II. tunge, v. [ˈtoɳə] -ede. vbs. -ning (jf. Indtungning). (af I. Tunge (4-5)) forsyne med tunger (i kanten); give en tunget (2) form (kant). 1) (især ) m. h. t. naturforhold, ting (i naturen), der fremtræder med en tunget form; til I. Tunge 4.2 ell. især 7 (m. h. t. kystlinie); ofte i forb. m. adv. (tunge ud, ind olgn.). havet tunger landet (ud) ┆ jf.: (havet) tunger Bugter ind i (Japans) Strande. KMads.JM.19.   især i pass. (spec. perf. part.; jf. tunget 2), dep. ell. refl. Grundtv.Heimd.94. *et nordisk Træ, men som et Sydens dannet, | hvert enkelt Blad saa konstigt tunget ud. Rich.BS.43. de mange smalle Pynter eller Odder, hvori vort Land er tunget ud, fortsætte sig . . under Havet. Trap.²I.(1879).7. Søen, rød som et Kobberspejl, med gyldne Flammer tunget ind i Solrødtsgløden. JPJac.II.119. *(Capris) brunrøde Fjæld, | der tunges til skovfyldte Syrter. Blaum.AH.187. *Hav-indlullet ligger mit Land, | fladet i Øer og tunget i Næs. SophClauss.P.3. *(landet) sætter mod Havet sin brede Ryg | og tunges i Næs og Fjord. Søiberg.(Kbh.¹¹/₅1909.4.sp.5). i udtryk for bevægelse: Bølgerne . . tunger sig ind over en flad Strand. VilhAnd.AD.78. den hvide Damp tunger sig opad i glidende Flager. AlbDam. TS.255. 2) til I. Tunge 5.2, især om udklipning ell. (haandarb.) udsyning (broderi). Vi syede (chemiser) i Skolen og tungede dem rundt med beske Sting. LeckFischer.EnKvinde paa fyrre.(1940).82. Underdelen (af kjolen) er tunget ud forneden. DagNyh.²³/₁₀1921.4. sp.6.