II. trælle, v. [ˈtr̥ɐ̤lə] (træle. VSO. (u. indtrælle). trøle. Moth.T214. drejle. smst. D124). vbs. -ing (Dagen.¹¹/₁₀1803.2.sp.1. Regulativ f.Skibe-Trællingen vedOdenseKanal⁹/₁ 1847.§3). (jf. ænyd. trøler, person, der træller (II), samt sv. träl-lina, -väg, trælle-tov, -vej; fra nt., holl. treilen (treulen, treideln, trödlen mfl.), der (muligvis gennem eng. trail i lign. bet.) stammer fra fr. trailler, til traille, se III. Træl, Trejl; sml. Trælle- 2; fagl. (), nu næppe br.) hale, slæbe, trække (et fartøj) i en bestemt retning v. hj. af et tov (træl (III)); spec.: (lade langs bredden gaaende mænd ell. trækdyr) slæbe pramme olgn. op ell. ned ad et vandløb. *Skibsfolket ogsaa (synger) naar de af Moradtze-Dynger | Et Skib mod Vinden ud i Søen trælle maa. Falst. Ovid.83. Færgemanden ved Vordingborg bevilgedes en Godtgørelse . . for at trælle Gaabense Færgefartøjer til og fra Vordingborg Færgebro. ArkivMus.I.149. Gaardmændene (er) berettigede til, ved Hestekraft at trælle Fartøier og Baade i Odense Kanal. Regulativ f.Skibe-Trællingen vedOdenseKanal⁹/₁ 1847.§1. en stor Mængde Indfødte (kom) ud paa Revene, hvor der blev kastet Varp ind til dem, for at trælle Corvetten ind. StBille. Gal.III.2. Scheller.MarO.   (sj.) hejse (op). det er ofte Boemanden selv, der maae gaae i Laug med groveste Strandkadet (dvs.: havnesjover), for at trælle Kornsekkene op paa Loftet (dvs.: naar han sælger det i byen). Rothe. Landvæsens System.I.(1784).87. (jf. drejle S ).