tæt-bygget, part. adj. (især ) 1) om bebyggelse: hvis enkelte bygninger ligger tæt sammen; ogs. om omraade: tæt bebygget. den tætbyggede By. Søiberg.KK. II.7. Øernes tætbyggede Landsbyer. SydfynskeS.15. 2) (jf. tæt bygget u. tæt 9) om levende væsen: som har en tæt (1.4) legemsbygning; ogs. om selve legemsbygningen. tætbyggede Avlsforvaltere med struttende Kinder. Schand.BS.87. hans lille tætbyggede Krop. JakKnu.GP.106. Skipperen var en lille . . Fyr, tætbygget og kraftig. OleJuul. De røde Enge.(1945).122.