Union, en. [uniˈo^?n] flt. -er. (fra sen. lat. unio (gen. unionis), enhed, af unus, een (se II. en); især fagl.) 1) forbund (1(5-6)); sammenslutning (af større, mere omfattende, kontraktmæssig sikret art, med fælles virke, organisation olgn.).    1.1) i al alm. Moth.Conv.U21. En Forening (Union) til gensidig Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret. Hage.⁵257. Unionen af danske Provins-Kulimportører. Krak. 1946.II.2628.    1.2) (jf. Personal-, Realunion; hist., polit.) sammenslutning af to ell. flere stater. Slange.ChrIV.425. en Union uden andet Fællesskab end den fælles Konge (er) en tom og blot formel Formel. Lehm.IV.145. Allerede forinden Verdenskrigen havde Interessefællesskabet mellem Staterne givet sig Udtryk i en Række Sammenslutninger (Unioner). Hage.⁵372. jf. Forbund 1.2 og 1.4: Ogsaa mine Ord skulle sigte til en Union, dog ikke til den store, verdenshistoriske mellem Nordens Mænd; men til den lille, ældgamle, og dog evigunge, den Union, der sluttes mellem Mand og Kvinde. Hostr. SpT.I.1. hertil bl. a. Unions - skat (spec. hist., om en i de forenede riger Danmark og Norge opkrævet skat, der anvendtes til den staaende hvervede hær. Holb.DNB.708. Danm RigHist.IV.228); m. h. t. Sverrigs og Norges forening 1814-1905: Unions-land (Norge holder skarpt Øje med det større Unionsland, det er i Stand til at gøre Norge Fortræd. Schand.O.II.160), -mærke (BerlKonv. XXII.243) ell. -tegn (et af det svenske og det norske flags farver sammensat mærke. GyldendLeks.1522).   spec. om den i Kalmar 1397 sluttede (i 1523 opløste) forbindelse mellem de tre nordiske riger (Kalmarunionen). DanmRigHist.II.382. Tiden fra Valdemar Atterdag til Unionens Ophør. Dahlerup.SprH. 30. især i ssgr. som Unions-konge (Brandt. CP.10. Danm Rig Hist.III.140), -tid(en) (NyerupRahb.II.200. Danm Rig Hist.III.3). jf.: den mægtige Uniondronning (dvs.: Margrethe). HCAnd.(1919).IV.12.   om forbund mellem stater m. h. t. visse begrænsede forhold, fx. mønt- og toldordning. der dannes . . Møntforbund (Unioner), indenfor hvilke Staterne gensidig tillægge hverandres Mønt, i større eller mindre Udstrækning, lovlig Kurs jævnsides med deres egen. Hage.¹359. især i ssgr. som Mønt- (Hag.VII.382. VerdenGD.IV.2. 353), Toldunion (s. d.). jf.: Bernerunionen, stiftet 1886 (til beskyttelse af den litterære og kunstneriske ejendomsret). Hag.I.431.    1.3) om landomraade, dannet ved en union (1.2). jf. Sovjetunion.   (jarg., gldgs.) efter eng. (amerikansk) om de nordamerikanske fristater. man seer virkelig i den senere tid undertiden unionen brugt om de forenede stater. Selmer. Nye bidrag.(1867).163. Jeg var i Unionen i fem Maaneder. KLars. Ci.99. 2) om ting, der er sammensat af to dele ell. to forskellige stoffer.   ⚚ Union . . fx. halvlinned, halvuldent. Sterm.Textil. (1937).194. Manufakt.(1942).118.   ⚙ forbindelsesstykke (muffe), der bestaar af to (ved en møtrik samlede) halvdele. SkotøjsO. 121. TeknLeks.I.575.III.587.