II. tjatte, v. [ˈtcadə] († tjette. Cit.1717. (NkS4°820.77)). -ede. vbs. jf. Tjat. (jf. eng. tat, berøre let, slaa, ty. tatsch, interj., gengivende lyden af et slag, tätscheln, klappe; lydord, egl. m. henblik paa lyden af let slag, jf.: Løvet rasler og laver tjattende Støj, idet hun løber. AlbDam.TS.125); sml. ord som II. jatte, II. sjatte, II. slatte (3)   i bet. 4 maaske (delvis) et andet ord, jf. dial. tjatte, om gæs: snadre (Skattegraveren.1887.I.53. FrGrundtv.LK.25; sml.: Gåesen heer (dvs.: hedder) Tjet tjat. Krist.Dyrefabler ogKjæderemser.(1896).173), sv. tjattra, snadre, sludre, eng. tatter, sludre, ty. tattern, stamme, mnt. tateren, samt II. tjade, tjadre; sml. ogs. eng. chatter) 1) (dagl.) udføre et let, blødt, lemfældigt ell. skødesløst, ubehjælpsomt slag med noget, især med haanden, fx. fordi man ikke ønsker at tilføje skade, smerte, som et slags kærtegn, ell. p. gr. af manglende kraft, dygtighed.     1.1) uden obj. Han turde ikke røre sig, ikke give mig et Rap saa ubetydeligt som saa. (Hun tjattede lidt paa sin Haand.) Brandes.XI.76. (kusken) nikkede (dvs.: var ved at sove) og tjattede i Halvsøvne paa Hestene med Linerne. JVJens.NH.24. Tagene blev mere og mere kraftløse, og tilsidst sad de og tjattede med Aarerne i Vandet. OscJens.SL. 75. billedl.: at lege lidt med Æmnet og tjatte lidt ad de altfor selvsikre Moralister. Brandes.III.473.   i forb. m. præp. efter ell. til. (hun) tjatter til Borden af sin Kjole. Blich. (1920).X.165. Josefine tjattede til ham igen. Bang.L.147. en Kat (laa) paa Ryggen med alle fire Poter i Vejret og tjattede dovent efter Fluerne. AndNx.BN.126.    1.2) m. obj. Hjemkjørslen, under hvilken Ole sad og smaasov og kun af og til vaagnede for at tjatte den fjermer Hest lidt med Pisken. Schand.TF.I.147. Mor var flov paa mine Vegne. Tilsidst tjattede hun mig for at faa mig til at tie stille. AndNx.LK.60. billedl.: *(du, Oehl.) overlod til Drenge (dvs.: dine unge tilhængere), lidt at snerte . . | Du, som med Andres Fingre kun mig tiatter. Bagges.DV. VI.403.   især i forb. m. præp.-led, der angiver den ramte legemsdel. Hellere vil jeg lade kradse mine Øyne af en Hun-Kat, end at en fortørnet Pige skulde faae Lov til at tiatte mig paa Kinden. Cit.1771.(Gadeordb.¹). en Strid, hvor man ikke bruger Knytte-Næver, men . . staar og tjatter hinanden over Fingrene. Hostr.E.I.9. (han) tjatter ham med Stokken oven i Hovedet. SvClaus. Kulturaben.(1927).68. 2) (dagl.) udføre en bevægelse, handling, der minder om et blødt slag, fx. om pjasken i, skødesløs omgang med noget vaadt. Sad han (dvs.: Shakespeare) der og tjattede i Blækket, hvad. JPJac.II.72. *de mangled jo ellers The, | hvori de kunde tjatte, | imens de lod Læberne pjatte. Soph Clauss.T.97. jf. tjaldre 1: hans tynde, hvide Haartjavser tjattede saa løjerlig uregerlige om Hovedet paa ham. Bregend.AS.78.   m. obj. Kelneren kom fra en Bagdør, gik rundt i Lokalet og tjattede Bordene med et skiddent Haandklæde. Tandr.R.48. især: udføre et blødt, lemfældigt, skødesløst ell. ubehjælpsomt kast med noget (oftest noget blødt ell. vaadt). Han tog lidt løs Sne og tjattede det i Ansigtet paa Lille-Bentzen. Bang.SE.223. de gruttede Kornet mellem to Sten og tjattede Vand eller Mælk paa inden Bagningen og lavede de henrivendeste Kager. JVJens. Br.167. 3) (især dial.) være skødesløs, ubehjælpsom, fummelfingret ell. sendrægtig i sine handlinger; fumle; drysse (3); smøle. Kommer du snart med Kaffen. Du gaar og tjatter. – Hun kan – ikke faa noget frahaanden. Gravl.EP.158. Gaa nu ikke og tjat paa Vejen; der bliver Hus i Helvede, hvis I ikke er fremme til Far skal spise Frokost! AndNx.LK. 120. Hvordan er det du staar og tjatter med det. Herdal.Blomstrende tjørne.(1941).25. Feilb.   (l. br.) m. obj. (i forb. m. adv.). man (kan kun) beholde det, man har faaet, hvis man . . ikke lader nogen tage det fra een, eller tjatter det væk, som om man ikke skønnede paa det. Linnemann.NF.89. 4) (især dial.) fjante; pjanke. Thorsen. 183. UfF. jf.: B. tjattede lidt udenom Sagen. Brandes.Br.I.282.1.1 der var i det hele taget al for megen Tjatten med Taaen (: i fodboldkampen) . Idrætsbladet.19/3 1923.3.sp.5.