udgaa, v. [ˈuðˌgå^?] (arkais. udgange. Blich.(1920).XIV.153). præt. -gik, flt. (arkais.) -ginge (Hauch.II.293); part. -gaaet (hvortil best. f. og flt. (nu især som attrib.) -gaaede) ell. (nu kun dial.) -gaaen (som fk.: Jon.4.5 (Chr.VI). KomGrønneg.I.272. Høysg. S.248. Bagges.DV.X.28. Esp.369. Kort.175 (sdjy.). som intk.: et udgaaen Træ. PEdv Friis.S.197; hvortil (best. f. og) flt. -gaaene. Cit.1734. (DMag.6R.V.231). Clitau.PT.135. PEdvFriis.S.197) ell. (især som fk.; nu kun bibl.) -gangen (Ps.19.5. Æreboe.36. Ing. EM.II.171. best. f. og flt. -gangne. 2Mos. 19.1(1931 afvig.). 4Mos.11.20(1931 afvig.)). vbs. (sj.) -else (jf. Hersl.TT.II.201), jf. I. Udgaaende, Udgang. (glda. wtga, utgangæ (Kalk.IV.557. GldaKrøn.86. Fragm.132); jf. gaa ud u. gaa 37) 1) om levende væsen: gaa, vandre ell. rejse bort, ud fra et sted (især: hjemstedet, det faste opholds-, tilholdssted) ell. ud til et (andet) sted.    1.1) (nu i rigsspr. kun højtid., især bibl.) i al alm. et Folk er udgaaet af (1931: udvandret fra) Ægypten. 4Mos.22.5. De maa have været udgaaet Eftermidnat. Holb.Masc.II.1. *Agnete mon atter til Stranden udgaae (dvs.: efter at have været i kirken). Oehl.XXIV.163. *Fattig Kone maa | Til sin Dont udgaae. Ing.RSE.VII.238. der udmeldtes et Antal Mænd, som udgik af Tinget og raadslog og derefter kom ind igen og afgav deres Erklæring. PJJørg.R.21. Esp.369. Kort.175 (sdjy.).   (jf. bet. 2.3) m. bibet. af at være udsendt som sendebud olgn. jeg er udgangen (Chr.VI: udkommen; 1907: udgaaet) fra Gud. Joh.16.27. han kan . . paatage sig at udgaae til andre Verdensdele paa Handels-Vegne. BornholmsAvis.²⁹/₃1844. 4.sp.2.   m. bibet. af befrielse, løsrivelse fra en tvang, et fangenskab olgn. Naar du kjøber en hebraisk Tjener, da skal han tjene sex Aar, og i det syvende skal han udgaae fri (1931: frigives) for Intet. 2Mos.21.2. den betydelige Løsningssum, der maatte udredes inden . . den unge Kong Valdemar, kunde udgaae af sit Fængsel. Ing.VS.III.190.    1.2) i uegl. anv.    forlade en skole (efter bestaaet eksamen), en stilling olgn. *Den Skole kommer i Rye, | . . deden udganger | Saa mangen en dygtig Student. Blich.(1920).XIV.153. Seksualundervisningen paa Seminariet, som skulde sætte de unge Mennesker i Stand til at overtage saadan Undervisning i Børneskolen, naar de udgaar fra Seminariet. Vor Ungdom.1937/38.163. jf. bet. 3.1: Fra den Skole var Biskop Balle og Jens Baggesen udgaaet. Ing.Levnet.I.205.   † i udtr. for at fødes ell. dø. indtil han ved Døden udgik. LHøyer.G.100. jf. bet. 3.1: blandt saadanne Mennesker udgik Ossian til Lyset (dvs.: fødtes O.). Blich.(1920).I.7.    1.3) i part. udgaaende   i adjektivisk anv.; især (jf. bet. 2.1; fagl.) om arbejde, virksomhed, der bestaar i ell. er forbundet med ture ud til folk (fx. kunder olgn.). Til det udgaaende Arbejde var Kaj (dvs.: en herredsfuldmægtig) flink. Han holdt Auktioner, der satte Liv i det hele Herred. Rosenkrantz.RH.25. (lægen) havde haft en betydelig udgaaende Praksis. Pol.