I. Uhyre, et ell. (nu ikke i rigsspr.) en (Moth.H357. Skuesp.I.4.68). [ˈuˌhy^?rə] ù-hyre. Høysg.AG.41. († Uhyr. Helt.Poet.73. LTid.1754.340. jf. vAph.(1759)). flt. -r. (ænyd. uhyr(e), glda. uhyræ, sv. ohyra (en), utøj, pak, no. uhyre (no. dial. (en) uhyra, skadedyr); (uden for bet. 1.2) fra mnt. (flt.) de un(ge)huren, om dæmoner olgn., jf. hty. ungeheuer; til II. uhyre) 1) om farligt, skadeligt, hæsligt, uhyggeligt levende væsen.    1.1) ifølge gamle folkelige forestillinger: et levende væsen af en unaturlig, naturstridig skabning (menneske- ell. især dyreskikkelse), der ved sin størrelse, hæslighed, vildskab indgyder skræk; stort, farligt fabelvæsen (fabeldyr); monstrum (1). *Hercules (har) saa mangt et Uhyr dempet (dvs.: overvundet). Helt.Poet.234. vAph.Nath. VIII.277. Medusa . . Cerberus, Hunden med tre Hoveder . . den ildspyende Chimære, som havde Løvehoved, Gedebukkens Krop og Dragens Hale . . den gaadefulde Sphinx med det jomfruelige Aasyn og med Løvekløerne . . disse Uhyrer (overvindes) af de fra Guderne stammende Helte. Winth.Overs. afMoritz: Guderlære.(1847).50. Om der af en Qvinde nogensinde kan fødes et levende Væsen (der) ikke skulde kunne ansees for et Menneske, er omtvistet . . Et saadant Væsen benævnes da et Uhyre (monstrum, prodigium). AWScheel.Familieret.I.(1859).5. Herren (skal) med sit . . Sværd hjemsøge Leviathan . . og han skal ihjelslaae Uhyret (Chr.VI og 1931: dragen), som er i Havet. Es.27.1. jf. Hav-, Søuhyre: *Lad et Uhyre | Sin Hunger paa hans (dvs.: kong Helges) lumske Hierte styre! Oehl.Helge.(1814).110. jf. bet. 1.3: fangne Prindsesser, der bevogtedes af Ulve, Bjørne, Slanger eller andre Uhyrer. Hauch.MfB.158.   i sammenligning ell. uegl. De Fremmedes Hær er et Uhyre, med tusinde og tusinde Arme. Sander.NEbb.95. spec. (jf. bet. 2.1) om menneskehob, publikum olgn.: et mangehovedet (s. d.), tusindhovedet (Pol.⁶/₉1945.10.sp.1) uhyre.    1.2) (dial.) om skadedyr, utøj (rotter, mus olgn.). Rietz.483.    1.3) med mere ell. mindre afsvækket bet. (ofte foragt. ell. spøg.), om et dyr, der er mærkeligt ved størrelse, hæslighed, adfærd olgn. Flodhesten (med det) uhyre . . Hoved (og de) sløve, fremvæltende Øjne . . hævede sig langsomt i Vejret . . Uhyret aabnede Gabet. KLars.Ci.55. jf. bet. 2.2: Sidsel hugged en lang toflænet Gaffel i et af de hoppende Uhyrer (dvs.: en kogende pølse) og kneb det i Skindet. Aakj.VF.25.   (jf. bet. 2) m. præp. af. et utroligt stort Uhyre af en Musling. LTid.1747.73. VSO. 2) (jf. Monstrum 2) med videre anv.    2.1) (jf. Menneskeuhyre) person, der i ydre ell. væsen afviger fra det normale; især om den, der er blottet for normale menneskelige følelser (umenneske) ell. (nu alm., ofte spøg.) om en urimelig, umedgørlig, ubehagelig ell. en stor, klodset, grim person. fra et Vidunder af Deilighed blev hun det hesligste Uhyre. Biehl.Cerv.LF.I.276. Det Uhyre! Mig lyver han paa, Dem bestieler han! Jo, en smuk Svigersøn! Olufs.GD.45. *Bandsat være Jorden nu, | For hun drak det Dyre (dvs.: broderblodet)! | Bandsat, fremfor Jorden, du, | Fuleste Uhyre (dvs.: Kain). Grundtv.SS.II.27. Et Uhyre. Bøgh. (farcetitel.1858). Syjomfruen, det Uhyre . . havde gjort Kjolen for snæver i Ærmegabene. Esm.II.89. J. begyndte med at fortrænge K. fra sin Køje . . det vældige Uhyre maatte jo have Plads. Buchh.FD.90. jf. bet. 1.1 slutn.: det vankelmodige og hjerteløse Uhyre, der hedder Publikum. Nystrøm.OF.I.105.   (jf. bet. 1.3 slutn. og 2.2 slutn.) med nærmere bestemmelse ved præp. af (jf. af A, 12.2 og 13), dels med flg. personbetegnelse: Et Uhyre af en Søn. VSO. Jeg har set et Uhyre af en Violinvirtuos i en skøn Andante af Mozart benytte en firetakters Pause til at afbørste sit Kjoleærme. CarlNiels.LM.60. dels med angivelse af den særlige (uheldige) egenskab: jeg er en Skifting, ret et lille Uhyre af Grimhed. Ing.EF.V.87. et Uhyre af Brutalitet og Mangel paa Dannelse. Bergs.PP.179. Schand. TF.II.201.    2.2) om ting olgn., der vækker ubehag, uvilje, afsky ved en unaturlig, urimelig, utiltalende beskaffenhed (størrelse, omfang, hæslighed olgn.). Mig forekommer (Grundtvigs “Verdenskrønike”) at være et planløst Uhyre, oprigtigtalt! Rask.Br.I.160. otte Heste havde ondt ved at trække en Plov, et af de gamle tunge Uhyrer. NRasm Søkilde.B.97. Theaterbygningen (var) et af de værste arkitektoniske Uhyrer, København har havt at opvise. PJernd.Minder. (1918).88.   (jf. bet. 2.1 slutn.) m. præp. af, dels m. flg. tings-betegnelse: dette Uhyre af et Billede (dvs.: i et digt). Hjort.KritLit.III. 74. (hun) spillede et Uhyre af en Sonate; idetmindste forekom den mig som det længste Musikstykke, jeg i min Livstid havde hørt. Gylb.I.178. hun bærer et Uhyre af en Hat efter sidste Pariser-Mode. KMads. Corot.(1920).20. dels med betegnelse for den særlige (utiltalende) egenskab: deres Blomstervase, der gerne er et Uhyre af Smagløshed. VortHj.IV,2.48.