uld-haaret, adj. 1) (zool.) om dyrs haarbeklædning: som navnlig bestaar af uldhaar (1.1), ell. som er kraftigt udviklet, tæt, blød og kruset; om dyr: som har saadan haarbeklædning. S&B. skimtede han ikke . . et mørkt, uldhaaret Hoved (dvs.: paa en puddelhund)? Høm.AA.95. Kroppen er dækket af en lang, paafaldende tæt, uldhaaret Pels (dvs.: hos uldaberne). Sal.²XXIV.211. i betegnelser for dyrearter som den uldhaarede abe, d. s. s. Uldabe. BøvP.III.21. jf.: Mongus-Makisen, som man og kalder den uldhaarede. Fleischer.IX.1247. det uldhaarede næsehorn, uddød art næsehorn, Ticorhinus antiquitatis. Sal.²XVIII.334. Nordmann.JordfundnePattedyrlevninger.(1944).30. 2) (jf. -haar 1.3; især ) om menneske: hvis hovedhaar er blødt, kruset, smaakrøllet, saa at det minder om faarets uld. Indbyggerne . . ere tilsammen uldhaarede Sorte, ligesom deres afrikanske Naboer. Reiser.II.512. Tilsk.1936.II.460. 3) (jf. -haar 2 og uldet 1.2; bot.) om plante(del): beklædt med bløde, slappe og oftest stærkt krusede haar (lanatus, lanuginosus). Drejer.BotTerm.173. Lange.Flora.LV. i betegnelser for plantearter som fx. uldhaaret hestegræs, fløjlsgræs, Holcus lanatus L. (LandbO.II. 619), ranunkel, Ranunculus lanuginosus L. (Lange.Flora.594), vikke, sandvikke, Vicia villosa Roth. (LandbO.IV.781. Rostr.Flora. I.¹⁴(1925).276.).