udjævne ud-jævne, v. [-ˌjæu'nə] vbs. -ing (Amberg. Holst. FF.47. NaturensV.1914.81). (især ell. fagl.) Moth.U33. 1) (jf. jævne ud u. II. jævne 1.1, 3) gøre en flade jævn; planere; glatte; ogs. m. h. t. forhøjninger ell. fordybninger: fjerne; bringe i niveau med omgivelserne; (l. br.) m. h. t. bygninger olgn.: jævne med jorden; nedbryde. Grundtv.SS.I.41. (formindske gnidningsmodstanden) ved at udjævne Fladen. Ursin.D. 117. Banekolonnerne udjævner, river og renholder den egentlige Sporplads. DSB.OrdreK. 44. to lave, udjævnede Gravhøje. Trap.4III. 398. 2) gøre (noget) mere ensartet ved en ligeligere fordeling, ved formindskelse ell. ophævelse af forskelligheder, ved at lade yderligheder opveje hinanden olgn. (den) Udjevning, Varmen . . faaer ved de mangfoldige Vindstrømme. Ørst.AN.I.121. (Rousseaus) tredie . . Grundsætning, at “alle Mennesker er lige”, kan føre til Udjævning istedenfor til Retfærdighed. Brandes.V.61. (bogtr.) om arbejdet med tilretning inden trykningen (se u. I. tilrette 1.1), bl. a. med at bringe de forsk. maskindele og skriftsatsen i plan ell. gøre mellemrummene ml. versalierne lige store. Selmar.1275. BibliotH.3I.452. (mat.) om en paa fejllæren grundet bearbejdelse af en række værdier (tal). Sal.VI.419. Udjævning kaldes i Forsikringsmatematiken og Statistiken en . . foretagen Bearbejdelse af en Talrække, hvorved man bortfjerner forskellige “Ujævnheder” i Rækkens Forløb. ForsikrL.142. (sprogv.) om udvikling, hvorved forskellen ml. to ell. flere former formindskes ell. forsvinder; assimilation olgn. VilhThoms.Afh.I.92. Forbindelsen Kop og Pande blev i Tidens Løb ved en foregribende Assimilation udjævnet til Pot(te) og Pande. KNyrop.OL.III.13. 3) m. h. t. skillelinier, forskelle olgn.: fjerne; udligne; m. h. t. uenighed, stridsspørgsmaal olgn.: bringe ud af verden; bilægge (ved mægling, forsonende optræden olgn.); udglatte. *Hun havde gjerne ham tilbage kaldt, | Og ved et Ord, et Smiil, udjævnet Alt. PalM.IV.168. naar vi ikke lader vor Huslærer spise mellem Tjenerne og Kammerjomfruerne, saa er det, fordi han mindst har samme Dannelse som vi andre; og det udjævner den Forskjel, der ellers kan være. Schand.UM.172. han (plejede) at kunne udjævne Modsætningerne. EBertels. MH.77. 4) (l. br.) gøre tyktflydende, jævn (I.3.5). man skal tygge sin Mad til den mest fuldkomne – man kunde sige: rismelsgrødagtige – Udjævnethed. VortHj.II,1.76. Vis mere +