Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
tætne
tætne, v. [ˈtædnə] -ede. vbs. -ing (s. d.). (ænyd. tætnes, blive tæt, sv. tätna, no. tetne; afl. af tæt; jf. II. tætte) 1) intr. ell. (jf. bet. 2) i pass.: blive tæt(tere). Leth.(1800). Esp.366.    1.1) (poet. ell. Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) til tæt 1.2-3; om røg, taage olgn.: blive tyk(kere), (mere) uigennemsigtig. Skuddene drøner, Røgen tætnes. Drachm.F.II.306. Langsomt tætnede Sommeraftnens Skumring til Nat. Jørg.HV.93. *I tætnende Hvidhed . . | hvirvles vi (dvs.: snefnuggene). Soph Clauss.N.44. i Horizonten var Skyerne begyndt at tætne til et vandret Loft. Emil Rasm.FB.41. En Eftermiddag tætnede Luften til med Sne og Fygevejr af Nordøst. Skjoldb.SM.64. jf.: Endelig . . hørtes Kanonskud . . men det hele varede kun et Kvarterstid, saa tætnede Dagen til i Stilhed og spredte Snebyger. Woel.D.152.    1.2) (l. br.) til tæt 1.4 (jf. ogs. tæt 8.1), om et levende væsens skikkelse. (han) tog sig sammen, hele hans Skikkelse tætnede til af Beslutsomhed. And Nx.PE.I.33.    1.3) Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog til tæt 2; dels til tæt 2.2 (og 4.1), om bevoksning ell. haarvækst. *alt skovens kroner | tætned til et lysgrønt løvhvalv. Rosenb.SjælenesØ.(1875).27. *Jeg saa flygtige Skygger af Vinger i Sving | og Slotte bag tætnende Skove. OlafHans.ND.45. I adskillige tilfælde tætnes hovedhaaret. Ugeskr.f.Læger.1940.290.sp.2. jf.: Bøgelundene, hvis Stammer og Kroner til alle Sider tætnede bort i graa Taage af Træer. Jørg.LT. 94. Ved Laan fra Regnskoven tætner Parkerne til. HSeedorf.TT.123.   dels til tæt 2.3. En halv Mils Vej fra Kjøge tætnede Færdselen. “HørupsValgkreds”1902.(1892).116. Isen tætnede . . snart til om os. EBluhme.Fra etOphold iGrønland.(1865).48.     1.4) (l. br.) til tæt 3, om beholder, fartøj olgn. vAph.(1764). Paa Hjemreisen var Skibet meget læk, saa vi maatte pumpe meget, men det tætnede igjen. Born.MineHændelser.(1834).32. I Gaarden laa mægtige Tønder rullet ud for at tætne i Regnen. Rørd.H.108.    1.5) (l. br.) til tæt 8: blive stærk(ere), kraftig(ere). *Tætnes jeg i min Sjæl, | og jeg staar her paa Byens Stene, | favner jeg dig og bliver, | o Gud, dig selv, du ene! Thuborg.Vejfarende.(1929). 58. (uenigheden) gik højt i Klitten, og Forbitrelsen tætnede til. Skjoldb.SM.85. 2) gøre tæt; undertiden: gøre tættere (jf. Levin.). Thorsen.185. Feilb.    2.1) (især poet.) til tæt 1.2-3, m. h. t. røg, taage, luft olgn. Decembernatten tætnede . . Taagen, der laa over . . København. Bang.S.396. Pibeos og Øldunster tætnede Luften. AaDons. S.132. jf.: Sneen tætnede Udsynet. Woel.D. 194.   refl.: d. s. s. bet. 1.1. for hvert Minut, der gaar, tætner Mørket sig. Lunde.Midsommerbarnet.(1898).5. lod Skyen ikke til at trække i en bestemt Retning og tætne sig om en Kærne? JVJens.HH.82. Røgen tætner sig derinde i det trange Ruf.LCNiels.Historier.(1907).175.    2.2) (l. br.) til tæt 2; dels til tæt 2.2 (og 4.1): Kastanietræerne (begyndte) at tætne deres brede Kroner. Muusm. Matadora.(1914).187. refl.: vokse sig tættere. Rugen ser ikke ud til at kunne tætne sig igen. BerlTid.2/51903.M.3.sp.3. (det) krøllede . . Haar . . tætnede sig uldtykt i Nakken. ChKjerulf.GU.27.   dels til tæt 2.3 (ell. 4.1) refl.: samle sig i tæt masse, klynge osv. mod Nord . . tætne sig sirlige Rækker af prægtige Villaer og Slotte. PScavenius.TilSøs.(1896). 69. Omegnens Folk (begyndte) at indfinde sig. De tætnede sig i sorte Grupper. Buchh. SP.35.    2.3) til tæt 3; ogs. m. betegnelse for aabningen som obj.: tilstoppe, tillukke fuldstændigt. Amberg. Tørret Siv . . sættes imellem Staverne paa Bødkergods, for at tætne det. Harboe.MarO.366. Man havde tætnet Bruddet paa Gasrøret oventil. BerlTid.8/3 1869.3.sp.2. Skibet er kommet ind for at tætnes i Bunden. Scheller.MarO. Man maa . . tætne Vinduerne. Hjemmet.26/21929.33.sp.1. (sj.) uden obj., i forb. m. for: danne beskyttelse mod; læ for. Hyld og Tjørn tætnede for Vinden. Bergs.S.214. Pont.KG.14.    2.4) (Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog, l. br.) til tæt 8: fortætte; koncentrere; uden obj.: Den dramatiske Kunst skal jo samle og tætne. JCNormann. Dansk Drama. (1907).33. refl.: i det sorte tidsrum tætner harmen (hos Shakespeare) sig til had og kløftes ud i forbandelser. NMøll.N.111.1.4 i videre anv., om stof poplin .. “tætner”, såsnart det bliver vådt. MagasinNyt.apr.1953.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 24, udkommet 1948.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag