Trække-maskine, en. (i bet. 1 ogs. Træk-. OpfB.⁴ IV.585). 1) indretning til at hale i ell. trække noget; nu bl. a. om traktor og om maskine, der trækker koksene ud af retorterne ved gasfremstilling (OpfB.⁴IV.431). Amberg. Skibet slæbes op paa Beddingen ved en Trækkemaskine. VSO. LandbO.³II.575. 2) maskine til fremstilling af metaltraad, noter olgn. ved trækning. Thaulow.M.I.218. IngBygn.1940. 77.sp.2.