u-beset, part. adj. (ænyd. wbeseedt, uforudset) som ikke er beset (og undersøgt); især brugt adverbielt ell. knyttet til et obj. (i reglen uden bøjning): uden forudgaaende besigtigelse; ofte i forb. købe noget ubeset. jeg kiøbte u-beseed en halv Fierding Smør, men da jeg slog Fierdingen op, fandt jeg den fylded med Fæt. Holb.Usynl.I.1. *Den første tog da frem et brunt formænged Plaster, | Men hans Collega det strax ubeseet forkaster. FrHorn. PM.142. Saa snart jeg havde præsenteret (forlæggeren) den flotte Anbefaling fra Dr. Vedel, tog han ubeset “Bondens Søn”. Aakj.EE.11.   (l. br.) i videre anv.: uden forudgaaende undersøgelse, overvejelse olgn.; uden videre. *Troer ubeseet Guds Ord! | Lykkelig er hvo det mægter! Grundtv.Udv. V.36. Treenighedslæren og Guds Menneskevorden antog man ubeseet, paa Kirkens Ord. TroelsL.XIII.135.