Tørre-klud, en. (ænyd. d. s.; til III. tørre 3(1); jf. Tørafklud (u. Tøraf 1) og Tørrestykke; nu l. br. i rigsspr.) klud, haandklæde olgn. til at tørre (af) med. vAph.(1759). VSO. MO. Feilb.