Tyrke-, i ssgr. (i nyeste tid ogs. ofte Tyrker-, se u. Tyrke-hoved, -hue, -sadel, -tro, jf. Tyrkerinde u. Tyrkinde. – sj. Tyrk-, se u. Tyrkebukser. – † (efter ty.) Tyrken-, se u. Tyrkekrig). af Tyrk 1-2; foruden de ndf. behandlede kan nævnes (især  ell. hist.) ssgr. som Tyrke(r)-blod, -dragt, -dreng, -fjende, -fjendsk, -fjendtlig, -folk, -fyrste, -had, -hader, -herredømme, -lejr, (paa) -manér, -pige, -rige, -stamme, -ven, -venlig, -vælde   (l. br.) til Tyrk 3.2, i ssgr., der betegner noget grusomt, barbarisk, fx.: “fra Dato skal ingen Skolelærer . . forflyttes i Nordslesvig uden først . . at være examineret i Tysk” . . Dog endnu er en saadan Tyrke-Forordning ej udkommen. Cit.1838.(PLaurids.S.I.182). Naar jeg . . betragter mine Sønner, som . . skal studere, da gruer jeg for Tanken om, at de skulle giennemgaae den Tyrke-Skole, jeg med Nød og neppe er udsluppet af. Grundtv.B.II.94. (i nyeste tid ogs. Tyrker-, se u. osv. -krig S).