²⁸/₅1920.6. sp.4. En betydelig “udgaaende” Forretningsbranche omfatter udelukkende Smørrebrød. Pol.⁶/₅1934.Sønd.9.sp.2. jf.: han kan ha' været til Prokurator. Han er udgaaendes hele Dagen. Sv Claus. Forensiske Skuespil.(1920). 145.    i substantivisk anv. Da nu de . . ankommende Rejsendes Passer ikke forevises . . saaledes som det . . skeer med alle Udgaaendes Passer. Skr.(MR.)²⁵/₃1780. de nærmeste mandlige Slægtninge staar opstillet ved Kirkedøren (under en begravelse) og bringer alle de Udgaaende en Tak for Tilstedeværelsen ved et Haandtryk. EGad. TT.227. 2) om ting (ell. forhold): bevæge sig, komme ud, frem.    2.1) (især fagl.) om trafik (middel): afgaa, starte og køre, sejle osv. ud fra et sted; ogs. (m. overgang til bet. 5.2): have et sted som startpunkt, udgangspunkt for en rute; om vare olgn.: befordres, sendes ud af havn, land (med et trafikmiddel). et Skib . . som da igien skulde giøres færdigt at udgaae. Gram.Breve.267. Vinduesgardinerne (maa) ikke trækkes for Vinduerne . . før Toget er udgaaet fra Udgangsstationen. DSB.OrdreM.165. Havnen. Udgaaet: M/S “Frem” til Masnedsund. SorøAmtstid.³¹/₇1947.5.sp.4. Strandvejsbilen . . udgaar i Helsingør og Hornbæk fra Stationerne. Rejseliste⁵/₁₀1947.16.   part. udgaaende brugt som adj. alle fra Rysland til vands ved Archangel udgaaende skiibe. JJuel.365. Paa Lyngbyvejen var der en meget stærk udgaaende Trafik. Pol.²⁵/₁₁ 1939.3.sp.3. udgaaende fragt, ( ell. ⚚) udfragt. Fisker.Fr.-Da.Sø-Ordbog.(1843). 113. Scheller.MarO.83. udgaaende hyre, ladning, se II. Hyre 2.2, II. Ladning 2.1. udgaaende told, (emb.) told paa varer, der udføres fra et land. Cit.1712. (Hübertz. Aarh.III.65). LVBirck.Told ogAccise.(1920). 143. udgaaende toldbog, se Toldbog 1. udgaaende toldseddel, (emb.) toldseddel for udgaaende varer. Instr.¹⁴/₁₀1797.§43. Samling af Bestemmelser vedr. Toldbehandling. (1925).23. udgaaende varer, (nu l. br.) varer, som udføres. JJuel.365. se ogs. indgaa sp. 313^28ff.    2.2)  komme frem (fra et lukket, utilgængeligt sted) og blive synlig; glide, vælde, strømme ud (som) i en strøm, straale, et pust olgn. der skal udgaae (1931: vælde frem) en Kilde fra Herrens Hus. Joel.3.23. *der udgik (dvs.: af Æolus's sæk) slige Vinde . . | Saa hver Mand troede fast, det var den sidste Dag. Holb.Paars. 113. *med Guds Sol udgaaer fra Øst | En himmelsk Glands paa Jord. Ing.RSE.VII. 237. Himlen . . aabnede sine Porte og lod en Storm udgaae, der knækkede Egnens Stolthed (dvs.: et gammelt egetræ). Schack.1. den Charme, der udgaar fra ham. Bl&T. udgaaende strøm, se Strøm 1.2.   om fremkomst af lyde. en stærk Røst udgik fra Templet i Himmelen. Aab.16.17. naar han blev ivrig, udgik der Lyde fra den store Næse, som var den en Skarntydefløjte. Buchh.FD.66. især i forb. m. Læbe, Mund i udtr. for at udtale ord: Mennesket lever ikke alene af Brød, men ved hvert Ord, som udgaaer igiennem Guds Mund. Matth.4.4. hvad der er udgaaet (1931: udgik) af mine Læber, det er for dit Ansigt. Jer.17.16. *Ordet udgik af Kongens Mund, | Som haver Alt at raade. Grundtv.SS.II.46.    