u-beredt, (part.) adj. (nu næppe br. -bered. DL.2–5–13). (ænyd. ubered(t), -berid, jf. glda. vbereth, ubetalt (Molb.& NMPet.Dipl.77), mnt. unbereit; dels til adj. beredt, dels til berede) 1) som ikke er gjort tjenlig, færdig (til brug); spec.:    1.1) (jf. berede 1.1; fagl.) om huder, skind. u-bereedte Huuder. Holb.Anh.128. Kalveskind, tørre uberedte. Bek.Nr.198³⁰/₁₀1894.tabel. se ogs. Skind sp. 535^9f..    1.2) (jf. berede 1.4; nu næppe br.) om vej. Veien er endnu uberedt. VSO. 2) (jf. berede 2) † ikke fremstillet, skabt. mine fatalia (har) alle . . været skrevne i Guds Bog, der endnu ieg var ubereedt. Rasm Winth.S.55. 3) (jf. berede 4.2-3 og beredt; , nu l. br.) ikke forberedt paa ell. rede, parat til noget; uforberedt; ofte i forb. være uberedt, finde en uberedt. Macedonierne . . fandt Eder uberedte (1907: uforberedte). 2Cor.9.4. Mueligheden eller Umueligheden for Landet og Hovedstaden saa uberedt at kunne forsvare sig. Agre.RK.7. det blev vedtaget at begynde Krig mod Sverige, uagtet Landet var aldeles uberedt. RichPet.Kingo.(1887).39.