urimelig, adj. [uˈri^?məli] (i dial. ofte m. hovedtryk paa u-. jf. ù-rỉmelig. Høysg. AG.4.103.129 samt FDyrlund.Uds.36. Loll Gr.4. Feilb. – dagl. ell. (især) dial. udtalt med kort vokal i 2. stavelse, se fx. FDyrlund. Uds.36. Univ Bl.I.382. Flemløse.20. Feilb. og sml. skrivemaaden urimmelig. Holb.DH.I. 268.II.804. Skuesp.III,1.46). adv. -t ell. d. s. ell. (†) -en (Moth.U21. LTid.1738.694). (ænyd. d. s., fsv. (adv.) orimlika, ty. unreimlich; jf. mnt. unrimesch, forvirret, tosset, hty. unreimisch og ungereimt samt mnt. unrim, uorden, forvirring) 1) (sj., især m. ordspil paa bet. 2) som ikke har rim, rimfri, ell. som ikke kan danne rim. (Troels) er et u-lyksaligt og u-rimeligt Navn udi Poesien; thi der er ikke et eeniste Dansk Ord, som rimer sig til Troels. Holb. Bars.V.4. *Nu skal det holdes for det høye og Sublime | I Digter-Kunsten, at den er uriimelig. LTid.1751.282. faa det til at klinge og synge og rime sammen, hvor urimeligt det end var. Brandes.VIII.51. se ogs. u. rimelig 1. 2) om forhold: som udtryk for en vis uoverensstemmelse, der skønnes at være til stede.    2.1) (nu næppe br.) som ikke lader sig forene, bringe i overensstemmelse, samklang; uforenelig. hele Verden . . kand siges at være sammensat af stridige og indbyrdes urimelige Ting. EPont.Men.III.3.    2.2) (m. overgang til bet. 2.3 og 5) som ikke passer til sit formaal ell. svarer til, hvad man venter sig; upassende; uhensigtsmæssig. er dette ikke en forbandet Stue, hvor ikke mere, end en Dør er, jeg har aldrig seet slig en urimelig Bygning. Holb.Bars.II.11. det urimelige Parti (dvs.: ægteskab) I er falden paa at vil giøre med en Tøes fra Ægypten. Kom Grønneg.I.312. de øvrige havde begaaen betydelige Feil i Diæten eller tagen urimelige Midler. Tode.ST.II.111. jf.: Alle Doctor - Comoedier ere . . urimelige her i Landet, hvor den Medicinske Nation er et fornemme Folk. Holb.JJBet.a6.^r    2.3) som ikke skønnes at være tilstrækkelig grundet i de faktiske forhold ell. at bygge paa sundt omdømme, logisk tænkning, rigtig vurdering af forholdene; fornuftstridig; absurd; ufornuftig; meningsløs; ogs. (især tidligere): vrøvlet; løjerlig; sær; taabelig. Jeg vil ikke meer høre din u-rimelige Snak. Holb. Masc.II.3. *Giør ey urimelige Spring, | Men skik dig udi alle Ting. Stub.61. er det da ikke urimeligt at gjøre To ulykkelige, naar man kan nøies med Een? Kierk.VI.299. det synes mig urimeligt (1819: ufornuftigt) at sende en Fange uden ogsaa at angive Beskyldningerne imod ham. ApG.25.27(1907). jf. bet. 2.5: man bør ikke gjøre noget til en Regel, som er tvertimod Bruggen, med mindre den er en urimelig Misbrug. Høysg.S. Aa3.^v   (nu næppe br.) som adv.: med urette; uden grund. at udvælle Biskoper (som han (dvs.: Zinzendorf) urimeligen kalder dem) for hans nye Kirke. LTid.1750.85.    2.4) som ikke svarer til forhold i virkeligheden, gaar ud over grænsen for, hvad man venter at finde i den virkelige verden; usandsynlig; fantastisk. Jo u-riimeligere saadanne Eventyr ere, jo bedre. Holb.UHH.I.6. en Mand har en Overbeviisning; denne Overbeviisnings Gehalt er det Urimelige, det Usandsynlige (osv.). Kierk.IV.257. Digteren . . har fabrikeret ham den urimeligste (Brandes.DD.25: absurdeste) dansk-franske Mundart. Brandes.I.382. En helt igennem god Bog, logisk opbygget, spændende og handlingsmættet uden at være urimelig. Bogens Verden.1943.387.    2.5) (m. overgang til bet. 2.6) som gaar ud over grænsen for det billige, retfærdige, antagelige; ubillig. B. (blev) beskyldet . . at have giort urimmelige Offerter, saa vel til Moscovien, som til Sverrig. Holb.DH.II.804. formedelst de Kæyserliges Overmodighed, og alt for u-rimelige Vilkaar, som de vilde betinge sig . . blef denne Handling forhalet. Slange. ChrIV.735. Urimelig Købesum. ForrO.    2.6) som i maal, styrke, grad (langt) overgaar det normale ell. passende; overdreven; ofte m. rent forstærkende bet.: umaadelig; overmaade; vældig; ogs. delvis til bet. 2.5: overdreven og derfor ubillig, usømmelig. det var en Misforstaaelse, den urimeligste Misforstaaelse af Verden. Heib.Poet.VII.242. det var ganske urimeligt, hvad den Unge kunde æde. NPWiwel.NS.187. Krigsfolket . . maa gaae og soppe i ded urimelige Søleføre. PNJørg.ER.3. Vasari . . har malet en urimelig Masse større Altertavler. Bierfreund. Florens Billedkunst.I.(1903).22. hun gjorde saa urimeligt ud af dig. Korch.LL.44. se hinanden har de ikke gjort i urimelige tider. HNorlev.L.81.   som adv. det (vilde) urimeligt glæde mig at møde Dig. EBrand.Br.II. 312. det var kommet saa urimelig bag paa hende. AndNx.DM.I.131. knyttet til flg. adj. ell. adv.: *selv I vige fra Kamp, urimelig rædde. Wilst.Il.XVII.v.332. Der gik ellers meget Ry paa Slottet af den nye Hønsepige. Baade var hun da saa urimelig kjøn, og saa var hun saa fingernem. SvGrundtv.FÆ.II. 95. Dansk bibliofili er urimeligt traditionel. Plesner.B.7. 3) om person: som er ubillig, alt for fordringsfuld over for andre; for vidtgaaende i sine krav til andre; især: som det er umuligt ell. meget vanskeligt at gøre til pas (og som derfor er vanskelig at omgaas). Jeg har haft mit Huus fuld af galne og uriimelige Folk, der ligesom forsætlig viis ere hid komne for at giøre mig Fortred. Holb.Stu.III.1. Manden var intet mindre end (dvs.: alt andet end) Moros (dvs.: vranten, gnaven), særsindig og urimelig i sin Omgængelse. Jeg fandt ham meget mere munter, mild og beleven. EPont.Men.III.9. Han var gnaven og urimelig mod Skolebørnene de følgende Dage. Schand.TF.I.148. Konen var et urimeligt Menneske, ingen kunde gøre hende tilpas. Kirk.NT.7.