2.3)  blive udbragt til en (ved sendebud olgn.). Posten udgaar i Helligdagene med Morgenombæringen. Berl Tid.¹³/₄1927.Aft.2.sp.1.   (undertiden m. overgang til bet. 1 og 3.3) om bud, indbydelse, forordning olgn.: blive udsendt (mundtligt ell. skriftligt); blive bekendtgjort, udstedt; ofte i forb. lade udgaa. en Befaling udgik fra Keiser Augustus. Luc.2.1. *Dankonning lader Bud udgaae | Til Hexen hist i Hyttens Vraa. Oehl.XXX.61. Indbydelsen (til at spille kort med dronningen) plejede at udgaa fra den tjenstgjørende Kammerjunker. Schand.IF. 137. den Ordre, som udgik om, at enhver Borger Fredag den 15. Januar om Morgenen skulde møde paa Torvet med sine Heste. RibeAmt.1913.551.   om straf(fe-dom): blive (afsagt, bekendtgjort og) iværksat, eksekveret. Om nogen Tyv bliver greben . . skal ingen Bloddom udgaae (Chr.VI: gaae; 1931 afvig.) for hans Skyld. 2Mos.22.2. Da vil Israels Folk indtage den Plads der tilkommer det, som alle Folks Ypperste, medens en frygtelig Straffedom udgaaer over dets Fjender. AB Drachm. Christendommens Oprindelse.(1919).24. Christoffer . . er her faldet over Bønderne, har erobret deres Vognborg og ladet en haard Straf udgaa over dem. Danm Konger. 149.    2.4) (især ⚚) spec. anv. af bet. 2.3, om udsendelse af et færdigt produkt (arbejde, vare) fra produktionsstedet (især: fabrik, værksted). disse Uhre . . ere udgaaede i Mængde til stedse lavere og lavere Priser fra Fabrikerne i Paris. Ursin.Uhre.(1843). 179. “Det er ikke saa let at leje ud i disse Tider.” – “Sludder, Mutter! Med de Møbler, som er udgaaet fra Thorvald Holsts Etablissement, lejes Værelset ud til bedre Folk i en Svup.” EBrand.HH.91.   om bog olgn. (nu især avis, tidsskrift): blive udsendt fra pressen, trykkeriet; udkomme; blive udgivet; ofte i forb. lade udgaa. en gammel Bisp i Jylland, som heeder Arius, hvilken blev forfuldt for en Bog, han lod udgaa. Holb.GW. (1724).1sc. Ingen Bøger kunne udgaae, uden at være prøvede (dvs.: censurerede). Molb.F.101. Kingo (har) selv ikke ladet det (dvs.: digtet) udgaa for Offentligheden. RichPet.Kingo.(1887). 52. (de) tre Smaabøger . . er udgaaet fra Povl Ræffs Presse. OFriis.Litt.170. Bladet udgaar hver Søgnedag. SorøAmtstid.³¹/₇1947.1. 3) (især ) i udtr. for, at noget har sin oprindelse, kilde, sit ophav ell. grundlag i noget andet; især i forb. m. af ell. (oftest) fra.    3.1) i udtr. for, at noget oprindelig hører hjemme et sted, i en samling, en kreds af personer, hvorfra det har udskilt, fjernet sig, er blevet udtaget, løsrevet, udviklet. Den Wesselske Familie er . . udgaaet fra Bergen. Cit. 1832.(Wess.Saml.Digte.(udg.1832).XIX). hans Hustru . . var udgaaet fra et velhavende Hjem i den høje Embedskreds i København. ESkram.GC.72. Maskinmestrene udgaar fra Maskinunderofficererne. Scheller.MarO. Der vil aldrig mer . . udgaa en Konge af dette Folk. KMunk.EI.117.    3.2) afstamme, nedstamme fra. Pathruser og Casluher, fra hvilke Philisterne udgik (Chr.VI: hvoraf komme de Philister). 