tve-kulsur, adj. oftest udtalt: [ˈtvekol- ˌsu^?r] (kem.) som indeholder kuldioksyd (kultveilte); surt kulsur; især i forb. tvekulsurt natron, salt dannet ved at lede kulsyre til en stærk opløsning af soda; natriumbikarbonat; (i ikke-fagl. spr.:) natron (som bestanddel af sodakager (2), -pastiller). OpfB.¹VI.39. Christ. Kemi.119.