Trold-kone, en. (ænyd. glda. d. s. (GldaKrøn.22. Dyrerim.23), oldn. trollkona, kvindelig trold; jf. -heks, -kvinde, -kælling og Troldinde) 1) om en kvinde. (om anv. i plantenavne se u. bet. 2).    1.1) kvindelig trold (1); en (mandlig) trolds kone. Thiele.II.177.    1.2) troldkyndig kvinde (kone); heks. Du skal ikke lade en troldkone (1871: Troldkvinde) leve. 2Mos.22.18 (Chr.VI). Troldkoner, der skulde ride til Bloksberg. Gram.(KSelskSkr.II.161). *Troldkonen sidder med sølvgraat Haar. Oehl.Helge.(1814).24. AOlr.DH.I.291. 2) (jf. -urt)  som folkeligt plantenavn, især om løvetand (2.1) ell. vortemælk, Euphorbia L. JTusch.106.125.313. Feilb.   i sa. anv. ssgr. ell. forb. som Troldkone-ko (-køer) (Moth.T187), -mælk (smst. VSO.), -plante (Raff.(1784).156) ofl. ell. (jf. tilsvarende forb. u. Fanden 2) troldkone(n)s ell. troldkoners (kerne)mælk, kernestav ofl. vAph. Nath.VIII.228. SMBeyer.Bringstrup og SigerstedSogne.(1791).113. JTusch.85.113.125.301. 313. Feilb. Mælkebøtterne (hed) i gamle Dage . . Troldkoners Køer. BerlTid.¹¹/₇1922. Aft.2.sp.3.