1Mos.10.14. i de fleste tilfælde udgår Awe, Awo sikkert fra Aghi. MKrist.GN.32. jf.: to forskellige Folk skulle udgaae (Chr.VI: skille sig; 1931: gaa ud) af dit (dvs.: Rebekkas) Liv. 1Mos.25.23.    3.3) fremkomme af, fra noget, som er kilde, ophav til det; have sin første begyndelse, sit udspring ell. sin aarsag et sted; spec.: være skabt, frembragt, fremkaldt ell. foranlediget og paabegyndt, sat i værk. Bevar dit Hjerte . . thi fra det udgaaer (1931: udspringer) Livet. Ords.4.23. *Glæde skal af Sorg udgaae. Ing.RSE.VII.91. Det var (umuligt) at sige fra hvem Ideen egentlig var udgaaet. Gjel.T.6. I det hele er alle intrakranielle Lidelser udgaaende fra Næsens Bihuler langt alvorligere end dem, der udgaar fra Øret. Ugeskr.f.Læger.1940.86.sp.1. m. overgang til bet. 2.2: en vidunderlig Musik, der snarere syntes at udgaae fra overjordiske Aander end fra levende Mennesker. Hauch.V.247. m. overgang til bet. 2.3: Han mente, at den Art Forslag skulde udgaa fra Ministeriet og ikke fra Tinget. Schand.O.II. 165. alt, hvad der er udgaaet fra en Avtors Haand. ChKjerulf.FE.13.    3.4) (l. br.) fremgaa som følge, resultat af givne forudsætninger. Vel kunde det synes heraf at maatte udgaae: at Bindetøjernes Priis skulde bestemmes fornemmeligen ved Uldens. Blich.(1920).XXII.147. Jeg fremhæver . . udtrykkelig . . at den Sætning, jeg opstiller, aldeles er udgaaet af Erfaring og prøvet gennem den. JLange.II.157. 4)  om person: begynde ell. opbygge et ræsonnement, en tankeudvikling, en undersøgelse olgn. med noget som grundlag, basis, forudsætning. Fra dette falske Synspunkt er han udgaaet i sit sidste umotiverede Angreb. Heib.Pros.X.570. han udgaaer fra et Princip, den højere Fornuft. Goldschm.VI.410. det (var) ved at udgaa fra Koppeindpodningen (at) Forsøg paa Forebyggelse af . . Sygdomme, ved Indpodninger . . af svækkede Bakteriekulturer . . bleve gennemførte. VortHj.II,1.10. 5) som udtryk for retning, linieføring.    5.1) rage, stikke ud (frem); have retning udad; være udadrettet. Landflakket, som . . fra Landet udgaar 1 god Mil. JensSør. II.102.   nu kun i part. udgaaende. Arnager, hvorved er en god Rhed, beskyttet ved udgaaende Rif. FThaarup.BornholmsAmt. (1810).38. (en lille pige) havde det Uheld, ved at falde mod en Busk i Frederiksberg Hauge, at støde en udgaaende Hasselgreen . . igjennem det høire underste Øienlaag. Bibl Læg.IV.130. En skovrand . . med ud- og indgående tunger. HVClaus.H.204. i fagl. udtr.: den flade udgaaende Gilling (se Gilling 2) agter under Skibet. Wigandt.D.188. udgaaende Aksel. DaEngTeknO. udgaaende vinkel, (geom., nu l. br.) vinkel (i en retliniet figur), der er mindre end 180°. NordConvLex. V.640.    5.2) (jf. bet. 2.1) især i forb. m. fra: begynde sit løb, sin linie, udstrækning et sted (især: ved et befæstelsespunkt, en hovedlinie, hoveddel); begynde; udspringe. de sex grene, som udgaae af (1871: gaae ud fra; 1931: udgaar fra) lysestagen. 