Trick, et. [tr̥ig, tr̥eg] (især vulg. Tricks, et. Rosenkrantz.Den sjetteSans.³(1914).91 (orig. (1911).101: Trick). jæ' kender Trikset. StormP. Det er ikke mig!(1920).14. Soya.BM. 22). flt. d. s. ell. (nu dog sj. i bet. 2) -s. (fra eng. trick (flt. tricks), af oldfr. trique, til fr. tricher, snyde; af uvis oprindelse)  1) (især dagl.) snedigt paafund, behændig handling, udspekuleret fremgangsmaade olgn., hvorved man let, fikst udfører noget ell. naar et resultat, ell. hvorved man fører en bag lyset; kneb; fif. Meyer.⁶ det fotografiske Trick . . beror først og fremmest paa Fotografiens Evne til at samle Synsindtryk, der har været adskilt i Tid og Rum, paa samme Billede. UGad.Filmen.(1919).86. selv længst udslidte tricks (Ombytninger af Klæder i Fængslet) lader sig bruge som “Træk” i Handlingen. VilhAnd.Litt.IV.295. Enslydende Sætningsudgange træffes . . Saadanne Trick blev almindelige hos Andersen med Aarene. Rubow. HCA.206. jf.: et særligt Trick ved Bøssen, hvorved Snellerten kunde blive sat ud af Funktion. KBlixen.AF.226.   hertil: Trickfilm (SalT.1941-42.310), -fotografi (UGad. Filmen.(1919).23), -optagelse (FotoLeks. 55) ofl. 2) ♠ i spil som whist, bridge: betegnelse for hvert stik, der gøres (ell. ved melding loves) ud over de 6 første; (nu oftest:) træk. Naar hver af de mod hinanden spillende Partier (dvs.: i whist) har 5 Stik, og man er sikker, paa egen Haand, at giøre to Stik derover, saa bør man ikke i Haab at giøre 2 afgiørende Tricks, eller 8 Stik, lade sig afholde fra at tage dem. Spillebog.(1786).130. Spillebog. (1900).2. m. ordspil paa bet. 1: *Som Tidsfordriv man dem (dvs.: kærlighed og whist) jo begge agter, | Og i dem begge vindes jo ved Trick. Blich.(1920).VII.71.1 I Trickfilm gøres, som Betegnelsen antyder, Filmtricksene .. til Formaal. Sal.T.1941-42.310.