Udgangs-, i ssgr. [ˈuðgaɳs-] foruden de ndf. særligt behandlede ssgr. kan nævnes flg.: 1) af Udgang 1.    1.1) i betegnelser for hvad der angaar ture ud fra hjemmet, opholdsstedet for at spadsere, more sig, aflægge besøg olgn., fx. Udgangs-kammerat, -vejr og betegnelser for paaklædning, der bruges ved saadanne lejligheder (mods. hjemme-, daglig-, arbejdstøjet), som Udgangs - dragt, -jakke, -kluns, -klædt, -paaklædning, -puds, -tøj; spec. i betegnelser for hvad der angaar saadanne ture, foretaget af personer, der (ellers) er forpligtet til at opholde sig i et hus, fx. Udgangsfange og Udgangs-aften, -søndag.    1.2) (landbr., især foræld.) i betegnelser for husdyr, der til stadighed opholder sig ude i det fri, fx. (foruden Udgangs - øg, se ndf.) Udgangs - bæst, -dyr, -faar, -hest, -krikke. 2) til Udgang 2 i fagl. betegnelser for hvad der angaar udstrømning, udstraaling olgn., fx. Udgangs-aabning, -løb, -retning, -tap, -ventil. 3) til Udgang 3.    3.1) i betegnelser for hvad der angaar startpunktet for en bevægelse, rute, ledning olgn., fx. Udgangs-havn, -lejr, -sted og Udgangshastighed, -spænding ofl.    3.2) (især fagl.) til Udgang 3.2, om hvad der danner grundlag for ell. begyndelsen til en udvikling, proces, et arbejde, en fabrikation olgn., fx. Udgangs-farve, -form, -legering, -materiale, -meridian, -stof, -størrelse, -substans, -tilstand. 4) (l. br.) til Udgang 4, om hvad der danner afslutningen paa noget, fx. Udgangs - aar, -aarhundrede, -stavelse.