2Mos.25.35(Chr.VI). foruden denne Linie udgaa fra hver Vinkelspids to andre. JuliusPetersen.ElementærPlangeometri.(1870).17. sidestillet (lateralis) (kaldes) ethvert Organ, der udgaar fra Siderne af Axedele. Lange.Flora.XXXV. Spiserøret . . udgaar i omtrent en ret Vinkel fra Svælget. NaturensV.1915.333. jf. bet. 2.1: (kontoret) er forsynet med fem indgaaende Telefonledninger og en udgaaende. Pol.³⁰/₁₁1941.6.sp.6. 6) (nu sj.) som udtr. for udstrækning, rækkevidde: naa, udstrække sig (til). Deres (dvs.: himlenes) Maale-Snor er udgangen over al Jorden (1931 afvig.). Ps.19.5. jeg forklarede ham den Ærefrygt, vi havde for vores Professorer, som endog udgik til slavisk Frygt. HHans.PD.34. jeg anser det dog for ønskeligt, om Forfatteren (af en bog om Japans kunst) efter denne langt udgaaende Expedition vilde vende tilbage til Opgaver, som i et europæisk Land ligge mere for Haanden. JLange.III.188. jf.: Højres mest udgaaende (dvs.: yderliggaaende) Blad “Avisen”. Muusm.Firsernes gladeKbh.(1920).143. 7) forsvinde, bortfalde fra en sammenhæng, et milieu, en samling (fx. ved at udelades, kasseres, gaa i glemme, gaa af brug); ofte i forb. m. af. Cit.1734.(DMag.6R.V.231). det forrige Grevskab Delmenhorst . . er udgaaet af Hs. Maj. Titul. MR.1777.701. Foderheste, der ere anskaffede istedetfor saadanne, som under deres Tjeneste ved Regimentet ere udgaaede af Nummer. smst.1853.133. Dog er denne Art af Udtryk heller ikke udgaaet af den bedre Kunst i vor Tid – der vilde være en Mængde at nævne. JLange.II.135. Udgaa af Flaadens Tal. Scheller.MarO. en bestemt Sag skal udgaa af Dagsordenen. ForrFolketing.§34. jf. bet. 1.1-2: Udgaa af Løbet . . Bortset fra Forfølgelsesløb paa Bane, hvor den eller de passerede Ryttere skal udgaa, er det frivilligt, om en Rytter vil fuldføre eller udgaa. Sportsleks.II.630.   (jf. bet. 10.3) i udtr. for, at en vare ikke fremstilles mere ell. er udsolgt. den Artikel er udgaaet for mig. Ludv. 8)  miste livs-, virkekraft; gaa ud.    8.1) især om plante (ell. plantedel): miste grokraft og visne, dø. mand (maa) sette andre Planter i deres sted som dagligen udgaae. LTid.1727.281. er Skaden saadan, at Træet udgaaer deraf. Forordn.¹⁸/₄1781.§33.   nu kun i perf. part. (en) gammel, udgaaen Eg. Cit.1710.(Aarb Frborg.1911.60). *Skyde hvert udgaaet Træ! | Glatte sig hver Rynke! Grundtv.SS.I.293. en udgaaet Gren. Wied. MB.II.102. (sj.) i anden anv.: de tidligere ved Jægerspriis anlagte Østersbanker . . vare aldeles udgaaede. CFWegener.A.II.148.    8.2) om (beholder med) ild, lys: ophøre med at brænde. Han skal lade nøje eftersee, at intet befaled Fyr udgaaer og slukkes. SøkrigsA.(1752).§706. dets (dvs.: lysets) Udgaaen var . . en skrækkelig Begivenhed for den lille Dreng, der nu laa alene i Mørket. KG Brøndst.F.3. i billedl. udtr.: *Hvad vi har lovet med Hjerte og Stemme, | Ærlige Brødre! det aldrig vi glemme, | Selv udi Graven ei Flammen udgaae! Winth.I.3.   nu næsten kun i perf. part. den udgaade Ild. HCAnd.F.80. (han) sad tavs . . med Cigaren udgaaet og forglemt imellem Fingrene. Stuck.FO.20. en udgaaet Pibe. Baud.JS.3. 