under-grave, v. [-ˌgra^?və] vbs. -ning (s. d.) ell. (l. br.) -else (RSchmidt.BH.61. Nystrøm. OF.I.20). (glda. (i bet. 1-2) vndergraffue, wndergrawe, mnt. undergraven (nht. untergraben); m. h. t. bet. 2 sml. oldn. undirgrǫptr, underfundighed, hvormed man søger at svække ens stilling, skade ham) 1) [2] grave ind under noget; lave en udgravning ell. gang ind under noget; især om saadan gravning, hvorved bygning olgn. trues med ell. bringes til sammenstyrtning, ell. hvorved der dannes gange til mineringsarbejde (jf. -minere). siden . . graves og hakkes vidt om Rooden paa Træet . . indtil det er om- og undergravet. OeconJourn.1757.204. 16000 Bomber vare i denne Tid faldne i Staden, Byens Hovedgade var undergravet af Miner. Holst.V.289. Rotterne have undergravet hele Huset. MO. hvormange (paver) har ikke taalt, at Fundamenterne (til antikke bygninger) blev undergravede, alene fordi man vilde grave efter Pozzolanjord. Wanscher.R.121. i billedl. udtr. (m. overgang til bet. 2): Naar jeg nu byggede paa denne Omstændighed, og Prindsen imidlertid gaaer hen og undergraver Grunden til min Bygning. Biehl. (Skuesp.III,3.86). *hver Sjæl af Løgnens Kuld, | Som besmitter Helligdommen, | Krænker Pagten ondskabsfuld, | Undergraver Klippegrunden. Grundtv.SS.IV.129.   om vand: bortskylle jorden under noget. i det (vandet) foer fort at voxe, saa havde det undergravet Væggene. Reiser.III.462. disse undergravede Bygninger, de paa Jorden liggende Tage, Strandsandet henover Markerne (efter stormfloden). Drachm.VT.383.   (dial.) grave en brønd dybere (end den er i forvejen). UfF. 2) billedl. anv. af bet. 1: (medvirke til at) svække, nedbryde ell. ødelægge noget, især lidt efter lidt ell. paa en (næsten) umærkelig, usynlig maade; spec. om forsætlig handling, hvorved en person svækker en anden persons stilling ell. en sag ved indirekte ell. i det skjulte at modarbejde ell. angribe ham (den). undergrave en. dvs.: med hemmelige renker at felde en. Moth.G234. lad ikke en ugrundet Tvivl undergrave Dit . . Livs Roelighed. Biehl.Euph.30. *Skumleren hans Hæder undergrov. Gutfeld.52. Hans Helbred var undergravet, hans Sindelag bittert. Brandes.III.602. Dengang Deres Mand kom her til Byen, stod Nationen Fare for . . at undergraves af det vildeste Anarki. Pont.A. 40. 3) [17] (efter ty. untergraben) † udgravere; se -gravning 3. 4) [17.4] (efter ty. untergraben) † nedgrave (1). (gødningen) udføres paa Landet som allerede er opgravet engang, da Giødningen atter paa nye undergraves. LTid. 1727.280.