Ulvs-røn, en. (ogs. (skrevet) Ulfs-. HavebrL.⁴II.1085. jf. JTusch.186. – nu dial. Uls- (JTusch. 261. Svedstrup.Fortællinger.(1929).164. UfF.), Ulv(e)- (JTusch.261. Moth.U51. UfF. jf. ndf. l. 49)). (ænyd. ulverøn, sv. dial. ulvrönn (skaansk, hallandsk ul(l)arönn(e)), no. dial. ulvaraun; jf. Ulve - kruk, -krykke, -kulk, -ved og Uglerøn) 1) kvalkved, Viburnum opulus L. Funke.(1801).II.137. Lange.Flora. 417. *den fodsmalle | Gangsti under Kysten | mellem Ulvsrøn og Hylde. Rørd.GD.140. 2) (dial.) hæg (I), Prunus padus L. JTusch.186. Funke.(1801).II.126. VSO. UfF.