9) afsluttes; ende.    9.1) (jf. gaa sp. 549^18ff. og Udgang 4.1; metr.) om verselinie. 3 ⨉ 4 trisyllabler (kvindeligt udgaaende). StSprO. Nr.199.48.    9.2) (nu sj.) om tid: forløbe; gaa til ende. Kongen (fik) førend Aaret udgik . . Svar fra Hertugen. Slange.ChrIV.147. Nætterne længedes med sporløse Fjed, men fattet i Uger føltes det, at Midsommer var udgangen. Madelung.Forførelse.(1943).23. Aaret udgik med et Underskud. Bobé.HE.190.   især i præs. part. den Indsigt, Menneskeheden erhvervede sig i den udgaaende Middelalder. GBang. Den materialistiskeHistorieopfattelse.(1915).34. Den nyklassiske Retning var den dominerende i det udgaaende attende Aarhundredes Aandsliv. Rubow.BB.8. udgaaende balance, ⚚ om statusopgørelse, der danner den sidste konto i aarsregnskabet. LandbO.³II.479. 10) særlige anv. af part. udgaaet brugt som adj. (især som præd.).    10.1) (jf. bet. 9; ur.) om ur: som er gaaet i staa (fordi det ikke er blevet trukket op); som er løbet ud. Feilb. III.954.    10.2) (dial.) som er blevet træt, udmattet, afkræftet (vel egl. af at gaa); slemt medtaget af sult, tørst, lidelser olgn. det er en rejsende Haandværkssvend, der er udgaaet og syg. JVJens.FD.119. Puh, lad os faa noget at drikke! Men i en Fart, for jeg er morderlig udgaaet. AndNx.D.135. Desværre var (den gl. daglejer) nu næsten udgaaet. KrJens.DF.43. UfF. jf.: Maaltiderne var Lyspunkterne i vor Tilværelse; vi saa hen til dem fra Gang til Gang, for den Hvile de bød paa, og den Fryd de beredte et udgaaet Sind. AndNx.FL.29.    10.3) som mangler, er blottet for noget; især i forb. m. for, med, paa (⚚ ogs. i). Pelle var godt forslaaet (efter et slagsmaal) og helt udgaaet for Vejr. AndNx.PE.I.281. Hans tandløse Ord formaaede ikke at bide sig fast . . og efter et Sekund var han aldeles udgaaet paa Lyd. Buchh.CvH.9. Nu har jeg vaaget i 2 Nætter, saa jeg er helt udgaaet for Søvn. UfF. jf.: Aviser ser vi sjælden; naar vi føler os altfor udgaaede, laaner vi af Naboen, der har en hel Aargang liggende. AndNx. (Pol.¹⁷/₃1911.11).   især (dagl.) m. h. t. fornødenheder, forraad ell. (jf. bet. 7; ⚚) varer, som er sluppet op, udsolgt olgn. Efter en Marsch gennem et frygteligt Uføre . . sled de sig, næsten udgaaede for Proviant, frem til et . . Depot. AchtonFriis.369. Noget Tøj maatte hun . . have, hun var næsten udgaaet for Kjoler. AaDons.S.29. man har ikke hamstret nær nok . . for du skal se, det bliver meget værre, vi bliver nok udgaaede med en Masse. AaseHans.RB.25. i videre anv.: (teatret var) udgaaet . . paa Direktøremner. Muusm.S.130. Naar (han) kom tilbage fra en af sine lange Jagtekspeditioner, var han . . udgaaet paa Samtale og Diskussion. KBlixen.AF.161.    10.4) (l. br.) om ting: som er blevet slidt ell. forældet, antikveret ved (lang) brug. Hans egen lyse Paletot var jo nok lidt udgaaet. ORung. PS.31. jf. bet. 7: forfaldne Fabrikker, forfaldne Tømmerpladser, Brandtomter og udgaaede og rustne fritstaaende Maskiner. ERode.MM.25.