Udløb, et. († Udlob. Moth.L292. Holb. DH.I.557). flt. d. s. (ænyd. d. s.; vbs. til udløbe ell. løbe ud; især  ell. fagl.) 1) til udløbe 1: det at løbe ud; ogs.: mulighed for, lejlighed til at løbe ud; med overgang til konkr. bet., dels om det, som løber ud (se fx. u. bet. 1.2), dels om stedet for bevægelsen (se spec. bet. 1.3).    1.1) til udløbe 1.1. Fuglehandleren (dvs.: i en leg) sidder . . med sine Fugle et eller andet Sted, hvorfra der er frit Udløb. Gymn.II.12. her (dvs.: i et glasdækket rum) kunne . . Kyllinger fra en kunstig Moder have Udløb. VortHj. III,4.40.   (mods. Indløb 1.2; jæg.) med overgang til konkr. bet.: sidde, staa paa udløb olgn., d. s. s. paa udgang (1.1 slutn.). skyde Harer paa Udløb. Blich.(1920).XVII. 42. VigMøll.HJ.185.   (jf. II. Løb 2.1; nu næppe br.) om en lille vandring, tur, afstikker. Vi gjorde et Udløb fra Vejen til (en) Landsbyepræst et Sted i Østergøthland. JKHøst.Erindringer.(1835).55. Der kan være Tid nok til et lille Udløb i Byen. VSO. overf., om digression olgn.: Betragtningerne (over) Videnskaberne kunde ikke skrives uden at giøre nogle Udløb i deres Historie. Sporon.Breve.II.251.    1.2) til udløbe 1.2.   om skib. (han havde) ført Skibene ud i den aabne Søe, paa det at ikke Fienderne skulde komme i Forvejen og forbyde dem Udløbet. Schousbølle.Saxo.458. (jeg har) hafft adskillige Taler at holde ved Orlog-Skibes Udløb af Stabelen. Cit.1788.(KirkehistSaml.6R. I.81). Molb.DH.II.347. jf. bet. 1.3: i Liim-Fiorden, hvor man dengang havde et nemt Udløb til Vester-Havet. Grundtv.Saxo.III.36.   om (strømmende) vædske, damp olgn. *Det Kilde Veld (dvs.: Kirsten Piils Kilde), som her sit Udløb (dvs.: udspring) haver taget. Cit.1750.(Trap.⁴II.296). (ved behandling med) Kjelderhalsbark (maa) Patienter . . finde sig i den Ulejlighed af det idelige Udløb (dvs.: fra et saar). Tode.NH.211. han (aabnede) en Ventil, hvorved flere af Dampene fik Udløb i Luften. Hauch.RF.II.187. med overgang til konkr. bet., om udløbende vædske: naar (gadekæret) har for meget, giver (det) Udløb fra sig tvert over Gaden. LHøyer.G.17. Forkjølelsesfeber med . . vandagtigt Udløb af Næsen. HMRandrup.Strubehosten.(1819).8. jf. Udløbsmængde.   om andre ting i bevægelse. en forsvarlig Opsejsning, der kan stoppe Kædens Udløb. Bardenfl.Søm.I.151.   uegl., om hvad der udgaar fra, strækker sig (løber) ud (til siden) fra noget; se Rodudløb.   (jf. Afløb 1.2) overf. Trangen til Kamp (maatte) skaffe sig Udløb i lapset Sport. Schand.AE.303. et Overflod af Kraft, som dog skulde have Udløb. Gjel.R.114. Utilfredsheden havde . . ikke faaet Udløb endnu. JySaml.5R.VII.132.    1.3) (jf. Afløb 2.2) konkr., om sted (aabning, rende olgn.), hvor noget løber ud.   (jf. III. Os 1 samt Udspring 2.1) sted, hvor et vandløb strømmer ud (i et gennem sand, jord olgn. dannet leje), især ud i havet, en sø, et andet vandløb; munding. (et) Kongerige . . ved udløbet af den Flod Ganges. Pflug.DP. 753. den Flod Niger i Afrika, Ingen veed dens Udspring, Ingen veed dens Udløb, kun dens Strækning er bekjendt. Kierk.VII.199. Landemærket Øster paa er Salthavet indtil Jordanens Udløb (Chr.VI: ende). Jos.15.5. En Bæk . . har boret sig et Udløb gjennem Klitten. Bogan.I.44.   (jf. III. Os 2) om mundingen af en fjord, en havn (jf. Udsejling 2) ell. en gade, vej olgn. Limfiordens Udløb. Suhm.Hist.I.328. Harboe.MarO. i begge Strøgets Gadesider Udløb af bælgmørke Gyder, dybt ind til Byens Bagland. ORung. (DanmHVC.44).   særlig indrettet aabning ell. rende, hvorigennem vand, ogs. korn, mel olgn., løber ud (af en beholder, en maskine osv.). Udløbet fra (vasken) maae ind ad være forsynet med en Jernrist. Huusholdn.(1799).I.7. Vandkloset . . med Udløb. VortHj.II,1.47. Tærskeværker . . Udløb til venstre. SorøAmtstid.³/₁₂1943.11.sp.3-4. 2) ( ell. fagl.) til udløbe 3.   jf. udløbe 3.3: Vognstyreren . . var 100 Meter fra Stoppestedet og kørte paa “Udløb”, d. v. s. uden Strøm. Pol.²/₁₀1941.12.sp.6.   især til udløbe 3.4, i forb. m. gen. ell. præp. af; dels som udtryk for det tidspunkt, da en vis tidsperiode udløber (er afsluttet, til ende); især i forb. som inden, ved, efter periodens udløb osv. vAph.(1764). (dette) kunde skee, hvis I med Taalmod vilde oppebie de ni Aars Udløb. Oehl.PSkr.II.15. De vil saa kunne komme til at disputere inden Maanedens Udløb. Brøchner. (Brandes.Br.I.83). efter Udløbet af de ti Aar (Chr.VI. og 1931 afvig.). 1Mos. 16.3. ved Udløbet af et Nævnsmedlems Funktionsperiode. Bek.Nr.104⁶/₃1934.§5. dels som udtryk for, at et (kontrakt)forhold olgn. udløber (ophører at gælde). Vexelens Udløb. (Forfald.) MO. Udløb af Forsikring. ForsikrO. 3) (snedk.) udadgaaende (konveks) krumning i en profileret liste, en keling olgn. Glatte Indfatninger og Knagbrædder . . med indtil 5 Kehlinger eller Udløb. Arbejdsløn.70. Prisliste og Overenskomst f.Bygningssnedkerarbejde.K.(1936).50.