u-bødelig, adj. [uˈbø^?ðəli] (ænyd. d. s., oldn. úbœtiligr; nu l. br.) d. s. s. ubodelig. Ved at opoffre saadanne Ting af liden Værdie, forekommer man ofte et ubødeligt Tab. Tode.ST.II.50. (det krigeriske overfald vilde have) tilføyet Franckerige en u-bødelig Skade. Holb. Intr.I.498. Tode.ST.I.215. NPWiwel.JL.36.