Træ-orm, en. (ænyd. d. s., ty. holzwurm, eng. tree-, wood-worm; sml. -borer; sj. i zool. spr., jf. “Almuenavn.” VSO.) betegnelse for forsk. ormelignende smaadyr, der lever i træer ell. (navnlig) i tømmer, møbler olgn.; især: 1) borebille, Anobium; tidligere ogs. om den hermed sammenblandede bankende boglus Atropos (se KLHenriksen.Da. Insektnavne.(1944).37.64). Moth.T207. vAph. Nath.VIII.207f. Boye.PS.I.97 (jf. u. Dødningeur). Huller, Træormene havde boret i Tusindtal paa Kobberstikkenes Ramme. Schand.TF.I.204. Møbelsnedkeri.[1937].37. i ordspr. (nu næppe br.): *Nid er en Træorm, | Der huler Træet ud, hvori den boer. Søtoft. Band.23. jf. PSyv.I.175. 2) (jf. -borer 5) boremusling af slægten Teredo ell. nærstaaende slægter; pæleorm. Moth.Conv.T124. vAph. Nath.VIII.207.