tve-født, part. adj. (jf. eng. twice - born) født to gange; genfødt; spec. (relig., filos.): som har faaet en aandelig genfødelse, navnlig ved alvorlig religiøs oplevelse (sml. to gange født u. II. føde 3.3 slutn.). Det sjælelige Grundlag for den tvefødte Personlighed synes at være en vis . . Uensartethed i Temperamentet, en Splid mellem hans moralske Anlæg og hans Forstandsvirksomhed. WJames.ReligiøseErfarin¤ ger.(overs.1906).96. CIScharling.Martensen. (1928).132. jf.: en Modsætning mellem tvefødt og enfødt Religion. JPBang.Detreligiøse Sjæleliv.II.(1912).11.