adv.: overordentlig; uhyre. (planterne) gror saa ustyrlig tykt oppe paa Møllerens Dæmning. Wied.Silh.6. hun holdt saa ustyrlig meget af at køre paa Karussel. sa.CM.40.   især i forb. som ustyrlig morsom. Stykket er . . ustyrlig morsomt. BerlTid.²²/₅1895.Aft.Till.1.sp.1. De nøgne blaalige Skanker, der dirrede ynkeligt under Skødskindet, tog sig ustyrlig grinagtigt ud til den fuldt paaklædte Overkrop og det ærværdige Skæg. AndNx.PE.III.19.